FRA VEN TIL VEN
Gærdespring
»Børn, adlyd jeres forældre i alt; for sådan skal det være i Herren« (Kol 3:20).
Da jeg som dreng voksede op på en gård i Fielding i Utah, ønskede jeg mig inderligt en hest. Da jeg blev gammel nok til at kunne passe en, købte min far en stor, sort hest til mig, og jeg kaldte den Smokey.
Jeg elskede Smokey og passede den, så godt jeg kunne. En morgen, da jeg gik ud for at fodre den, var den ikke i indhegningen. Jeg ledte overalt og fandt den ude ved høstakken, som lå bag et hegn. Den havde lavet et frygteligt rod – den havde trampet rundt i høet og ødelagt det. Alle leddene var lukkede, så Smokey var tydeligvis sprunget over gærdet. Der var hø i dens trug, så der var ingen grund til, at den skulle smutte ind til høstakken.
Et par dage senere var Smokey væk igen. Denne gang fandt jeg den ude på græsgangen. Snart begyndte den at flygte fra både indhegningen og græsgangen. Jeg var nødt til at cykle rundt i hele byen og lede efter den. Nogle gange måtte far og jeg køre flere kilometer, før vi fandt den og fik den med hjem.
Far besluttede at købe nogle fodreb til Smokey. Fodreb er en slags håndjern til heste, som hindrer dem i at stikke af. »Så er der styr på gamle Smokey,« sagde far.
Men det sinkede ham ikke det fjerneste. Gærdespring blev en slags sport for den, og den var slet ikke sjov at have med at gøre mere. Den var vild. Jeg kunne ikke fange den, og jeg kunne sjældent ride på den. Til sidste sagde far: »Nu skal vi give gamle Smokey en lærestreg.« Vi bandt en tung kæde fast til Smokeys fodreb, så den hele tiden måtte trække en 2,5 meter lang kæde rundt mellem benene. Vi var sikre på, at det nok skulle stoppe den.
Men den nat forsøgte Smokey igen at springe over hegnet. Kæden hang fast og fik Smokey til at falde. Den røg lige ind i hegnet og blev flænset af pigtråden. Vi fik den fri og ringede efter dyrlægen, som kom og lappede den sammen.
Min hjemmelærer, som jeg kaldte onkel Claude, var en rigtig hesteekspert. Han havde en plan med Smokey, så han gav mig en grå hest i bytte for Smokey. Onkel Claude kørte hestevæddeløb, og han mente, at hvis han kunne sætte Smokey i spand med en hest, som var god til at køre væddeløb, så ville han kunne sætte en stopper for Smokeys dårlige vaner, og sammen ville de kunne vinde nogle løb. Så onkel Claude satte Smokey for vognen. Og de trænede et par gange. Smokey så ud til at klare det fint – indtil selve løbet. Pludselig drejede han til højre og prøvede at springe over det hegn, som løb rundt om banen. Onkel Claude var nær blevet slået ihjel, og Smokey kom så slemt til skade, at den måtte aflives.
Jeg har ofte tænkt på min gamle hest siden da. Han havde ikke nogen fornuftig grund til at springe over hegnet den første gang, hvor han løb ind til høstakken. Han var som nogle unge mennesker, der beslutter, at de vil være ulydige. Når vi er sprunget over det første hegn, bliver det lettere at springe over de næste – at bryde budene og evangeliets principper – og inden længe kan vi ødelægge vores liv med ulydighed.
Det er vigtigt at ære jeres far og mor og gøre det, som de beder jer om. Deres regler er ofte det første hegn. Det er en trist dag i et menneskes liv, når det beslutter at være ulydig mod sine forældre, evangeliets principper eller vor himmelske Fader. Hvis I i en ung alder beslutter at være lydige, bliver jeres liv meget lykkeligere.