Nøglen til åndelig beskyttelse
Præsident Boyd K. Packer
Præsident for De Tolv Apostles Kvorum
Fred kan fæste sig i hjertet på den, som vender sig til skrifterne og åbner for løfterne deri om beskyttelse og forløsning.
For kort tid siden beseglede jeg et ungt par i templet. Dette par havde holdt sig værdige til at komme på den vidunderlige dag, hvor en søn og en datter forlader deres barndomshjem og bliver ægtemand og hustru. Ved denne hellige lejlighed var de rene. Når tiden kommer, vil de opdrage deres egne børn i overensstemmelse med det mønster, vor himmelske Fader har anvist. Deres lykke og fremtidige generationers lykke afhænger af efterlevelse af de standarder, som Frelseren har fastlagt og fremsat i skrifterne.
Forældre spekulerer over, hvor det er sikkert at opdrage børn i dag. Der findes et sikkert sted. Det er i et hjem centreret om evangeliet. I Kirken har vi fokus på familien, og vi råder forældre alle vegne til at opdrage deres børn i retfærdighed.
Apostlen Paulus profeterede og advarede om, at der »i de sidste dage skal … komme hårde tider.
For da vil mennesker blive egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere,
ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, brutale, fjender af det gode,
forrædere, fremfusende, hovmodige, de vil elske nydelser højere end Gud;
i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft. Hold dig fra dem!«1
Paulus profeterede også: »Onde mennesker og bedragere vil komme længere og længere ud i det onde, føre andre vild og selv fare vild.«2
Disse vers tjener som advarsel og viser, hvad vi skal undgå. Vi må altid være opmærksomme og påpasselige. Vi kan gennemgå alle disse profetier og krydse dem af, som vi genkender og bekymrer os over i verden i dag:
Hårde tider – kryds ud for den. Vi lever i en farlig tid.
Pengeglade, pralende og overmodige – lever iblandt os.
Fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere – dem har vi også hørt en del om.
Frembrusende, forrædere og så videre – kan også afkrydses som noget, der eksisterer omkring os.
Moroni talte også om ugudelighed i vor tid, da han advarende sagde:
»Når I ser dette komme blandt jer, skal [I] vågne op til en erkendelse af jeres forfærdelige stilling …
Derfor er jeg, Moroni, blevet befalet at skrive dette, for at det onde kan blive afskaffet, og for at den tid må komme, da Satan ingen magt skal have over menneskenes børns hjerte, men at de må blive formået til bestandigt at gøre godt, så de må komme til al retfærdigheds kilde og blive frelst.«3
Den beskrivelse, Paulus og Moroni giver af vor tid, er så præcis, at man ikke kan affærdige den. For mange kan det være ganske foruroligende, ja, endog forstemmende. Men når jeg tænker på fremtiden, er jeg ikke desto mindre overvældet af optimisme.
Paulus’ åbenbaring rummer udover listen over udfordringer og problemer også en anvisning på, hvordan vi kan beskytte os:
»Men du, bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af,
og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus.«4
Skriften rummer nøglerne til åndelig beskyttelse. De indeholder den lære og de love og ordinancer, som vil føre hvert eneste af Guds børn til et vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er Frelseren og Forløseren.
Med mange års forberedelse er der blevet lagt en enorm indsats i at frembringe skrifter på alle sprog med fodnoter og krydshenvisninger. Vi søger at gøre dem tilgængelige for alle, som ønsker at lære. De lærer os, hvor vi skal hen, og hvad vi skal gøre. De giver os håb og kundskab.
For mange år siden lærte ældste S. Dilworth Young fra De Halvfjerds mig en lektie om at læse skriften. Der var en stav, der kæmpede med spændinger og problemer medlemmerne imellem, og der var brug for gode råd.
Jeg spurgte præsident Young: »Hvad skal jeg sige?«
Han svarede ganske enkelt: »Bed dem om at læse skrifterne.«
Jeg spurgte: »Hvilke skrifter?«
Han sagde: »Det betyder ikke så meget. Bed dem fx om at åbne Mormons Bog og begynde at læse. Snart vil der falde en fred og inspiration over dem, og så vil løsningen vise sig.«
Gør studium af skriften til en fast rutine, så følger velsignelserne. Skriften rummer en advarselsrøst, men den rummer også stor næring.
Hvis sproget i skriften virker mærkeligt til at begynde med, så fortsæt med at læse. Snart vil I opdage den skønhed og kraft, der findes på disse sider.
Paulus sagde: »Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed.«5
I kan selv afprøve dette løfte.
Vi lever i hårde tider, men der er stadig håb og fred at finde for os selv og vores familie. De, der lever i sorg og desperation over, hvordan børn mon kan reddes derfra, hvor verden har ført dem, må aldrig give op. »Frygt ikke, tro kun!«6 Retfærdigheden er stærkere end ugudeligheden.
Børn, som tidligt i livet får en forståelse af skrifterne, vil lære om den sti, de bør følge, og vil være mere motiverede til at blive på den sti. De, som falder fra den, vil få mulighed for at vende tilbage, og med hjælp kan de finde tilbage.
