Lære og Pagter 2021
26. april-2. maj. Lære og Pagter 45: »De løfter … skal blive opfyldt«


»26. april-2. maj. Lære og Pagter 45: ›De løfter … skal blive opfyldt‹«, Kom og følg mig – Primary: Lære og Pagter 2021, 2020

»26. april-2. maj. Lære og Pagter 45«, Kom og følg mig – Primary: 2021

Billede
unge uden for templet

26. april-2. maj

Lære og Pagter 45

»De løfter … skal blive opfyldt«

Som lærer er din vigtigste forberedelse åndelig. Begynd ved at studere Lære og Pagter 45, og bed om Helligåndens vejledning. Dette oplæg giver ideer, der kan hjælpe dig. Du kan også finde ideer i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier eller i Liahona eller Lille Liahona.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Spørg børnene, om de gerne vil fortælle noget, de har lært af skrifterne denne uge. Vælg en til at fortælle, og bed de andre børn om at række deres hånd op, hvis de har lært noget lignende.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Yngre børn

Lære og Pagter 45:32

Jeg kan »stå på hellige steder«.

I Lære og Pagter 45:32 underviste Herren om, at hans disciple kan finde sikkerhed i de sidste dage ved at stå på hellige steder – steder der er særlige for Herren. Hvordan kan du hjælpe børnene til at genkende hellige steder i deres liv?

Mulige aktiviteter

  • Sæt billeder af et hjem, en kirkebygning og et tempel forskellige steder i lokalet. Giv ledetråde, der beskriver disse steder, og bed børnene om at stille sig ved det billede, du beskriver. Læs første linje i Lære og Pagter 45:32. Bær vidnesbyrd om, at vi bliver velsignede, når vi bruger tid på hellige steder som vores hjem, vores kirkebygninger og templet. Bed børnene om at tale om, hvad de føler, når de er på hellige steder som disse.

  • Lad dem lave denne uges aktivitetsside. Hjælp dem med at skrive »Jeg kan være med til, at mit hjem bliver et helligt sted« og »Lære og Pagter 45:32« på deres tegning. Hvad kan de gøre for at hjælpe med, at deres hjem bliver et helligt sted?

  • Hjælp børnene til at tænke over, hvad det vil sige at »ikke lade sig flytte«, ved at bede dem om at stå stille, uden at flytte sig, i et minut. Læs første linje i Lære og Pagter 45:32. Hjælp børnene til at forstå, at »stå på hellige steder og … ikke lade sig flytte« betyder at vælge det rette hele tiden, uanset hvad der sker. Tilskynd dem til at »ikke lade sig flytte« fra retfærdige tanker og handlinger.

Lære og Pagter 45:44-45

Jesus Kristus vil komme igen.

Da de hellige i Kirtland i Ohio hørte åbenbaringen, der står i Lære og Pagter 45, som taler om de sidste dage og Frelserens andet komme, modtog de den med glæde. Overvej, hvordan du vil hjælpe børnene til at forberede sig med glæde på det andet komme.

Mulige aktiviteter

  • Få børnene til at tænke over, hvad de føler, når de ved, at en særlig person kommer og besøger dem, som for eksempel en bedsteforælder eller en ven. Hvordan forbereder de sig til besøget? Vis et billede af Frelseren, og læs en del af eller hele Lære og Pagter 45:44-45. Fortæl børnene, hvad du føler omkring, at Frelseren kommer igen, og lad dem dele deres følelser.

  • Vis et billede af Frelserens andet komme (se denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier), og bed børnene om at fortælle, hvad de føler, når de ser billedet. Bær dit vidnesbyrd om, at Jesus Kristus vil komme igen.

  • Syng en sang om Frelserens andet komme, såsom »Når Jesus atter kommer her« (Børnenes sangbog, s. 46-47). Brug sangen til at tale om, hvordan vi kan forberede os på, at Jesus kommer igen, som at gøre Guds vilje og lade vores lys skinne for andre.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Ældre børn

Lære og Pagter 45:3-5

Jesus Kristus er vores talsmand hos Faderen.

