Se her! En mægtig styrke
Sikke en glæde det vil være for alle bærere af Det Melkisedekske Præstedømme at få velsignelsen af at undervise, lære og tjene skulder ved skulder.
Mine elskede brødre i præstedømmet, det er med stor ydmyghed, at jeg står foran jer i dag ved denne historiske lejlighed, på opfordring fra vores kære profet og præsident, Russell M. Nelson. Jeg elsker og opretholder denne vidunderlige Guds mand og vores nye Første Præsidentskab. Jeg føjer mit vidnesbyrd til ældste D. Todd Christoffersons og mine brødres i de Tolv Apostles Kvorum om, at de ændringer, der er blevet bekendtgjort i aften, er Herrens vilje.
Som præsident Nelson har sagt, er dette en sag, der er blevet nøje drøftet, overvejet og bedt om i lang tid blandt Kirkens ledende brødre. Ønsket var at kende Herrens vilje og styrke kvorummerne i Det Melkisedekske Præstedømme. Inspirationen kom, og denne aften har vores profet gjort Guds vilje kendt. »Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne«!1 Hvor velsignede er vi ikke ved at have en levende profet i dag!
I livets løb har søster Rasband og jeg rejst verden rundt i forbindelse med forskellige opgaver for Kirken og vores arbejde. Jeg har set næsten alle slags menigheder i Kirken: En lille gren Rusland, hvor man kunne tælle antallet af bærere af Det Melkisedekske Præstedømme på en hånd; en ny og voksende menighed i Afrika, hvor både højpræster og ældster mødtes som én gruppe, fordi det samlede antal bærere af Det Melkisedekske Præstedømme var lavt, og veletablerede menigheder, hvor antallet af ældster krævede, at deres kvorum blev opdelt i to!
Hvor end vi er kommet, har vi set Herrens hånd, han er gået foran sine tjenere, forberedt folk og vejen forude, så alle hans børn kan blive velsignet i henhold til alle deres behov. Har han ikke lovet, at han »vil drage foran [vores] ansigt … og være ved [vores] højre hånd og ved [vores] venstre, og« at hans »Ånd skal være i [vores] hjerte og [hans] engle rundt omkring [os]«?2
Da jeg tænkte på jer alle, blev jeg mindet om salmen »Se her! En mægtig styrke.«
Se her! En mægtig styrke
med banner, skjold og sværd
går frem på livets slagmark
i modig krigerfærd.
Dens rækker af soldater
straks ved signalets klang
glad følger deres leder
og synger sejrens sang.3
Ældste Christofferson har besvaret adskillige af de spørgsmål, der uvægerligt dukker op i kølvandet på bekendtgørelsen om, at højpræsternes gruppe og ældsternes kvorum bliver slået sammen til én enhed på menighedsniveau og bliver én mægtig styrke af brødre med Det Melkisedekske Præstedømme.
Disse justeringer vil hjælpe ældsternes kvorum og hjælpeforeningerne til at afstemme deres virke. Det vil også gøre kvorummets koordinering med biskoprådet og menighedsrådet lettere. Og det giver biskoppen mulighed for at uddelegere flere ansvar til ældsternes kvorum og Hjælpeforeningspræsidenter, så biskoppen og hans rådgivere kan fokusere på deres primære pligter – i særdeleshed at præsidere over de unge piger og de unge mænd, der bærer Det Aronske Præstedømme.
Det er ikke ualmindeligt med ændringer i Kirkens organisationer og funktioner. I 1883 sagde Herren til præsident John Taylor: »[Omkring] ledelsen af og organiseringen af min kirke og mit præstedømme … vil jeg fra tid til anden og gennem de kanaler, jeg har udpeget, åbenbare alt, der vil være nødvendigt for min kirkes fremtidige udvikling og fuldkommengørelse, for tilpasningen og den fortsatte fremdrift af mit rige.«4
Nu nogle få ord til jer brødre, der er højpræster – I skal vide, at vi elsker jer! Vor Fader i himlen elsker jer! I er en stor del af præstedømmets mægtige styrke, og vi kan ikke bevæge dette værk fremad uden jeres godhed, tjeneste, erfaring og retfærdighed. Alma lærte os, at mænd kaldes til at være højpræster på grund af deres store tro og gode gerninger for at undervise og tjene hinanden.5 Den erfaring er der måske mere behov for nu end nogensinde før.
I mange menigheder har vi måske højpræster, der nu får muligheden for at skulle præsideres over af en ældste som deres kvorumspræsident. Vi har fortilfælde af ældster, der præsiderer over højpræster: ældster, der tjener som grenspræsidenter i nogle regioner af verden, hvor højpræster bor i grenen, og der er grene, hvor der kun er organiseret et ældsternes kvorum, og der kommer højpræster.
Sikke en glæde det vil være for alle bærere af Det Melkisedekske Præstedømme at få velsignelsen af at undervise, lære og tjene skulder ved skulder med alle medlemmer i deres menighed. Hvor end I er, og hvad end jeres situation måtte være, opfordrer vi jer til bønsomt, trofast og gladeligt at acceptere disse nye muligheder for at lede eller blive ledt og at tjene samlet som et korps af præstedømmebrødre.
Nu vil jeg komme ind på andre sager, der måske skal tydeliggøres, når vi nu bevæger os fremad for at implementere Herrens vilje for organiseringen af hans kvorummer i det hellige præstedømme.
