»Moses 6-11; Moses 8: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026
»Moses 6-11; Moses 8: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte
1 Mosebog 6-11; Moses 8
1 Mosebog 6-11; Moses 8
Oversigt
Herren kaldte Noa til at være profet på et tidspunkt, hvor folkets tanker »bestandigt kun var onde« (Moses 8:22). Noas familie blev reddet fra en hidtil uset, mirakuløs oversvømmelse, fordi de adlød Guds befaling om at bygge en ark.
Prøv at lære eleverne at kende – forstå deres omstændigheder, behov og styrker. Eleverne er mere villige til at lære af nogen, som de ved bekymrer sig om dem. Når vi stræber efter at lære eleverne at kende med kærlighed, kan vi desuden blive inspireret til, hvordan vi bedst kan hjælpe dem til at finde personlig mening og kraft i Frelseren og hans evangelium. Et eksempel på, hvordan det at forsøge at forstå eleverne kan påvirke vores undervisning, kan findes i Lektion 19: »Moses 8«. Lær mere i »Frelseren kender os og forstår vore omstændigheder, behov og styrker« (Undervisning på Frelserens måde, 2022, s. 13).
Forbered undervisningen
Følgende information giver jer forslag til, hvad I måske behøver at forberede på forhånd til hver lektion.
Moses 8
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til bedre at følge Frelseren på trods af, at de lever i en ugudelig verden.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på udfordringer eller vanskeligheder, de har med at følge Jesus Kristus i verden i dag. Bed dem om at møde op forberedt på at fortælle, hvad der har hjulpet dem til at overvinde verden og følge Jesus Kristus.
-
Materialer, der kan vises: En spand vand, en lille, tør genstand og en plastikpose eller vandtæt beholder, som den lille, tørre genstand kan være i
-
Indhold, der kan vises: Udsagn i selvevalueringer; instruktioner og diagram, der sammenligner Noas tid med vores
-
Uddelingsark: »At overvinde verden gennem Jesus Kristus«
-
Video: »Sharing Your Light« (2:56)
1 Mosebog 6-8
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at få et større ønske om at adlyde Guds befalinger.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over og møde op forberedte på at fortælle, hvordan en specifik befaling viser vor himmelske Faders kærlighed til os og hans ønske om at beskytte os.
-
Billeder, der kan vises: Et campingmiljø; en gruppe små børn; Noa forkynder, mens han bygger arken
-
Materialer til eleverne: Papir til hver gruppe
-
Indhold, der kan vises: Udtalelse af præsident Spencer W. Kimball; udtalelse af præsident Thomas S. Monson; tilskyndelser til personlig overvejelse
Vurder jeres læring 1
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at tænke over de mål, de har sat, og den udvikling, de har oplevet i deres studium af Moses 1 til og med 1 Mosebog 11.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde op forberedte på at fortælle, hvad de har lært, eller hvordan de er vokset åndeligt siden begyndelsen af dette års studium af Det Gamle Testamente og Den Kostelige Perle. Foreslå eventuelt, at de gennemgår deres studiebog eller noter i deres skrifter for at hjælpe dem til at lægge mærke til deres udvikling og læring.
-
Billeder, der kan vises: Billede af Enoks folk; billede af Jesus Kristus
-
Materialer til eleverne: Et lille stykke papir til hver elev; pjecerne, som eleverne har lavet i Lektion 11: »Moses 4:5-32: 5:1-15, del 1« og Lektion 12: »Moses 4:5-32: 5:1-15, del 2« (hvis de er tilgængelige)
-
Materialer, der kan vises: Et stykke frugt