Hvordan vil du hjælpe børnene til at styrke deres tro på, at Jesus Kristus er deres talsmand? Hvordan har du selv lært det?

Mulige aktiviteter

  • Skriv flere ord og vendinger fra Lære og Pagter 45:3-5 på separate sedler. Giv børnene et minut til at studere disse vers i deres skrifter, og bed dem derpå om at lukke deres skrifter og lægge sedlerne i den rigtige rækkefølge. Hvad siger Frelseren ifølge disse vers for at tale vores sag over for vor himmelske Fader?

  • Hjælp børnene til at definere ordet talsmand ved for eksempel at slå det op i en ordbog. Hvad gjorde Frelseren, der gjorde det muligt for ham at være vores talsmand? Fortæl om dine følelser om, hvad Jesus Kristus har gjort for os, og lad børnene dele deres følelser.

Lære og Pagter 45:9

Jesu Kristi evangelium er et lys for verden.

Få børnene til at tænke over, hvordan evangeliet forbereder verden på Frelserens andet komme.

Mulige aktiviteter

  • Vis et billede af et lys og et flag, eller tegn disse ting på tavlen. Bed børnene om at læse Lære og Pagter 45:9 og tænke over, hvordan evangeliet er som et lys og et banner (eller flag) og et sendebud. Du kan eventuelt forklare, at i gamle dage var et banner et flag, der blev båret ind i kamp. Det hjalp soldater til at vide, hvor de skulle samles, og hvad de skulle gøre.

    Billede
    Hærføreren Moroni holder frihedserklæringen

    Frihedserklæringen, af Larry Conrad Winborg

  • Hjælp børnene til at lære dele af vers 9 udenad ved at skrive det på tavlen og viske nogle få ord ud ad gangen.

Lære og Pagter 45:37-38

Jesus Kristus vil komme igen.

Det kan være skræmmende for børn at læse om de krige, den ugudelighed og ødelæggelse, der profeteres om, vil finde sted inden Frelserens andet komme. Hvordan kan du hjælpe dem til at se fremad mod denne lovede dag med glæde?

Mulige aktiviteter

  • Spørg børnene om, hvordan de ved, at det snart er en ny årstid. Hvilke tegn kigger de efter? Forklar, at ligesom der er tegn på en ny årstid, er der tegn på det andet komme. Læs Lære og Pagter 45:37-38 sammen. Hvad sagde Jesus, at tegnene på hans andet komme ville være? For at hjælpe børnene til at opdage, hvilke tegn vi bør se efter, kan du tildele hvert barn (eller gruppe af børn) nogle få vers at læse fra Lære og Pagter 45, der beskriver disse tegn. Vers 26-27, 31-33, 40-42 kan for eksempel være gode. Lad børnene fortælle, hvad de finder. Hvilke tegn bliver opfyldt i dag?

  • Skriv på separate sedler nogle af de løfter om fremtidige begivenheder, som du fandt i dit studie af afsnit 45. Nogle eksempler på disse løfter findes i vers 44-45, 51-52, 55, 58-59 og 66-71. Skriv de vers på tavlen, hvor løfterne kan findes. Giv børnene sedlerne, og bed dem om at bruge deres skrifter til at finde de vers på tavlen, der passer til løfterne. Tal om, hvad disse løfter betyder, og bed dem om at fortælle, hvilke løfter der får dem til at blive begejstret for Frelserens andet komme.

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære i hjemmet

Bed børnene om at tænke på en ting, de har lært i klassen, de kan fortælle deres familie om. Bed nogle få af dem om at dele det, de vil dele derhjemme, med klassen.

Gør undervisningen bedre

Hjælp børnene til at genkende Ånden. Når du underviser børnene, så fortæl dem, når du føler Helligånden. Tal om, hvordan du genkender hans nærvær. Du kan måske føle ro eller glæde, når I synger en sang om Frelseren. Ved at udpege disse følelser kan det hjælpe børnene til at lægge mærke til, når de føler Ånden.