Mosijas sønner kæmpede i en tid mod Kirken, men de omvendte sig senere og gennemgik en dramatisk forandring. I Alma læser vi: »Disse, Mosijas sønner … havde vokset sig stærke i kundskaben om sandheden, for de var mænd med en sund forståelse, og de havde gransket skrifterne flittigt, for at de kunne kende Guds ord.«7
Præsident Joseph F. Smith var fem år gammel, da hans far Hyrum blev dræbt i fængslet i Carthage. Senere drog Joseph med sin mor tværs over sletterne.
Da han var 15 år, blev han kaldet til at tage på mission i Hawaii. Han følte sig fortabt og ensom og sagde: »Jeg var meget nedtrykt … Jeg følte, jeg var i en så nedværdigende situation på grund af fattigdom, mangel på kundskab og indsigt, og blot en dreng, at jeg knap turde se nogen i øjnene.«
Da den unge Joseph tænkte over sin kval den aften, drømte han, at han var ude og rejse, og han rejste så hurtigt, han kunne. Han havde en lille bylt med sig. Endelig kom han til det vidunderlige store hus, der var hans bestemmelsessted. Da han nærmede sig, så han et skilt, hvor der stod: »Bad«. Han gik hurtigt ind og vaskede sig. Han åbnede sin lille bylt og fandt rent, hvidt tøj – »noget«, sagde han, »som jeg ikke havde set i lang tid.« Han tog det hurtigt på og løb hen til det flotte hus.
»Jeg bankede på,« sagde han, »og døren blev åbnet, og manden, som stod i døren, var profeten Joseph Smith. Han så lidt bebrejdende på mig og sagde så: ›Joseph, du er sent på den.‹ Jeg tog mod til mig og sagde:
›Ja, men jeg er ren, jeg er ren.‹« 8
Sådan kan det blive for os alle.
Hvis I har sat kursen mod tro og aktivitet i Kirken, så hold den og jeres pagter. Fortsæt fremad, indtil Herrens velsignelser kommer over jer, og Helligånden bliver afsløret som en tilstrømmende kraft i jeres liv.
Hvis I for øjeblikket holder en kurs, som fører jer væk fra de pejlemærker, der er udstukket i skriften, så lad mig forsikre jer om, at der er en vej tilbage.
Jesus Kristus har anvist en meget klar måde, som vi kan omvende os og finde heling i livet på. Kuren mod de fleste fejltagelser kan findes ved at søge tilgivelse i sine personlige bønner. Der er dog visse åndelige sygdomme, særligt når det gælder overtrædelse af moralloven, der absolut kræver hjælp og behandling af en kvalificeret, åndelig læge.
For år tilbage kom en ung kvinde og hendes aldrende far til mit kontor. De havde rejst meget langt for at finde lindring for den skyld, han følte. Som ung mand havde han begået en alvorlig fejl, og mindet om den var kommet tilbage og plagede ham i hans høje alder. Han kunne ikke ryste skyldfølelsen af sig. Han kunne ikke gå tilbage og gøre ungdommens fejltrin om, men han kunne begynde, hvor han var, og med bistand blive den skyldfølelse kvit, som havde fulgt ham i mange år.
Jeg var taknemlig for, at den enorme byrde kunne løftes af hans skuldre ved at belære ham om principperne fra Mormons Bog. Da han og datteren kørte den lange vej hjem igen, havde den ældre mand lagt skylden over tidligere tiders overtrædelse bag sig.
Hvis I »vågne[r] op til en erkendelse af jeres forfærdelige stilling«9 og ønsker at vende tilbage til åndelig helse, så besøg jeres biskop. Han har nøglerne og kan hjælpe jer ad omvendelsens sti.
Omvendelse er individuel, og det er tilgivelsen også. Herren kræver kun, at man vender sig bort fra sin synd, så »tilgiver [han] deres skyld og husker ikke længere på deres synd.«10
Når omvendelsesprocessen er fuldført, vil I komme til at forstå Esajas’ løfte om forsoningen: »Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld.«11
Ligesom kridt kan viskes af en tavle, kan virkningen af vore overtrædelser også ved oprigtig omvendelse fjernes gennem Jesu Kristi forsoning. Det løfte gælder i alle forhold.
Evangeliet lærer os at være lykkelige, at vi skal have tro frem for frygt. Det lærer os, at vi skal overvinde mismodet, forlade mørket og vende os mod det evige evangeliums lys.
Paulus og andre advarede om prøverne i vor tid og de dage, der skal komme. Men fred kan fæste sig i hjertet på den, som vender sig til skrifterne og åbner for løfterne deri om beskyttelse og forløsning. Vi indbyder alle til at komme til Frelseren Jesus Kristus, til hans lære som findes i Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle.
Jeg bærer vidnesbyrd om, at skrifterne vitterligt er en nøgle til åndelig beskyttelse. Jeg bærer også vidnesbyrd om den helende kraft i Jesu Kristi forsoning for, at »alle … kunne blive frelst ved ham.«12 Herrens kirke er atter blevet etableret på jorden. Jeg vidner om sandheden i dette evangelium. Om ham vidner jeg. I Jesu Kristi navn. Amen.