Som Kristus tilgiver jer, skal I også gøre
Vi kan alle modtage ubeskrivelig fred og et partnerskab med vor Frelser, når vi lærer at tilgive dem, der har overtrådt over for os.
»Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt.
De fandt stenen væltet bort fra graven,
og de gik derind, men fandt ikke Herren Jesu legeme.
Mens de stod og ikke vidste, hvad de skulle tro, var der med ét foran dem to mænd i lysende klæder.
Kvinderne blev forfærdede og bøjede sig med ansigtet mod jorden, men mændene sagde til dem: ›Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde?
Han er ikke her, han er opstået.‹«1
I morgen, påskedag, vil vi på en særlig måde mindes, hvad Jesus Kristus har gjort for os: »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.«2 På et tidspunkt vil vi opstå, som han gjorde, for at leve for evigt.
Gennem miraklet, som Jesu Kristi hellige forsoning er, kan vi også modtage tilgivelsens gave for vores synder og ugerninger, hvis vi accepterer muligheden og ansvaret for omvendelse. Ved at modtage de fornødne ordinancer, holde pagter og adlyde buddene kan vi modtage evigt liv og ophøjelse.
I dag vil jeg gerne rette fokus på tilgivelse, en afgørende og dyrebar gave, som vor Frelser og Forløser, Jesus Kristus, tilbyder os.
En nat i december i 1982 blev min hustru, Terry, og jeg vækket af et telefonopkald i vores hjem i Pocatello i Idaho. Da jeg tog telefonen, kunne jeg kun høre hulken. Til sidst fik min søster fremstammet: »Tommy er død.«
En 20-årig spritbilist, der kørte langt over 135 km/t, havde hensynsløst kørt over for rødt i et lyskryds i en forstad til Denver i Colorado. Han kolliderede voldsomt med en bil, som blev kørt af min yngste bror, Tommy, der blev dræbt på stedet tillige med sin hustru, Joan. De var på vej hjem til en lille datter efter en julefest.
Min hustru og jeg fløj straks til Denver og tog hen til kapellet. Vi samledes med mine forældre og søskende og sørgede over tabet af vores elskede Tommy og Joan. Vi havde mistet dem på grund af en meningsløs kriminel handling. Vores hjerte var knust, og vreden mod den unge overtræder begyndte at vælde op i mig.
Tommy havde arbejdet som jurist i De Forenede Staters justitsministerium, og han var på vej til at blive en stærk fortaler for beskyttelse af indianernes jordområder og naturressourcer i mange år frem.
Efter et stykke tid blev der holdt en retssag, hvor den unge mand blev kendt skyldig i manddrab i forbindelse med hensynsløs kørsel. Mine forældre og min ældste søster, Katy, deltog som en del af deres sorgproces i retssagen. Spritbilistens forældre var der også, og da retssagen var forbi, sad de på en bænk og græd. Mine forældre og min søster sad tæt på, mens de prøvede at få styr på deres følelser. Efter en stund rejste mine forældre og min søster sig og gik hen til førerens forældre og sagde nogle trøstende og tilgivende ord til dem. Mændene udvekslede håndtryk; kvinderne holdt hinanden i hånden; der var dyb sorg og tårer fra alles side og en erkendelse af, at begge familier havde lidt meget. Mor, far og Katy viste vejen med deres stille styrke og mod og viste vores familie, hvad tilgivelse går ud på.
Den tilgivelse, der blev vist i de øjeblikke, gjorde, at mit hjerte blev blødgjort og åbnet for en vej til heling. Med tiden lærte jeg at have et tilgivende hjerte. Det var kun med hjælp fra Fredsfyrsten, at min smertefulde byrde blev lettet. I mit hjerte vil jeg altid savne Tommy og Joan, men nu gør tilgivelse, at jeg kan mindes dem med uhindret glæde. Og jeg ved, at vi vil blive samlet som familie igen.
Jeg antyder ikke, at vi billiger ulovlig adfærd. Vi ved ganske vel, at mennesker vil blive holdt ansvarlige for deres kriminelle handlinger og almenmenneskelige fejltrin. Men som Guds sønner og døtre ved vi også, at vi følger Jesu Kristi lære. Vi skal være tilgivende, selv når det virker til, at andre ikke fortjener vores tilgivelse.
Frelseren lærte os:
»For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer.
Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.«3
Vi kan alle modtage ubeskrivelig fred og et partnerskab med vor Frelser, når vi lærer at tilgive dem, der har overtrådt over for os. Dette partnerskab fører Frelserens kraft ind i vores liv på en umiskendelig og uforglemmelig måde.
Apostlen Paulus kom med dette råd:
»Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed.
Bær over med hinanden og tilgiv hinanden … Som Herren tilgav jer, skal I også gøre.«4
Herren selv har sagt:
»Derfor siger jeg jer, at I bør tilgive hinanden; for den, som ikke tilgiver sin broder hans overtrædelser, står fordømt over for Herren; for i ham forbliver en større synd.
Jeg, Herren, tilgiver, hvem jeg vil tilgive, men af jer kræves det, at I tilgiver alle mennesker.«5
Vor Frelser og Forløsers, Jesu Kristi, lære er tydelig; synderen må være villig til at tilgive andre, hvis han eller hun vil gøre sig håb om at opnå tilgivelse.6
Brødre og søstre, er der mennesker i vores liv, der har såret os? Nærer vi, hvad der synes at være helt retfærdiggjorte følelser som bitterhed og vrede? Lader vi stolthed afholde os fra at tilgive og lade det fare? Jeg opfordrer os alle til at tilgive fuldt og helt, og lade helingen komme helt indefra. Og selv om tilgivelsen måske ikke kommer i dag, så vid, at når vi virkelig ønsker og arbejder for den, vil den komme – akkurat som den endelig gjorde for mig efter min brors død.
Husk også, at et væsentligt aspekt af tilgivelse omfatter, at vi tilgiver os selv.
»Se, den, der har omvendt sig fra sine synder, ham er de tilgivet, og jeg, Herren, husker ikke mere på dem.«7
Jeg beder indtrængende om, at vi alle denne dag vil mindes og følge Jesu Kristi eksempel. På korset på Golgata ytrede han i al sin kval disse ord: »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.«8
Ved at have en tilgivende ånd og handle derefter, som mine forældre og min ældste søster, kan vi sande Frelserens løfte: »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!«9
Jeg vidner om, at denne fred vil blive os til del, når vi giver agt på Jesu Kristi lære og følger hans forbilledlige eksempel på at tilgive andre. Jeg lover, at Frelseren vil styrke os, når vi tilgiver, og hans kraft og glæde vil tilflyde vores liv.
Graven er tom. Kristus lever! Jeg kender ham. Jeg elsker ham. Jeg er taknemmelig for hans nåde, som er den styrkende kraft, der er tilstrækkelig til at hele alt. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.