STYRK FAMILIEN
FORMERINGENS HELLIGE KRAFT
En fortsat serie, som giver yderligere indsigt til dit studium af »Familien: En proklamation til verden«.
»Gud har befalet, at formeringens hellige kraft kun skal anvendes mellem en mand og en kvinde, der er lovligt viet som ægtemand og hustru.«1
Kraften og planen
»Ifølge den vedtagne plan,« forklarede præsident Boyd K. Packer, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, »blev Adam og Eva sendt til jorden som vore første forældre. De kunne skabe fysiske legemer til de første ånder, som trådte ind i dette liv.
Der lå i vore kroppe – og dette er helligt – en skaberkraft, et lys så at sige, som har kraft til at skabe andre lys. Denne gave skulle anvendes inden for ægteskabets hellige rammer. Ved udøvelse af denne skaberkraft kan et dødeligt legeme undfanges, en ånd kan træde ind i det, og en ny sjæl [kan] fødes til denne sfære.
Denne kraft er god. Den kan skabe og bevare familielivet, og det er i familielivet, at vi finder kilden til lykke. Den er givet til næsten ethvert menneske, som fødes på denne jord. Det er en hellig og betydningsfuld kraft …
Skaberkraften – eller vi kan kalde den formeringskraften – er ikke blot en tilfældig del af planen. Den er af afgørende betydningen for den. Uden den kunne planen ikke udføres. Misbrug af den kan forpurre planen.«2
Handlefrihed og kyskhed
Forpurring af planen er naturligvis Satans hovedformål, og opfordring til misbrug af formeringskraften er en af hans mest ihærdige og fremgangsrige taktikker. »Den menneskelige seksualitet,« skriver Terrance D. Olsen, »præsenteres i vores kultur, som om den var drivkraften – om ikke det vigtigste behov – bag alle menneskelige foretagender. Hvis populærkulturen har ret, er sex så uimodståelig, at samfundet må udtænke måder, hvorpå seksualiteten regelmæssigt og hyppigt kan komme til udtryk … Ja, faktisk … betragter populærkulturen mennesker som ofre for seksuelle behov og følelser.«3
Skriften fortæller os noget andet. »Menneskenes børn,« sagde Lehi til sin søn Jakob, »er … blevet fri for evigt, til at handle for sig selv og ikke lade sig påvirke af noget med undtagelse af lovens straf på den store yderste dag … Derfor er menneskene fri efter kødet; og alle ting, der er tjenlige for menneskene er givet dem. Og de kan frit vælge frihed og evigt liv ved den store formidling for alle mennesker, eller fangenskab og død efter djævelens magt og fangenskab; thi han søger at gøre alle mennesker ulykkelige, ligesom han selv er« (2 Nephi 2:26-27).
Hvad angår kyskhed, så er vi ikke underkastet vore legemers forgodtbefindende. Vi kan træffe vore egne valg, og disse påståede »behov« er ikke anderledes end mange andre valg, vi må træffe i dette liv. Vi kan vælge lydighed og åndeligt liv, eller vi kan vælge fangenskab, elendighed og åndelig død.
Tre grunde til at adlyde
Som rektor for Brigham Young University har ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum fremlagt tre grunde til at vælge kyskhed. For det første består sjælen, ifølge skriften, af både legeme og ånd (se L&P 88:15). »Hvis vi tager let på en andens sjæl (og vær venlig her at medtage ordet legeme ), tager vi let på forsoningen … Da kan vi ikke i uvidenhed eller trods sige: ›Det er altså mit liv‹ eller endnu værre ›Det er mit legeme‹. For det er det ikke. ›I tilhører ikke jer selv,‹ sagde Paulus, ›for I blev købt dyrt‹ (1 Kor 6:19-20).«4
For det andet vil jeg påpege, at intimiteten … mellem en mand og en kvinde er … et symbol på den totale forening: Foreningen af deres hjerter, deres håb, deres liv, deres kærlighed, deres familie, deres fremtid, alt, hvad de har … Men en sådan total … forening … kan kun opstå i kraft af den nærhed og varighed, der ligger i en ægteskabspagt med dens forening af alt , hvad de besidder – deres hjerte og sind, alle deres dage og alle deres drømme … Kan I se den moralske skizofreni, som udspringer af at foregive, at vi er ét og nyde vores forenings fysiske symboler og fysiske intimitet, men siden løbe fra … alle andre aspekter … af det, der skulle være en total forpligtelse?«5
For det tredje »er seksuel intimitet ikke blot en symbolsk forening af mand og kvinde – selve foreningen af deres sjæle – men også et symbol på foreningen mellem dødelige og guddommen … hvor man i en sjældent og ganske særligt stund forenes med selveste Gud og alle de kræfter, hvorved han skaber liv i vores enorme univers … Guds tillid til, at vi respekterer denne fremtidsskabende gave er fuldstændig overvældende … Vi bærer i os denne formeringskraft, som på en storslået og majestætisk måde gør os en smule lig Gud.«6
Det er med god grund, at de inspirerede profeter i Herrens kirke har udtalt, at »den måde, hvorpå fysisk liv skabes, er guddommeligt forordnet.«7