Styrken, glæden og kærligheden i at holde pagterne

Linda K. Burton

Hjælpeforeningens hovedpræsident

Billede

Jeg opfordrer hver af os til at vurdere, hvor meget vi elsker Frelseren, idet vi som målestok bruger vores begejstring for at holde vore pagter.

Jeg vil begynde med at fortælle en historie, der har berørt mig.

En aften kalder en mand på sine fem får, så de kan komme i ly for natten. Hans familie ser til med stor interesse, da han blot kalder: »Kom«. Med det samme løfter alle fem hovedet og vender sig mod ham. Fire får løber hen mod ham. Kærligt stryger han blidt hver af de fire på hovedet. Fårene kendte hans stemme og elskede ham.

Men det femte får kom ikke løbende. Hun var et stort får, som nogle få uger tidligere var blevet givet væk af sin ejer, der sagde, at hun var vild og egensindig og altid førte de andre får på afveje. Den nye ejer tog imod fåret og tøjrede hende på sin mark et par dage, så hun lærte at blive stående. Han lærte hende tålmodigt at elske ham og de andre får, indtil hun til sidst kun havde et kort reb om halsen, men ikke længere stod tøjret.

Den aften, mens hans familie så på, nærmede manden sig fåret, der stod i udkanten af marken, og atter sagde han blidt: »Kom. Du er ikke længere bundet fast. Du er fri.« Derpå rakte han kærligt ud og lagde sine hænder på hendes hoved og gik sammen med hende og de andre får tilbage til folden.¹

I denne fortællings ånd beder jeg om, at Helligånden vil hjælpe os til sammen at lære om at holde pagter. Det at indgå og holde pagter indebærer at vælge at binde os til vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Det er at forpligte sig til at følge Frelseren. Det er at stole på ham og ønske at vise vores taknemlighed for den pris, som han betalte igennem forsoningens uendelige gave for at sætte os fri.

Ældste Holland har forklaret, at »en pagt er en bindende, åndelig aftale, et højtideligt løfte til Gud, vor Fader, om, at vi vil leve og tænke og handle på en bestemt måde – nemlig på samme måde som hans Søn, Herren Jesus Kristus. Til gengæld lover Faderen, Sønnen og Helligånden os det evige livs fulde herlighed«.² I den bindende kontrakt fremsætter Herren betingelserne, og vi indvilliger i at holde dem. Indgåelse og overholdelse af vore pagter er et udtryk for vores forpligtelse til at blive ligesom Frelseren.³ Idealet, som vi stræber efter, er bedst udtrykt i nogle få sætninger fra en elsket salme: »Jeg går, hvor du sender mig hen … Dit ord vil jeg råbe til verden ud, jeg vil røgte det kald, du mig gav.«⁴

Hvorfor indgå og holde pagter?

1. Overholdelse af pagter styrker, beskytter og giver os kraft.

Nefi så i et syn de store velsignelser, som Herren skænker dem, der holder pagter: »Og det skete, at jeg, Nefi, så Guds lams kraft, at den kom ned … over Herrens pagtsfolk … og de blev udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed.«⁵

Jeg fik for nylig en dejlig, ny ven. Hun bar vidnesbyrd om, at hun, efter at hun havde modtaget sin tempelbegavelse, følte sig styrket og havde kraft til at modstå fristelser, som hun tidligere havde kæmpet med.

Når vi holder vore pagter, får vi også mod og styrke til at bære hinandens byrder. En sønderknust søster havde en søn, der havde svære udfordringer. På grund af sin tro på sine søstre i Hjælpeforeningen som værende pagtsholdere bad hun dem frimodigt om at faste og bede for sin søn. En anden søster fortalte, hvordan hun ønskede, at hun havde bedt om lignende bønner fra sine søstre. Nogle år tidligere havde hendes egen søn haft udfordringer. Hun ønskede, at hun havde bedt dem om at hjælpe sin familie med at bære denne byrde. Frelseren har sagt: »Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.«⁶

Åh, søstre, vi bærer alle på byrder, og vi kan alle hjælpe hinanden med dem. En opfordring til at bære hinandens byrder er en invitation til at holde vore pagter. Lucy Mack Smiths råd til søstrene i den første Hjælpeforening er mere relevant nu end nogensinde før: »Vi skal værdsætte hinanden, passe på hinanden, trøste hinanden og modtage instruktioner, så vi alle kan være sammen i himlen.«⁷ Dette er en overholdelse af pagter og besøgsundervisning på den fineste måde!

