Lære og Pagter 2021
25.-31. januar. Lære og Pagter 6-9: »Dette er åbenbarelsens ånd«


»25.-31. januar. Lære og Pagter 6-9: ›Dette er åbenbarelsens ånd‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Lære og Pagter 2021, 2020

»25.-31. januar. Lære og Pagter 6-9«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2021

Billede
en skriver skriver på papir

25.-31. januar

Lære og Pagter 6-9

»Dette er åbenbarelsens ånd«

Lære og Pagter 6-9 underviser i værdifulde principper om at modtage åbenbaring. Anvend disse principper ved at søge inspiration til, hvordan du kan hjælpe klassens medlemmer til at lære af disse afsnit.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

For at opmuntre klassemedlemmerne til at fortælle om deres oplevelser med at studere Lære og Pagter 6-9 kan du bede dem om, på passende vis, at tale om de åndelige indtryk, de har modtaget i løbet af deres studie. Hvilke budskaber havde Herren til dem?

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

Lære og Pagter 6; 8-9

Vor himmelske Fader taler til mig gennem »sandhedens Ånd«.

  • Herren har meget at lære os om personlig åbenbaring i disse afsnit, og du kan muligvis ikke gennemgå det hele i én klasse. Det kan være en god idé at opdele klassen i tre grupper og bede hver gruppe om at se i afsnit 6, 8 eller 9 efter svar på spørgsmål som disse: Hvordan taler Helligånden til os? Hvordan kan vi genkende personlig åbenbaring? Hvordan kan vi forberede os selv på at modtage åbenbaring? En person fra hver gruppe kan derefter kort fortælle klassen, hvad deres gruppe har fundet frem til. Du kan også opfordre klassemedlemmerne til at dele deres egne oplevelser med at genkende personlig åbenbaring. Er der for eksempel noget i Lære og Pagter 6:22-24, der minder os om en oplevelse, vi har haft?

  • Det kan være nedslående at tale om personlig åbenbaring for folk i din klasse, der beder om vejledning, men som ikke føler, at de får nogen. Det kan hjælpe dem at vide, at Oliver Cowdery kæmpede med lignende følelser, da han ikke var i stand til at oversætte så let, som han havde håbet. Du kan måske bede klassen om at se efter Herrens råd til Oliver i afsnit 9. Hvilke budskaber i dette afsnit kan hjælpe en, der føler, at Herren ikke besvarer deres bønner? Udtalelserne i »Yderligere ressourcer« kan også hjælpe.

    Billede
    Oliver Cowdery

    Oliver Cowdery, af Lewis A. Ramsey

Lære og Pagter 6-7

»Hvad end du ønsker af mig, det skal gives dig.«

  • I denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier foreslås det at lægge mærke til ord som ønske i afsnit 6-7. Klassens medlemmer kan fortælle, hvad de lærte af denne øvelse, eller I kan lave aktiviteten sammen som klasse. Hvad lærer vores daglige handlinger os om vores ønsker? Hvordan kan Herren hjælpe os til at ændre vores ønsker?

Lære og Pagter 6:29-37

Hvis vi ser hen til Herren, kan han hjælpe os til at overvinde frygt og tvivl.

  • Hvorfor frygter vi sommetider »at gøre det gode«? (V. 33). Klassemedlemmerne kan foreslå nogle mulige årsager, sammen med tanker fra Lære og Pagter 6:29-37, der giver dem mod til at gøre godt.

  • Som indledning til en samtale om, hvordan Jesus Kristus kan styrke os med sit udsagn: »Tvivl ikke, frygt ikke« (v. 36), kan du bede klassen om på et stykke papir at skrive noget, som mennesker frygter. (Ældste Ronald A. Rasband gav os nogle eksempler i sin tale »Vær ikke foruroligede« (Liahona, nov. 2018, s. 18)). I kan derefter læse nogle få af disse sedler højt og tale om, hvordan Frelseren og hans forsonende kraft kan hjælpe os, når vi er bange. Lære og Pagter 6:29-37 indeholder nogle indblik (se også 1 Joh 4:18). Hvad vil det sige at »se hen til [Kristus] i alle jeres tanker«? (V. 36). Hvordan kan dette fokus på Frelseren hjælpe os, når vi tvivler eller frygter?

Billede
yderligere ressourcer-ikon

Yderligere ressourcer

Forstå, hvordan vor himmelske Fader besvarer bønner.

»I mit liv har jeg lært, at jeg nogle gange ikke modtager svar på en bøn, fordi Herren ved, at jeg ikke er klar. Når han svarer, er det ofte ›lidt her og lidt der‹ (2 Ne 28:30) – for det er alt, jeg kan klare eller er villig til at gøre« (Robert D. Hales, »Vent på Herren: Din vilje ske«, Liahona, nov. 2011, s. 73).

»Hvad gør du, når du har forberedt dig omhyggeligt, har bedt inderligt, ventet i rimelig tid på svaret og stadig ikke føler et svar? Du kan måske ønske at udtrykke tak, når det sker, for det er et bevis på hans tillid. Når du lever værdigt, og dine valg er i overensstemmelse med Frelserens lærdomme, og du er nødt til at handle, så fortsæt med tillid … Når du lever retfærdigt og handler i tillid, vil Gud ikke lade dig fortsætte særlig langt uden en advarende påvirkning, hvis du har truffet den forkerte beslutning« (Richard G. Scott, »Anvend bønnens himmelske gave«, Liahona, maj 2007, s. 10).

Gør undervisningen bedre

Udtryk tillid til deltagernes evner. Nogle i din klasse er måske ikke sikre på deres evne til at lære om evangeliet. Overvej, hvordan du kan forsikre dem om, at når de stræber efter at lære på egen hånd, vil Helligånden undervise dem. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 29).