JEG VALGTE EN MISSION
Da jeg var lille, spurgte min familie og mine primarylærere mig, om jeg skulle på mission, når jeg blev stor. Jeg svarede altid ja. Da jeg blev 12 år, blev jeg ordineret til embedet som diakon. Mine ledere sagde straks, at jeg skulle på mission om bare syv år. Det syntes meget langt ude i fremtiden.
Da jeg blev ordineret til lærer, blev påmindelserne om en mission mere hyppige. Og da jeg blev ordineret til præst, blev de endnu hyppigere. Jeg begyndte at blive lidt urolig, for der var kun tre år til.
Jeg kunne godt lide tanken om at tage på mission, sådan som nogle af mine ældre brødre havde gjort. Men tanken om at være væk fra familien i to år i en helt anden del af verden var skræmmende. Jeg indså, at jeg frygtede at tage på mission, fordi jeg ikke havde noget stærkt ønske om at gøre det.
Jeg fortalt min søster Francisca om mit problem, og hun satte sig ned ved siden af mig og sagde: »Isaí, jeg forstår godt, hvad du siger, og jeg har kun to ting at sige til dig. Det første er, at en mission er det sted, hvor folk kan have Ånden med sig 100 % af tiden, når de alene har Guds herlighed for øje. Det andet er, at du skal bede Herren om at styrke dit ønske om at tage på mission. Herren skal nok hjælpe dig.«
Jeg fulgte hendes råd og begyndte at bede om, at mit ønske om at udføre en mission måtte blive styrket.
Den 6. april 2000 var beslutningernes dag for mig, for det var den dag, hvor min hjemmelærerkammerat drog af sted på sin mission. Jeg tog ud til lufthavnen for at sige farvel til ham. Da han steg om bord i flyet, følte jeg en begejstring for at gøre det samme. Men i stedet for at føle mig bange, følte jeg en indre fred. Jeg konkluderede, at denne følelse var svaret på min bøn. Jeg vidste, at Herren ønskede, at jeg skulle udføre en mission. Fra da af havde jeg et stærkt ønske om at tage på mission, når jeg fyldte 19.
Jeg blev kaldet til at tjene i San Jose-missionen i Californien, og jeg er næsten lige vendt hjem. Mine år i missionen har været de bedste i hele mit liv. Jeg opdagede, at selv om jeg var langt væk fra min familie, så trøstede og styrkede Herrens Ånd mig, når jeg havde det svært eller havde brug for hjælp. Jeg lærte min himmelske Fader og Jesus Kristus at kende og kom til at elske dem. Jeg kunne med vished sige, at Mormons Bog er sand. Mit vidnesbyrd om levende profeter og om genoprettelsen blev styrket. Jeg fattede kærlighed til de mennesker, som jeg tjente. Og jeg erfarede, at tungemålsgaven eksisterer – for jeg lærte at tale og undervise på engelsk.
Det, som jeg havde troet ville være et stort offer, blev til den største velsignelse i mit liv.
Isaí Limón Torres er medlem af Matamoros 1. Menighed i Matamoros Stav i Mexico.