Mormons Bog minder os om, at selv profeten Alma måtte bære byrden ved at have en rebelsk søn. Men Alma var velsignet med brødre og søstre i evangeliet, der holdt pagterne, og som vitterligt var omvendt til Herren og havde lært, hvad det vil sige at bære hinandens byrder. Vi kender verset i Mosija, der omtaler den store tro, som lå bag Almas bønner på vegne af hans søn. Men der står skrevet, at »Herren har hørt sit folks bønner og også sin tjener [Almas] … bønner.«⁸

Vi ved, at Herren altid glæder sig over »den sjæl, der omvender sig«,⁹ men vi ønsker mere end noget andet, at vore børn følger præsident Henry B. Eyrings råd om at »begynde tidligt og være udholdende« i at indgå og holde pagter.¹⁰ For ikke så længe siden blev der ved et rådsmøde med præstedømme- og organisationsledere stillet følgende oprigtige og tankevækkende spørgsmål: Forventer vi virkelig, at otteårige holder deres pagter? Under vores drøftelse ved rådsmødet blev det foreslået, at en måde, hvorpå man kan forberede et barn til at indgå og holde hellige dåbspagter, er ved at lære dem at indgå og holde et enkelt løfte.

Trofaste forældre har ret til at vide, hvordan de bedst muligt kan imødekomme deres børns behov. Når forældre søger og handler ifølge personlig åbenbaring, rådfører sig med hinanden, tjener og underviser i evangeliets enkle principper, vil de have kraft til at styrke og beskytte deres familie. Andre familiemedlemmer kan også hjælpe. Min skønne bedstefar underviste os gennem en enkel sang om vigtigheden af at holde løfter. Det lød lidt i denne retning: »Før du afgiver et løfte, så overvej dets betydning. Når det er givet, skriv det i dit hjerte. Skriv det i dit hjerte.« Bedstefar lærte os denne lille sang med kærlighed, overbevisning og kraft, fordi han selv havde skrevet sine løfter i sit hjerte.

En klog mor, som jeg kender, involverer sine børn i sine bestræbelser på at holde sine pagter. Hun bærer med glæde sine naboers, venners og menighedsmedlemmers byrder – og trøster dem, der har behov for trøst. Det var ikke overraskende, da hendes lille datter for nylig bad moderen om at hjælpe sig, så hun kunne vide, hvordan hun bedst kunne trøste sin ven, hvis far lige var gået bort. Det var den perfekte situation til at undervise hende i, at hendes ønske om at trøste sin ven var en måde at holde sine dåbspagter på. Hvordan kan vi forvente, at børn kan indgå og holde tempelpagter, hvis vi ikke forventer, at de holder deres første pagt – deres dåbspagt?

Ældste Richard G. Scott har sagt: »En af de største velsignelser, vi kan tilbyde verden, er kraften i et kristuscentreret hjem, hvor der bliver undervist i evangeliet, pagter bliver holdt, og kærlighed findes i overflod.«¹¹ Hvordan kan vi skabe et hjem, hvor vi kan forberede vore børn til at indgå og holde tempelpagter?

Vi kan sammen finde ud af, hvad det vil sige at være værdig til en tempelanbefaling.
Vi kan sammen finde ud af, hvordan man kan lytte til Helligånden. Fordi tempelbegavelsen modtages ved åbenbaring, har vi behov for at lære denne livsvigtige evne.
Vi kan sammen finde ud af, hvordan man lærer igennem symboler begyndende med dåbens og nadverens hellige symboler.
Vi kan sammen finde ud af, hvorfor legemet er helligt, hvorfor der sommetider refereres til det som et tempel, og hvilken forbindelse der er mellem ærbar påklædning og fremtoning og tempelklædningen.
Vi kan finde lyksalighedens plan i skrifterne. Jo bedre vi kender vor himmelske Faders plan og forsoningen, som beskrevet i skrifterne, jo mere betydningsfuld vil tempeltjenesten være.
Vi kan sammen lære historierne om vore forfædre, lave slægtsforskning, indeksere og udføre stedfortrædende tempeltjeneste for afdøde kære.
Vi kan sammen finde frem til betydningen af begreber såsom begavelse, ordinance, besegling, præstedømme, nøgler og andre ord, der hører til tempeltjeneste.
Vi kan undervise om, at vi tager i templet for at indgå pagter med vor himmelske Fader – og at vi kommer hjem for at holde dem!¹²

Lad os huske begrebet »god, bedre, bedst«, når vi underviser.¹³ Det er godt at undervise vore børn om templet. Det er bedre at forberede dem til og forvente, at de indgår og holder pagter. Det er bedst at vise dem ved eksemplets magt, at vi glædestrålende holder os til vore egne dåbs- og tempelpagter. Søstre, indser vi vores afgørende rolle i arbejdet med frelse, når vi opdrager, underviser og forbereder børn til at gå ad pagtens sti? Kraften til at gøre dette kommer, når vi ærer og holder vore pagter.

2. Overholdelse af pagter er afgørende for sand lykke.

Præsident Thomas S. Monson har sagt: »Vi bør ære hellige pagter, og det er nødvendigt for vores lykke, at vi er tro mod dem.«¹⁴ I 2 Nefi læser vi: »Og det skete, at vi levede på lykkelig vis.«¹⁵ Tidligere i det samme kapitel lærer vi, at Nefi og hans folk lige havde bygget et tempel. De var med sikkerhed glade pagtsholdere! Og i Alma læser vi: »Men se, der havde aldrig siden Nefis dage været en lykkeligere tid blandt Nefis folk end i Moronis dage.«¹⁶ Hvorfor? Vi lærer igen i det foregående vers, at de var »trofaste i at holde Herrens befalinger«.¹⁷ Pagtsholdere holder befalingerne!

