Bibliotek
Bibelen


»Bøn«, Emner og spørgsmål, 2023

en ung kvinde læser i Bibelen

Vejledning til evangelisk studium

Bibelen

Undervisning af millioner i tro på Jesus Kristus

Bibelens historier går tusinder af år tilbage. De beskriver mennesker, kulturer og situationer, der ofte er meget forskellige fra vores i dag. Og alligevel opdager vi, når vi studerer Bibelen, at meget af den er velkendt. Vi læser om familier, der oplever glæde og konflikter, personer, der holder fast i deres tro, når de møder skuffelser, og nationer, der oplever krige og naturkatastrofer. Mest af alt læser vi om mennesker, der søger en forbindelse til Gud – og som finder den gennem deres tro på og håb i Jesus Kristus.

Hvad er Bibelen?

Bibelen er Guds ord Den indeholder skrifter af profeter og andre inspirerede skribenter fra Adam og Evas tid til Jesu Kristi apostles dage efter hans opstandelse. Disse skrifter omfatter Guds befalinger, hans pagter, hans åbenbaringer og hans interaktion med sine børn. Bibelen består af to dele: Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. I Det Gamle Testamente vidner profeter om Frelserens komme. Det Nye Testamente er en optegnelse over Jesu Kristi liv og tjeneste.

Relaterede vejledninger til evangelisk studium: Skrifterne, Mormons Bog, Profeter, Åbenbaring Joseph Smith

Afsnit 1

Bibelen er Guds ord og et vidne om Jesus Kristus

Kristi indtog

Som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige værdsætter og respekterer vi Bibelen som Guds ord. I Bibelen lærer vi om principperne i Jesu Kristi evangelium, som omfatter hans bud og lærdomme (se L&P 42:12).

Jesus Kristus er omdrejningspunktet i Bibelen. Han kaldes ved mange navne på dens sider, såsom Jahve, Gud Herren, Forløser, Israels Hellige, Immanuel og Guds Lam. Hans jordiske mission blev forudsagt af profeter i Det Gamle Testamente, og Det Nye Testamente indeholder øjenvidneberetninger om denne mission (se Es 9:6; Joh 20:31). Bibelen vidner om Guds kærlighed til os, som kom til udtryk gennem Jesus Kristus, som gjorde det muligt for os at modtage tilgivelse for vores synder og vende tilbage for at bo i Guds nærhed. Vi kan finde trøst og vejledning ved at studere Bibelen, når vi stræber efter at være Kristi disciple.

Noget at tænke over

  • Profeten Joseph Smith sagde om Bibelen, at »den, der læser [den] oftest, vil elske [den] mest, og den, der er fortrolig med [den], vil erkende Herrens hånd, når som helst han ser den«. Hvordan har Bibelen styrket jeres tro på Jesus Kristus? Hvad lærer I om Gud, når I læser i den? Overvej at nedskrive, hvordan I ser hans hånd i livet hos dem, der levede i fordums tid, og hvordan I har set hans hånd i jeres liv i dag.

  • Når I søger visdom eller vejledning, kan I modtage ledelse gennem Guds ord. I kan læse Ordsprogenes Bog 3:5-6; Jeremias 29:12-13; Joh 14:23; Kolossenserne 3:16 og Jakobs Brev 1:5 og se eksempler på, hvordan Herren giver os vejledning gennem Bibelen. Skriv derpå nogle bibelvers ned, som har velsignet jer med håb og vejledning.

Aktiviteter til at lære med andre

  • Vi kan lære Frelseren at kende ved at studere Bibelen, som vidner om Jesus Kristus. Overvej sammen at læse 2 Mosebog 3:6-14; Matthæus 3:13-17 og Lukas 2:25-38, der er eksempler på, hvordan Bibelen vidner om Frelseren. I kan også se en bibelvideo om Frelserens jordiske tjenestegerning. Drøft, hvad I lærer af disse beretninger om Kristi guddommelige mission. Hvordan vidner både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente om, at Jesus er vor Frelser og Forløser?

  • Nogle af de største begivenheder og åbenbaringer i de sidste dage er kommet til veje ved, at profeter har studeret Bibelen. Læs og drøft nogle få af disse øjeblikke i Kirkens historie, som er nedskrevet i Joseph Smith – Historie 1:10-20; Lære og Pagter 76:11-20 og Lære og Pagter 138:1-11. I kan derefter sammen i gruppen synge nogle salmer om genoprettelsen, såsom »Joseph Smiths første bøn« eller »Guds Ånd som en ild«.

Lær mere

Afsnit 2

Gud har bevaret Bibelen til velsignelse for sine børn

familie studerer skrifterne

Det faktum, at vi har Bibelen at studere og lære af i dag, er i sandhed et mirakel. Takket være Herren og modige personer i tidernes historie kan vi lære af denne bemærkelsesværdige optegnelse, »som gennem århundreder har vendt menneskers hjerter og foranlediget dem til at bede og vælge den rette vej og søge efter deres Frelser«. Denne hellige bog hjælper os til at føle Guds Ånd.

Bibelen blev oprindeligt skrevet på hebraisk, græsk og aramæisk. Men i løbet af århundrederne og mange revisioner af bogen gik nogle enkle og dyrebare sandheder tabt (se 1 Ne 13:26-29; TA 1:8). På grund af dette instruerede Gud profeten Joseph Smith om at gengive nogle af disse sandheder i det, der nu kaldes Joseph Smiths oversættelse af Bibelen. Profetens inspirerede oversættelse viser, hvor vigtigt det er for Herren, at hans børn forstår Bibelen og dens lærdomme korrekt.

Noget at tænke over

  • Guds ord har holdt gennem tiderne til velsignelse for hans børn, og hans ord er evigtvarende. I kan læse Esajas 40:8; Johannes 1:1 og 1 Peter 1:25 for at lære om hans ords evige natur. Hvad lærer disse vers jer om Jesu Kristi evangelium? Hvordan inspirerer de jer til at gøre en større indsats for at studere Bibelen?

  • Joseph Smith følte, at det at lave inspirerede revisioner af Bibelen var en del af hans kaldelse som profet. Selvom han havde færdiggjort det meste af sin oversættelse af Bibelen i 1833, justerede han på sit arbejde til udgivelse indtil sin død i 1844. Overvej at læse Joseph Smiths oversættelse af Matthæus 4:1-11; Matthæus 18:11 og Markus 16:3-6. Hvordan ændrer disse revisioner jeres forståelse af hvert skriftsted? Hvorfor er det vigtigt for jer, at disse sandheder blev gengivet?

Aktivitet til at lære med andre

Efter videoen kan I fortælle om, hvad I føler for dem, der hjalp med at gøre Bibelen tilgængelig for os i dag. Hvordan påvirker deres historier den måde, I tænker på og studerer Bibelen på?

Lær mere

  • 2 Tim 3:15-17; Alma 37:6-10

  • Robert D. Hales, »Forberedelser til genoprettelsen og det andet komme: ›Min hånd skal være over dig‹««, Liahona, nov. 2005, s. 89-90

  • Guide til Skrifterne, »Joseph Smiths oversættelse (JSO)«, Evangelisk Bibliotek

  • Kirkens historiske emner, »Joseph Smith Translation of the Bible«, Evangelisk Bibliotek

Noter

  1. Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2011, s. 66.

  2. M. Russell Ballard, »Bibelens mirakel«, Liahona, maj 2007, s. 80.

  3. Guide til skrifterne, »Joseph Smiths oversættelse af Bibelen (JSO)«, Evangelisk Bibliotek.

  4. M. Russell Ballard, »Bibelens mirakel«, s. 81.