Små og enkle ting

Ældste Arnulfo Valenzuela

De Halvfjerds

Lad os række ud til andre i tro og med kærlighed.

Mine elskede brødre og søstre, for blot et par uger siden var jeg på missionærskolen i Mexico City for at give missionærerne et budskab. Min hustru og jeg kom med vilje adskillige timer for tidligt. Mens vi udforskede missionærskolens smukke haver og velholdte veje, kunne vi ikke undgå at bemærke den glæde, som hundredvis af unge ældsters og søstres ansigt udstrålede. Hver eneste var koncentreret om at lære et nyt sprog og påskønne sit formål som missionær mere.

Da jeg stoppede op for at nyde dette bemærkelsesværdige skue i fulde drag, tænkte jeg over Almas ord, da han befalede sin søn Helaman at opbevare sit folks historie som en del af de optegnelser, han var blevet betroet og at bevare alle disse i hellighed, så de en dag kunne komme ud til alle folkeslag, stammer, tungemål og folk.

Derefter fortalte Alma ham:

»Se, du mener måske, at dette er tåbeligt af mig, men se, jeg siger dig, at ved små og enkle ting bliver der udrettet store ting; og små midler beskæmmer i mange tilfælde de vise.

Og Gud Herren virker ved midler for at opnå sine store og evige formål; og ved meget små midler beskæmmer Herren de vise og tilvejebringer mange sjæles frelse« (Alma 37:6–7).

Vore missionærers uskyld og unge alder er et eksempel på Herrens måde med, at de, der er ydmyge, kan »indbyde andre til at komme til Kristus ved at hjælpe dem til at modtage det gengivne evangelium ved tro på Jesus Kristus og hans forsoning, omvendelse, dåb, modtagelse af Helligåndsgaven samt at holde ud til enden« (Forkynd mit evangelium: Vejledning til missionering, 2005, s. 1).

Som medlemmer af Kirken kan vi gennem vore egne små og enkle ting få »overbevist mange om vildfarelsen af deres veje« og hjælpe »dem til [at bringe] kundskab om deres Gud til deres sjæls frelse« (Alma 37:8).

Ved en bestemt lejlighed fulgtes jeg med en stavspræsident og biskop til et besøg hos et mindre aktivt medlem. Vi forklarede ham på en meget enkel måde om sabbattens velsignelser. Vi gav udtryk for vores oprigtige kærlighed til ham. Han svarede: »Alt, hvad jeg havde brug for, var, at nogen kom og gav mig et abrazo, eller en omfavnelse.« Jeg rejste mig straks og omfavnede ham. Dagen efter var det søndag. Den omtalte bror kom til nadvermødet sammen med hele sin familie.

Under et besøg som besøgslærer bad Martha, et medlem af vores menighed, min hustru og hendes makker om aldrig at komme tilbage igen. Hun havde besluttet sig for at holde op med at komme i kirke. En af besøgslærerne spurgte Martha, om de måtte synge en salme sammen en sidste gang, og det indvilligede hun i. Mens de sang, skete der noget særligt. Lidt efter lidt begyndte Ånden at fylde stuen. De følte det hver især. Marthas hjerte begyndte at blive blødgjort. Med tårefyldte øjne udtrykte hun sit hjertes følelser over for sine besøgslærere. I det øjeblik blev hun klar over, at hun vidste, at evangeliet var sandt. Hun takkede nu sine besøgslærere og udtrykte sit ønske om, at de kom tilbage. Siden den dag har hun taget imod dem med glæde.

Martha begyndte at komme i Kirken sammen med sin lille datter. I årevis kom de regelmæssigt, og Martha mistede aldrig håbet om, at hendes mand en dag ville slutte sig til dem. Endelig kom den dag, da Herren rørte hans hjerte, og han begyndte at følges med dem, ligesom deres anden datter også snart gjorde. Denne familie begyndte at mærke den sande glæde, der følger af at have evangeliets velsignelser i hjemmet. Martha har sidenhen tjent trofast som vores menigheds hjælpeforeningspræsident, og hendes mand har tjent godt i adskillige kaldelser i staven. Alt dette begyndte ved at synge en salme, en lille og enkel ting, som rørte Marthas hjerte.

Na’aman var hærfører for Syriens konges hær, en hæderlig mand, en mægtig og tapper mand, men han led også af spedalskhed (se 2 Kong 5:1). Efter mislykkede forsøg på at finde et middel mod sin spedalskhed hos Israels konge rejste Na’aman til profeten Elisas hus. Elisa sendte en budbringer ud til ham, der sagde:

»Gå hen og bad dig syv gange i Jordan, så bliver din krop rask, og du bliver ren.

Men Na’aman blev vred og tog af sted. Han sagde: ›Jeg tænkte, at han selv ville være kommet ud og have stillet sig op og påkaldt Herren sin Guds navn og ville have svinget sin hånd over det syge sted, så spedalskheden var forsvundet …‹

Men hans tjenere kom hen til ham og sagde: ›Fader, hvis profeten havde sagt noget svært til dig, ville du så ikke have gjort det? Så meget mere nu, da han blot har sagt: Bad dig, og bliv ren!‹

Så gik han ned og dyppede sig syv gange i Jordan, som gudsmanden havde sagt, og hans krop blev så rask som en lille drengs, og han blev ren« (2 Kong 5:10–11, 13–14).

Vores profet, præsident Thomas S. Monson, har opfordret os alle til at gå ud og redde vore brødre eller søstre. Han har sagt: »Verden har brug for jeres hjælp. Der er fødder, der skal støttes, hænder, der skal holdes, sind, der skal opmuntres, hjerter, der skal inspireres, og sjæle, der skal frelses. Evighedens velsignelser venter jer« (»Til undsætning«, Liahona, July 2001, 57).

Jeg bærer vidnesbyrd om, at mange af dem, der har brug for vores hjælp, er der og venter på os. De er klar til, at deres modige brødre og søstre rækker ud mod dem og redder dem ved små og enkle midler. Jeg har personligt tilbragt mange timer med at besøge mindre aktive medlemmer af Kirken, hvis hjerte Herren allerede har blødgjort, som nu er klar til at tage imod vores vidnesbyrd og oprigtige udtryk for kærlighed. Når vi rækker ud mod og inviterer dem, kommer de uden tøven tilbage til Kirken.

Lad os række ud mod andre i tro og med kærlighed. Lad os huske Herrens løfte:

»Og dersom I skulle arbejde alle jeres dage med at råbe omvendelse til dette folk og kun føre én sjæl til mig, hvor stor skal da ikke jeres glæde være sammen med ham i min Faders rige!

Og se, hvis jeres glæde skal være stor sammen med én sjæl, som I har ført til mig ind i min Faders rige, hvor stor skal da ikke jeres glæde være, hvis I fører mange sjæle til mig!« (L&P 18:15–16).

Jeg bærer vidnesbyrd om Herrens kærlighed til alle sine børn. Jeg ved, at han lever, og at han er vor Forløser. I Jesu Kristi navn. Amen.