Kom og følg mig
31. august-6. september: »Glædelige tidender om stor glæde«


»31. august-6. september Helaman 13-16: ›Glædelige tidender om stor glæde‹«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Mormons Bog, 2020, 2020

31. august-6. september«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2020

Billede
Lamanitten Samuel underviser på muren

Lamanitten Samuel på bymuren, af Arnold Friberg

31. august-6. september

Helaman 13-16

»Glædelige tidender om stor glæde«

Når du nedskriver dine indtryk denne uge, så tænk på, hvordan principperne i Helaman 13-16 bygger på og styrker andre ting, som du har lært i skrifterne.

Nedskriv dine indtryk

Den første gang lamanitten Samuel prøvede at dele »glædelige tidender« i Zarahemla (Hel 13:7), blev han afvist og smidt ud af de hårdhjertede nefitter. Man kan sige, at det var som om, at de havde bygget en uigennemtrængelig mur omkring deres hjerte, hvilket forhindrede dem i at modtage Samuels budskab. Samuel forstod vigtigheden af det budskab, han kom med, og han viste tro ved at følge Guds bud om, »at han skulle vende tilbage igen og profetere« (Hel 13:3). Ligesom Samuel gjorde, så kan vi alle møde mure, når vi »bered[er] Herrens vej« (Hel 14:9) og stræber efter at følge hans profeter. Og ligesom Samuel bærer vi også vidnesbyrd om Jesus Kristus, »som visselig skal komme« og indbyder alle til at »tro[] på hans navn« (Hel 13:6; 14:13). Ikke alle vil lytte, og nogle vil aktivt gå imod os. Men de, der tror på dette budskab med tro på Kristus, finder, at det virkelig er »glædelige tidender om stor glæde« (Hel 16:14).

Billede
personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Helaman 13

Herren kommer med advarsler gennem sine profeter.

I skrifterne bliver profeter nogle gange sammenlignet med vægtere på en mur eller et tårn, der advarer om farer (se Es 62:6; Ez 33:1-7).

Præsident M. Russell Ballard har sagt: »Igennem århundrederne har profeter udført deres pligt, når de har advaret mennesker mod farerne omkring dem. Det er apostlenes pligt at våge, advare og række ud for at hjælpe dem, der søger svar på livets spørgsmål« (»Gud står ved roret«, Liahona, nov. 2015, s. 25-26).

Når du studerer og tænker over Helaman 13, kan du markere de mange advarsler, som Samuel kom med. Hvad underviste han for eksempel om omkring omvendelse? Om ydmyghed og rigdom? Hvordan kan du bruge disse advarsler? Hvilke advarsler er nutidige profeter kommet med for nylig, og hvad føler du, at du bør gøre med disse advarsler?

Billede
Præsident Russell M. Nelson

Profeten leder os til Jesus Kristus.

Helaman 13-15

Herren er barmhjertig mod dem, der omvender sig.

Oprindeligt blev Samuel sendt hen til nefitterne for at dele de glædelige nyheder om Frelserens komme (se Hel 13:7). Fordi de afviste ham, vendte han tilbage med strenge advarsler om Guds straffedomme. Men disse advarsler omfattede hele tiden en barmhjertig indbydelse til at omvende sig. Se efter disse indbydelser gennem Helaman 13-15 (se især Hel 13:6, 11; 14:15-19; 15:7-8). Hvordan gælder disse indbydelser dig? Hvad lærer du af disse vers om omvendelse? Hvornår har du oplevet Guds barmhjertighed, der kommer ved omvendelse?

Helaman 14; 16:13-23

Tegn og undere kan styrke troen hos dem, der ikke har forhærdet deres hjerte.

I Helaman 14 forklarede Samuel grunden til, at Herren gav tegn på Frelserens fødsel og død: »I den hensigt, at I kan tro på hans navn« (Hel 14:12). Når du studerer Helaman 14, så notér tegnene på Frelserens fødsel i vers 1-8 og tegnene på hans død i vers 20-28. Hvorfor tror du, at disse tegn ville være effektive måder at tilkendegive Jesu Kristi fødsel og død?