Jeg elsker det skriftsted, der siger: »Og se, da folket havde hørt disse ord [nemlig beskrivelsen af dåbspagten], klappede de i deres hænder af glæde og udbrød: Det er vort hjertes ønske«.¹⁸ Jeg elsker deres hjertes ønske. De ønskede virkelig at indgå og holde deres pagter!

En søndag udbrød en ung søster glædestrålende: »Jeg har mulighed for at tage nadveren i dag!« Hvornår glædede vi os sidst over det privilegium? Og hvordan viser vi det? Vi kan gøre dette ved altid at erindre Frelseren og altid holde hans befalinger, hvilket omfatter at holde hans sabbatsdag hellig. Vi kan gøre dette ved altid at erindre ham, når vi altid beder vore personlige bønner og familiebønner, studerer skrifterne dagligt og afholder ugentlig familieaften. Og når vi bliver distraheret eller for afslappet med disse alvorlige ting, så omvender vi os og begynder igen.

Når vi indgår og med glæde holder vore pagter, giver det gyldighed og liv til de afgørende, hellige og frelsende ordinancer, som vi er nødt til at modtage for at opnå »alt det, som [Faderen] har«.¹⁹ Ordinancer og pagter er de åndelige milepæle, som præsident Henry B. Eyring henviste til, da han sagde: »De sidste dages hellige er et pagtsfolk. Lige fra vores dåbsdag og gennem alle vores livs åndelige milepæle aflægger vi løfter til Gud, og han aflægger løfter til os. Han holder altid sine løfter, som han giver igennem sine bemyndigede tjenere, men vores livs afgørende prøve består i, om vi vil indgå og holde vore pagter med ham.«²⁰

3. Når vi holder vore pagter, viser vi vores kærlighed til Frelseren og vor himmelske Fader.

Ud af alle årsagerne til, at vi bør være flittigere til at holde vore pagter, er der en grund, der er mere afgørende end de andre, nemlig kærlighed. Der er et vers i Det Gamle Testamente, der rører mig dybt, når vi taler om princippet kærlighed. Hvem af os bliver ikke bevæget af Jakobs og Rakels bibelske kærlighedshistorie, når vi læser: »Så tjente Jakob hos ham syv år for Rakel; men han følte det kun som nogle få dage, fordi han elskede hende«?²¹ Søstre, holder vi vore pagter med den type dybe og hengivne kærlighed?

Hvorfor var Frelseren villig til at holde sine pagter med Faderen og fuldføre sin guddommelige mission for at sone for verdens synder? Det var hans kærlighed til sin Fader og hans kærlighed til os. Hvorfor var Faderen villig til at lade sin enbårne og fuldkomne Søn lide ubeskrivelig smerte for at bære verdens synder, hjertekvaler, sygdomme og svagheder samt alt, der er uretfærdigt i dette liv? Vi finder svaret i disse ord: »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn.«²²

»Hvis vi til fulde påskønner de mange velsignelser, vi har på grund af forløsningen, der er foretaget for os, er der intet, som Herren kunne bede os om, som vi ikke ivrigt og villigt ville gøre.«²³ Ifølge denne udtalelse fra præsident Joseph Fielding Smith er overholdelse af vore pagter en måde, hvorpå vi kan udtrykke vores kærlighed til vor Frelsers og Forløsers ufattelige og evige forsoning samt vor himmelske Faders fuldkomne kærlighed.

Ældste Holland foreslår rørende: »Jeg er ikke sikker på, hvad vi vil opleve på dommens dag, men det vil overraske mig meget, hvis Gud ikke på et eller andet tidspunkt i den samtale spørger os om det, som Kristus spurgte Peter om. ›Elsker du mig?‹«²⁴ Her til aften opfordrer jeg hver af os til at vurdere, hvor meget vi elsker Frelseren, idet vi som målestok bruger vores begejstring for at holde vore pagter. Frelseren sagde: »Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«²⁵ Hvor har vi dog alle brug for, at Frelseren jævnligt giver sig til kende for os!

Lad os huske, at selv de, der tidligere har været på afveje eller som nu kæmper, kan føle den gode Hyrdes hånd på deres hoved og høre hans stemme sige: »Kom. Du er ikke længere bundet fast. Du er fri.« Frelseren sagde: »Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.«²⁶ Han kan sige dette, fordi han har holdt sine pagter med kærlighed. Spørgsmålet er så, vil vi? Må vi gå fremad med tro, et glad hjerte og et stort ønske om at holde vore pagter. Det er sådan, vi viser vores kærlighed til vor himmelske Fader og for Frelseren, som jeg begge vidner om med stor kærlighed i Jesu Kristi navn. Amen.