Evangeliet gav mig fred

Sina Rogers, New Zealand

Min familie blev medlemmer af Kirken, da jeg var seks år gammel, og vi blev beseglet i templet, da jeg var otte. Mine forældre lærte mig omhyggeligt vores nyfundne tros lære, så jeg voksede op med en vished om, at bøn, personligt skriftstudium og andre af evangeliets aspekter kunne bringe fred.

Men det var først på min mission, at jeg virkelig kom til at påskønne frelsesplanen. Mens jeg tjente i Australien, døde min far. Da min missionspræsident kom for at fortælle mig, hvad der var sket, gav han mig en præstedømmevelsignelse, der fokuserede meget på frelsesplanen. Den velsignelse, kombineret med mit personlige studium de følgende dage, uger og måneder hjalp mig med at lære og påskønne denne storslåede lære mere, end jeg tidligere havde gjort. Jeg kunne nu se mine omstændigheder i lyset af frelsesplanen, og jeg forstod, hvor vidunderlig den virkelig er. Siden da er frelsesplanen kommet til at betyde meget for mig.

Idet jeg fortsatte med at studere skrifterne efter min mission, har jeg erfaret, at en stor del af Guds ord vidner om hans »store plan for lykke« (Alma 42:8). Jeg ved, at der er et liv efter døden, og at vi kan være sammen med vore kære igen efter dette liv. Det giver mig stor trøst at vide, at min mor, far og søskende og jeg er beseglet til hinanden.

Dette liv rummer smertefulde oplevelser, men livet behøver ikke at være hårdt. Jesu Kristi evangelium gør det meget lettere. Takket være det kan jeg føle fred og trøst til enhver tid, uanset hvad der sker i mit liv.

Da min missionspræsident kom for at fortælle mig, hvad der var sket, gav han mig en præstedømmevelsignelse, der fokuserede meget på frelsesplanen.