Lære og Pagter 2021
11.-17. januar. Lære og Pagter 2; Joseph Smith – Historie 1:27-65: »Børnenes hjerte skal vende sig til deres fædre«


»11.-17. januar. Lære og Pagter 2; Joseph Smith – Historie 1:27-65: ›Børnenes hjerte skal vende sig til deres fædre‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Lære og Pagter 2021, 2020

»11.-17. januar. Lære og Pagter 2; Joseph Smith – Historie 1:27-65«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2021

Billede
Moroni viser sig for Joseph Smith

Han kaldte mig ved navn, af Michael Malm

11.-17. januar

Lære og Pagter 2; Joseph Smith – Historie 1:27-65

»Børnenes hjerte skal vende sig til deres fædre«

Inden du læser forslagene i dette oplæg, så studér Lære og Pagter 2 og Joseph Smith – Historie 1:27-65 og nedskriv dine åndelige indtryk.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

For at opmuntre klassens medlemmer til at fortælle om indsigt og oplevelser, de har haft, da de studerede disse skriftsteder, kan du bede dem om at dele et vers, der fik dem til at tænke dybere end normalt. Hvad gjorde indtryk på dem ved det vers?

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

Joseph Smith – Historie 1:27-65

Joseph Smith blev kaldet af Gud til at udføre hans værk.

  • Vil din klasse drage nytte af at gennemgå historien i Joseph Smith – Historie 1:27-65? Du kan bede en om at opsummere den, eller de kan fortælle historien til hinanden i par eller i små grupper. Tilskynd dem til at medtage så mange detaljer, som de kan huske. Hvordan styrker denne historie vores vidnesbyrd om Joseph Smiths guddommelige kaldelse? Hvad lærer vi af denne historie om, hvordan Gud udfører sit værk?

  • Overvej at vise genstande eller billeder, der relaterer til det, Joseph Smith blev kaldet til at gøre, såsom en Mormons Bog eller et billede af et tempel. Klassemedlemmerne kan finde vers i Joseph Smith – Historie 1:33-42, der underviser om disse aspekter af profetens mission. Hvordan relaterer det arbejde, Gud havde til Joseph Smith, til det, han har til os? Hvad lærer de levende profeter os om dette arbejde?

Lære og Pagter 2

Profeten Elias kom for at vende vores hjerte til vores forfædre.

  • Vil det være godt for din klasse at tale om, hvem profeten Elias var og om den beseglingsmagt, han gengav? De kan læse om profeten Elias i Guide til skrifterne eller gennemgå en historie fra hans liv (se 1 Kong 17-18). Hvordan bidrager disse oplysninger til vores forståelse af Lære og Pagter 2? I kan også tale om, hvad det vil sige at forsegle noget. Måske kan nogle genstande være en hjælp til at illustrere det, som for eksempel dåsemad, en genlukkelig plasticpose eller et segl, der ratificerer et dokument. Hvordan kan disse ting hjælpe os til at forstå, hvad det betyder at besegle familier? Hvordan er denne magt med til at opfylde formålet for jordens skabelse? (Se L&P 138:47-48 og udtalelsen af præsident Russell M. Nelson i »Yderligere ressourcer«). For at hjælpe klassemedlemmerne til at se, hvordan profetien i Lære og Pagter 2 blev opfyldt, kan I tale om Lære og Pagter 110:13-16.

  • Måske vil det at lære om »de løfter, der blev givet til fædrene« (L&P 2:2), hjælpe dem, du underviser, til bedre at forstå den præstedømmekraft, profeten Elias blev sendt for at gengive. Hvem er »fædrene«? (Se L&P 27:9-10). Hvilke løfter indgik Herren med Abraham, Isak og Jakob? (Se 1 Mos 17:1-8; 22:16-18; 26:1-5, 24; 28:11-15; Abr 2:8-11). Hvad vil det sige at »plante« disse løfter i vores hjerte? Hvordan hjælper det os til at vende vores hjerte til vores forfædre?

Billede
Templet i Palmyra i New York

Templet i Palmyra i New York

  • For at inspirere din klasse til at vende deres hjerte mod deres forfædre kan du bede nogle af dem om at lede en drøftelse om dette emne. Overvej at få menighedens tempel- og slægtshistorie-konsulent til at tage del. Du kan indlede ved at læse Lære og Pagter 2:2-3 og bede dem, der ledte drøftelserne, om at fortælle om oplevelser, hvor de fik deres hjerte vendt til deres forfædre. Hvad var det, der hjalp dem til at ønske at lære mere om deres slægtshistorie? Hvilke forslag kan de komme med for at hjælpe andre klassemedlemmer til at blive involveret i slægtshistorie og tempeltjeneste? Udtalelsen af præsident Dallin H. Oaks i »Yderligere ressourcer« kan også inspirere klassens medlemmer. Du kan også henvise medlemmerne til FamilySearch.org for ideer.

Billede
yderligere ressourcer-ikon

Yderligere ressourcer

Formålet med skabelsen.

Præsident Russell M. Nelson har sagt:

»Evigt liv, som er gjort muligt gennem forsoningen, er det højeste formål med skabelsen. Man kan formulere det negativt. Hvis familier ikke blev beseglet i hellige templer, vil hele jorden blive lagt fuldstændig øde.

Formålene med skabelsen, faldet og forsoningen samles alle i det hellige værk, som udføres i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges templer« (»Forsoningen«, Stjernen, jan. 1997, s. 34). Se også Moses 1:39.

Alle kan gøre noget.

Præsident Dallin H. Oaks har sagt: »I arbejdet med at forløse de døde er der mange opgaver, der skal udføres … Det er ikke vores opgave at tvinge alle til at gøre alt, men at opmuntre alle til at gøre noget« (»Med visdom og orden«, Stjernen, dec. 1989, s. 18, 20).

Gør undervisningen bedre

Inkluder dem, der ikke har studeret skrifterne derhjemme. Sørg for, at alle føler sig tilpasse ved at deltage og bidrage til samtalen, selv dem, der måske ikke har læst derhjemme.