Hvad er justeringerne for stavens højpræsternes kvorum i staven? Højpræsternes kvorum i staven vil fortsat fungere. Stavspræsidentskaberne vil fortsæt tjene som præsidentskab for højpræsternes kvorum i staven. Bemærk dog, som ældste Christofferson sagde, at medlemmer af højpræsternes kvorum i staven nu vil bestå af de højpræster, som for nuværende tjener i stavspræsidentskabet, som medlemmer af de forskellige biskopråd i menighederne, som medlemmer af stavens højråd og den fungerende patriark. Sekretærer og assistenter i menigheden og i staven er ikke medlemmer af højpræsternes kvorum i staven. Når nogle, der aktivt tjener som højpræst, patriark, halvfjerdser eller apostel, besøger en menighed og ønsker at deltage i præstedømmemødet, møder de op i ældsternes kvorum.
Når brødrene i disse kaldelser afløses, vender de tilbage til deres hjemmenighed som medlemmer af ældsternes kvorum.
Hvilken rolle har højpræsternes kvorum i staven? Stavspræsidentskabet mødes med medlemmer af højpræsternes kvorum for at rådføre sig med hinanden, for at bære vidnesbyrd og for at sørge for træning. Stavsmøderne vil fortsætte som beskrevet i vores håndbøger, dog med to justeringer:
Den første er, at staven og menighederne ikke længere holder møder for præstedømmets udøvende komité. Hvis der dukker særlige sager op i menigheden, så som delikate familiesager eller usædvanlige velfærdsudfordringer, kan det tages op på et forlænget biskoprådsmøde. Andre mindre følsomme anliggender kan tages op i menighedsrådet. Det, der har været kendt som stavens PUK-møder, vil nu blive kaldt »højrådsmøde«.
Den anden er, at det årlige møde for alle ordinerede højpræster i staven ikke længere vil finde sted. Dog vil stavspræsidentskaberne fortsat holde et årligt møde for højpræsternes kvorum i staven, som det blev bekendtgjort i dag.
Kan der være mere end ét ældsternes kvorum i en menighed? Svaret er ja. Når der er usædvanligt mange aktive bærere af Det Melkisedekske Præstedømme i en menighed, kan lederne organisere mere end ét kvorum af ældster, jævnfør Lære og Pagter afsnit 107, vers 89. I sådanne tilfælde bør hvert kvorum afspejle en rimelig balance, hvad angår alder, erfaring og præstedømmeembeder og -styrke.
Jeg vidner om, at når vi bevæger os fremad med denne inspirerede omstrukturering i vores menigheder og stave, vil vi se en mangfoldighed af velsignelser. Lad mig lige citere nogle få eksempler.
Under ledelse af biskoppen vil der blive flere præstedømmeressourcer til at bistå i arbejdet med frelse. Det vil omfatte indsamlingen af Israel qua tempeltjeneste og slægtshistorie, arbejdet med familier og enkeltpersoner i nød og at hjælpe missionærerne med at føre sjæle til Jesus Kristus.
Når tidligere præsiderende ledere vender tilbage for at dele deres erfaringer med ældsternes kvorum, vil det resultere i et stærkere kvorumsfællesskab.
Der vil blive en større mangfoldighed af gaver og kapaciteter i kvorummet.
Der vil være en større fleksibilitet og tilgængelighed til at møde aktuelle og akutte behov i menigheden og kvorummet og til fuldføre vores forskellige omsorgskrævende opgaver.
Der vil blive en større mentorfunktion og enstemmighed, når en ny ældste og en erfaren højpræst udveksler erfaringer, side om side ved kvorumsmøder og i forbindelse med opgaver.
Biskopper og grenspræsidenter vil forhåbentligt blive frigjort til at højne deres kaldelse som hyrder for flokken og til at drage omsorg for de trængende.
Vi ved godt, at ingen menighed eller stav er ens. Selvom vi forstår forskellene, er vi håbefulde omkring, at I vil tage disse ændringer til jer straks efter denne generalkonference. Vi har modtaget vejledning af Guds profet! Sikke en stor velsignelse og ansvar. Lad os leve op til det med al retfærdighed og flid!
Jeg minder jer om, at præstedømmemyndighed kommer ved indsættelse og ordination, men ægte præstedømmekraft, kraften til at handle i Herren Jesu Kristi navn, kommer kun gennem en retfærdig levevis.
Herren sagde til Joseph Smith, genoprettelsens profet:
»Se, jeg vil tage vare på jeres flokke og vil lade ældster fremstå og sende til dem.
Se, jeg vil fremskynde mit værk, når tiden er inde.«6
Vi lever sandelig i en tid, hvor Herren fremskynder sit værk.
Lad os hver især bruge denne mulighed for at tænke over og forbedre vores liv, så det stemmer bedre overens med Herrens vilje, og vi således må gøre os fortjent til de mange velsignelser, han har lovet den oprigtige og trofaste.
Brødre, tak for alt, I gør for at være en del af dette storslåede værk. Må vi gå fremad i denne store og ædle sag.
Når striden er til ende
og ufred er forbi
og alt og alle samlet
i fred og harmoni,
til evighedens konge,
som styred’ krigens gang,
skal pris og ære lyde
i sejrens glade sang.
Sejren stor bliver stor
ved ham, der os har løst
Sejren stor bliver stor
i Jesu Kristi navn.
Sejren stor er nu vor
i Jesu Kristi navn.7
I dag står vi alle som vidner til, at Herren åbenbarer sin vilje gennem sin profet, præsident Russell M. Nelson. Jeg vidner om, at han er Guds profet på jorden i dag. Jeg bærer vidnesbyrd om Herren Jesus Kristus, som er vor store Forløser og Frelser. Dette er hans værk, dette er hans vilje, det bærer jeg højtideligt vidnesbyrd om. I Jesu Kristi navn. Amen.