Lære og Pagter 2021
24.-30. maj. Lære og Pagter 58-59: »Ivrigt engageret i en god sag«


»24.-30. maj. Lære og Pagter 58-59: ›Ivrigt engageret i en god sag‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Lære og Pagter 2021, 2020

»24.-30. maj. Lære og Pagter 58-59«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2021

Billede
gade i Independence i Missouri

Independence, Missouri, af Al Rounds

24.-30. maj

Lære og Pagter 58-59

»Ivrigt engageret i en god sag«

Præsident Dallin H. Oaks har sagt: »Skrifterne vil hjælpe os til at få svar på alle vores personlige spørgsmål, da vi ved at læse dem indbyder og kvalificerer os til Helligåndens inspiration, der vil lede os til al sandhed« (i David A. Edwards, »Are My Answers in There?«, New Era, maj 2016, s. 42).

Nedskriv dine indtryk

Da Kirkens ældster første gang så stedet for byen Zion – Independence i Missouri – var det ikke, hvad de forventede. Nogle troede, de ville finde et blomstrende, industrielt samfund med en stærk gruppe hellige. I stedet fandt de et tyndt befolket grænseområde, der manglede den civilisation, de var vandt til, og den var beboet at barske nybyggere i stedet for hellige. Det viste sig, at Herren ikke bare bad dem om at komme til Zion – han ønskede, at de skulle opbygge det.

Når vores forventninger ikke svarer til virkeligheden, kan vi huske på det, Herren fortalte de hellige i 1831: »I kan med jeres naturlige øjne ikke i øjeblikket se Guds forehavende … og den herlighed, der skal følge efter megen modgang« (L&P 58:3). Ja, livet er fuld af modgang, endda ugudelighed, men vi kan »udvirke megen retfærdighed; for i [os] har [vi] den kraft« (v. 27-28).

Se også Saints, 1:127-133.

Billede
personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Lære og Pagter 58:1-5, 26-33, 44; 59:23

Velsignelser kommer i henhold til Guds tidsplan og vores flid.

De hellige grundlagde Zion i Jackson County i Missouri, hvor de udholdt mange trængsler. De håbede i sandhed på, at dette område i løbet af deres liv ville blomstre til et sted, hvor alle hellige kunne samles. Men de hellige blev uddrevet fra Jackson County i løbet af nogle få år, og Herren åbenbarede, at hans folk måtte »vente en kort tid på genrejsningen af Zion« (L&P 105:9).

Se efter årsagerne til, at velsignelser kan blive tilbageholdt i en tid, mens du studerer følgende skriftsteder. Spørgsmålene herunder kan være nyttige at tænke over.

Lære og Pagter 58:1-5; 59:23. Hvilke budskaber i disse vers styrker din evne til at udholde modgang mere tålmodigt? Hvilke velsignelser har du fået efter modgang? Hvorfor tror du, at nogle velsignelser først kommer efter modgang?

Lære og Pagter 58:26-33. Hvilken rolle spiller det at »være ivrigt engageret i en god sag« i opfyldelse af Guds løfter? Hvilken rolle spiller din lydighed?

Lære og Pagter 58:44. Hvad er forholdet mellem »troens bøn« og Herrens vilje for os?

Lære og Pagter 59, afsnitsindledning

Hvem var Polly Knight?

Polly Knight og hendes mand, Joseph Knight sen., var blandt nogle af de første, der troede på Joseph Smiths profetiske kald. Polly og Joseph ydede afgørende støtte til profeten i arbejdet med at oversætte Mormons Bog. Familien Knight forlod Colesville i New York for at samles med de hellige i Ohio og blev senere befalet at flytte til Jackson County i Missouri. Da de rejste, begyndte Pollys helbred at svigte, men hun var fast besluttet på at se Zion, inden hun døde. Hun havde kun været i Missouri i nogle få dage, da hun døde (se Saints, 1:127-128, 132-133). Lære og Pagter 59 blev givet den dag, hun døde, og vers 1 og 2 lader til at være direkte til hende.

Lære og Pagter 59:9-19

At holde sabbatten hellig bringer timelige og åndelige velsignelser.

Da Herren havde lovet at velsigne de hellige i Zion »med ikke så få befalinger«, fremhævede han især en befaling: Befalingen om at ære hans »hellige dag« (L&P 59:4, 9). Tænk over, når du studerer Lære og Pagter 59:9-19, hvorfor det ville være så vigtigt for disse hellige at ære sabbatten, når de forsøgte at opbygge Zion.

Du kan også overveje spørgsmål som disse: Bruger jeg sabbatten sådan, som Herren har til hensigt? Hvordan hjælper helligholdelse af sabbatsdagen mig til at holde mig »uplettet af verden«? (V. 9). Hvordan kan jeg »vise den Højeste [min] hengivenhed«? (V. 10).

Hvad bliver du inspireret til at gøre for at holde sabbatsdagen mere hellig, når du læser følgende vers? 1 Mosebog 2:2-3; 2 Mosebog 20:8-11; 31:13, 16; 5 Mosebog 5:12-15; Esajas 58:13-14; Markus 2:27; Johannes 20:1-19; Apostlenes Gerninger 20:7.

Du kan måske også have nytte af at se en af de mange videoer eller andre ressourcer om sabbatten på sabbath.ChurchofJesusChrist.org.

Se også Russell M. Nelson, »Sabbatten er frydefuld«, Liahona, maj 2015, s. 129-132; Guide til skrifterne, »Sabbatsdagen«.

Billede
brød og nadverbægre

Deltagelse i nadveren er en del af at holde sabbatsdagen hellig.

Billede
familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

Lære og Pagter 58:26-29.Familiemedlemmer kan måske lave en liste over nogle af de ting, de er »ivrigt engageret i«. Er de alle »en god sag«? Hvorfor ønsker Herren, at vi gør »meget af egen fri vilje«? Bed hvert familiemedlem om at tænke over, hvad de kan gøre denne uge for at »udvirke megen retfærdighed«. De kan senere fortælle, hvad de gjorde.

Lære og Pagter 58:42-43.Hvad føler familiens medlemmer, når de læser disse vers? Hvordan kan disse vers hjælpe en, der har brug for at omvende sig?

Lære og Pagter 59:3-19.Hvad vil det sige at være »kronet med … befalinger«? (V. 4). Tal, når I læser befalingerne i vers 5-19, om de velsignelser, I har modtaget ved at adlyde hver af disse befalinger.

I kan også lægge mærke til, hvordan ord som »glæde«, »muntert« og »glad« bliver brugt til at beskrive befalingen om at ære sabbatsdagen. Hvordan kan I gøre jeres sabbat mere glædelig? Jeres familie kan eventuelt lave et huskespil med kort, der beskriver de ting, I kan gøre for at holde sabbatsdagen hellig.

Lære og Pagter 59:18-21.Hvad kan vi gøre for at anerkende Guds »hånd i alt«? (V. 21). Overvej at gå en tur eller se på billeder og lægge mærke til ting, der kan »behage øjet og glæde hjertet« (v. 18). I kan tage billeder eller tegne det, I finder, og derpå tale om, hvordan I kan vise jeres taknemmelighed for disse ting. Hvordan har vi set Guds hånd i vores liv?

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Vælg kun ret«, Salmer og sange, nr. 155.

Gør undervisningen bedre

Fortæl om skriftsteder. Giv familiemedlemmer mulighed for at fortælle om skriftsteder, de har fundet i deres personlige studium, der er betydningsfulde for dem.

Billede
en pige beder under nadveren

Illustration: Marti Major