Lære og Pagter 2021
15.-21. marts. Lære og Pagter 27-28. »Alting må gøres … i orden«


»15.-21. marts. Lære og Pagter 27-28: ›Alting må gøres … i orden‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Lære og Pagter 2021, 2020

»15.-21. marts. Lære og Pagter 27-28«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2021

Billede
Joseph Smith

15.-21. marts

Lære og Pagter 27-28

»Alting må gøres … i orden«

Ældste D. Todd Christofferson har sagt, at når man studerer skrifterne og nedskriver indtryk, »giver [I] plads i jeres hjerte til Guds ord, og han vil da tale til jer« (»Når du engang omvender dig«, Liahona, maj 2004, s. 11-12).

Nedskriv dine indtryk

Åbenbaring var stadig et relativt nyt begreb for de hellige, da genoprettelsen fortsatte med at blive udrullet. Kirkens første medlemmer vidste, at profeten Joseph Smith kunne modtage åbenbaring for Kirken, men kunne andre også? Spørgsmål som disse blev presserende, da Hiram Page, et af de otte vidner til guldpladerne, troede, at han havde modtaget åbenbaring for Kirken. Mange trofaste hellige troede, at disse åbenbaringer var fra Gud. Herren svarede ved at sige, at i hans kirke skulle »alting … gøres … i orden« (L&P 28:13), hvilket vil sige, at der kun er én »udpeget til at modtage befalinger og åbenbaringer« for hele Kirken (L&P 28:2). Selv da kunne andre modtage personlig åbenbaring for deres del i Herrens værk. Faktisk er Herrens ord til Oliver Cowdery en påmindelse til os alle: »Det skal blive givet dig … hvad du skal gøre« (L&P 28:15).

Se også »All Things Must Be Done in Order«, Revelations in Context, s. 50-53.

Billede
personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Lære og Pagter 27:1-4

Jeg bør nyde nadveren alene med Guds ære for øje.

Sally Knight og Emma Smith blev døbt i juni 1830, men deres bekræftelse blev forstyrret af en pøbel. To måneder senere kom Sally og hendes mand, Newel, for at besøge Emma og Joseph, og det blev besluttet, at bekræftelserne nu burde blive udført, og at gruppen sammen ville tage nadveren. Da Joseph var på vej for at hente vin til nadveren, blev han stoppet af en engel. Hvad sagde englen til ham om nadveren? (Se L&P 27:1-4).

Hvad lærer disse vers dig om, hvordan Frelseren gerne vil have, at din tilgang til nadveren er? Hvad føler du dig inspireret til at gøre på grund af det, du lærer?

Billede
nadverbrød og -bæger

Nadveren minder os om Frelserens offer.

Lære og Pagter 27:15-18

Guds rustning vil hjælpe mig til at stå fast mod det onde.

Præsident M. Russell Ballard har sagt: »Der findes ikke én enkelt effektiv og vellykket manøvre, som vi kan foretage for at bevæbne os åndeligt. Ægte åndelig kraft består af talrige mindre handlinger, der er vævet sammen til et klæde af åndelig styrke, som beskytter og værner mod alt ondt« (»Be Strong in the Lord«, Ensign, juli 2004, s. 8).

Når du læser Lære og Pagter 27:15-18, kan du lave et skema som det, der er nedenfor. Hvad gør du for at tage hver del af Guds rustning på?

Rustningsdel

Den del af kroppen, der er beskyttet

Hvad den kropsdel kan repræsentere

Retfærdighedens brynje

Hjerte

Vores ønsker og hengivenhed

Frelsens hjelm

Hoved eller sind

Se også Efeserne 6:11-18; 2 Nefi 1:23.

Lære og Pagter 28

Den levende profet er Guds talerør for hans kirke.

Forestil dig, hvordan det ville være, hvis alle kunne modtage befalinger og åbenbaring for hele Kirken. Da Hiram Page hævdede at have modtaget sådan åbenbaring, var der forvirring blandt Kirkens medlemmer. I Lære og Pagter 28 åbenbarede Herren en orden for åbenbaring i sin kirke. Hvad lærer du af dette afsnit om Kirkens præsidents særlige rolle? Hvad lærer du af Herrens ord til Oliver Cowdery i vers 3? Hvad lærer du af dette afsnit om, hvordan Gud kan lede dig?

Se også Dallin H. Oaks, »To kommunikationslinjer«, Liahona, nov. 2010, s. 83-86.

Lære og Pagter 28:8-9

Hvorfor var Oliver Cowderys mission blandt lamanitterne betydningsfuld?

Et formål med Mormons Bog er, »at lamanitterne må komme til kundskab om deres fædre, og at de må kende Herrens løfter« (L&P 3:20). Det var i overensstemmelse med løfter, som Herren gav til mange profeter i Mormons Bog (se for eksempel 1 Ne 13:34-41; En 1:11-18; Hel 15:12-13). De første medlemmer af Kirken anså de amerikanske indianere for at være efterkommere af folket i Mormons Bog. (Kirkens officielle holdning i vore dage er, at lamanitterne »i overvejende grad [er] de amerikanske indianeres forfædre« (Indledning til Mormons Bog)).

Se »A Mission to the Lamanites« (Revelations in Context, s. 45-49) for at få mere at vide om Olivers mission til de nærliggende amerikanske indianeres stammer. Hvad lærer denne mission dig om Herren og hans værk?

Billede
familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

Lære og Pagter 27:1-2.Hvordan kan vi bedre huske Herrens offer for os, når vi tager del i nadveren?

Lære og Pagter 27:5-14.Hvad ved vi om profeterne i disse vers? Du kan søge efter information om dem i Guide til skrifterne (scriptures.ChurchofJesusChrist.org). Hvilke velsignelser har vi fået låst op for gennem de nøgler, de bar? Se flere informationer om nogle af disse nøgler i Matthæus 16:16-19 og Lære og Pagter 110:11-16.

Lære og Pagter 27:15-18.Måske vil din familie synes, at det ville være sjovt at forestille sig, at de kæmper, hvor de bruger tøj til at repræsentere Guds rustning såsom hatte, veste, forklæder eller sko. Hvordan beskytter en rustning os i en kamp? Tal om nogle af de dårlige indflydelser, din familie står over for, og de ting, I kan gøre for at iføre jer en åndelig rustning. Du kan overveje at vise videoen »Put on the Whole Armor of God« (ChurchofJesusChrist.org).

Lære og Pagter 28:2-7.Hvad lærer vi af disse vers om en profets kaldelse? Måske kan din familie gennemgå tidligere budskaber fra vores levende profet og fortælle om, hvordan hans råd hjælper os til at følge Jesus Kristus.

Lære og Pagter 28:11.Når vi ønsker at irettesætte nogen, hvorfor er det vigtigt at tage dem »til side i enrum«?

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Kom, lytter til profetens røst«, Salmer og sange, nr. 10.

Gør dit personlige studium bedre

Studér de sidste dages profeters og apostles ord. Læs, hvad sidste dages profeter og apostle har sagt om de principper, du finder i skrifterne. Du kan overveje at gennemgå emneindeks for generalkonferencerne på conference.ChurchofJesusChrist.org eller appen Evangelisk bibliotek.