2008
Kildematerialer nu adskilt fra konferencenumrene
November 2008


Kildematerialer nu adskilt fra konferencenumrene

Kildematerialer til vejledere i Det Aronske Præstedømme og Unge Piger, som førhen kunne findes i generalkonferencenumrene af Liahona og Ensign, bliver nu udgivet særskilt og sendt direkte til menighederne.

»Kildematerialerne supplerer og underbygger Det Aronske Præstedømmes og Unge Pigers lektionshæfter, idet underviserne får kirkeledernes mest aktuelle ord omkring lektionens emne,« sagde Michael G. Madsen fra Kirkens undervisningsafdeling.

Kildematerialerne har supplerende materiale til hver lektion i de faste lektionshæfter og henviser til nylige beretninger og taler fra nuværende kirkeledere samt andre artikler fra Kirkens tidsskrifter. Spørgsmål, citater og undervisningstips til underviserne er blevet tilføjet i de nye kildematerialer, så underviserne har mere materiale at trække på. De nye kildematerialer har til hensigt at supplere og opdatere materialerne i de nuværende hæfter, ikke at erstatte selve hæfterne.

Kildematerialerne vil nu blive udgivet særskilt en gang årligt. De nye kildematerialer har fire hovedopdelinger: Spørgsmål, yderligere kilder, oplevelser og undervisningstips.

De nye kildematerialer bliver trykt på 27 sprog og kommer med materiale til søndagens lektioner så vel som forslag til de unges ugentlige aktivitet. De ugentlige aktiviteter er beregnet på at passe sammen med søndagens lektioner og giver de unge mulighed for at gennemgå og anvende det, de har lært. Mange af aktiviteterne er en hjælp til at fuldføre kravene i Pligt mod Gud og Personlig fremgang.

»Det, de lærer om søndagen, knytter vi til en ugentlig aktivitet for at hjælpe dem med at få evangeliet i deres hjerte,« sagde bror Madsen.

Ledere i Unge Mænd og Unge Piger tilskyndes til at anvende de nye kildematerialer sammen med deres undervisningsmaterialer. Kildematerialerne indeholder 11 specifikke undervisningstips for at hjælpe underviserne med at planlægge og fremlægge effektive lektioner.

»Hvis underviserne følger disse tips, kan de forbedre deres undervisning væsentligt,« sagde bror Madsen.

De nye kildematerialer for 2009 blev først tilgængelige til distribuering den 2. september 2008.