Kan du komme i tanke om nogen tegn, som Herren har givet for at hjælpe dig med at tro på ham? Profeter har for eksempel forudsagt tegn, der vil komme før Frelserens andet komme (se »Tidernes tegn«, Guide til skrifterne, scriptures.ChurchofJesusChrist.org). Er nogle af disse tegn blevet opfyldt i vor tid? Andre tegn, der fører til tro på Jesus Kristus, kan være mere personlige og mindre dramatiske. Brug et øjeblik på at tænke på, hvordan du har set hans hånd i dit liv.

Hvilken advarsel er givet om tegn i Helaman 16:13-23? Hvordan kan du undgå den holdning, som folkene beskrevet i disse vers har?

Se også Alma 30:43-52; Ronald A. Rasband, »I henhold til en guddommelig plan«, Liahona, nov. 2017, s. 55-57.

Helaman 16

Når jeg følger profetens råd, kommer jeg tættere på Herren.

Ældste Neil L. Andersen har sagt: »Jeg har i mit liv personligt erfaret, at når jeg bønsomt studerer Guds profets ord og omhyggeligt, med tålmodighed og åndeligt retter mig ind efter hans inspirerede lærdomme, vokser min tro på Herren Jesus Kristus altid. Hvis vi vælger at tilsidesætte hans råd og beslutte, at vi ved bedre, lider vores tro, og vores evige perspektiv bliver uklart« (»Guds profet«, Liahona, maj 2018, s. 26-27). Hvordan bekræfter nefitternes ord og handlinger i Helaman 16 det, som ældste Andersen underviste om? Hvilke personlige forpligtelser føler du, at du skal indgå angående Herrens profeter og deres budskaber?

Billede
familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og familieaften

Når du læser i skrifterne sammen med din familie, kan Ånden hjælpe dig til at vide, hvilke principper du skal lægge vægt på og drøfte med din familie for at møde deres behov. Her er nogle forslag.

Helaman 13:3-4

Hvad inspirerer din familie ved Samuels reaktion på Herrens befaling i Helaman 13:3-4? I jeres familiestudium denne uge, kan du eventuelt tilskynde din familie til at dele indtryk, som de får »indgivet i hjertet«.

Helaman 13:38

Tanken om, at lykke kan findes i »misgerninger« er almindelig i vore dage. Hvordan har efterlevelse af evangeliet bragt os sand lykke?

Helaman 15:3

Hvordan viser Guds irettesættelse hans kærlighed til os? Bed din familie om ydmygt at spørge Herren, hvad de kan gøre for at forbedre sig.

Helaman 15:5-8

Hvad lærer vi om omvendelse af lamanitterne, der er beskrevet i disse vers? Hvordan kan vi følge deres eksempel?

Helaman 16:1-3

Vil din familie synes om at rollespille historien om lamanitten Samuel? Når I har læst beretningen kan din familie skiftes til at stille sig på en stol og læse nogle af Samuels profetier, mens de andre i familien lader som om, at de skyder pile og smider sten efter ham. Det kan hjælpe din familie til at forstå, hvordan Samuel og nefitterne har haft det. Mindre børn vil måske kunne lide at tegne tegninger af historien. Hvordan kan vi være ligesom Samuel og dele evangeliet med andre på trods af vores frygt?

Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Gør dit personlige studium bedre

Se efter mønstre. Et mønster er en plan eller en model, der kan bruges som vejledning, når man skal udføre en opgave. I skrifterne finder vi mønstre, der viser, hvordan Herren udfører sit værk, såsom at sende sine tjenere for at advare folket.

Billede
Lamanitten Samuel underviser

© The Book of Mormon for Young Readers, Lamanitten Samuel, af Briana Shawcroft