Helamans Bog 16
    Footnotes

    Kapitel 16

    De nefitter, der tror Samuel, bliver døbt af Nefi – Samuel kan ikke slås ihjel af de ubodfærdige nefitters pile og sten – Nogle forhærder hjertet, og andre ser engle – De ikke-troende siger, at det er fornuftstridigt at tro på Kristus og hans komme i Jerusalem. Omkring 6–1 f.Kr.

    1 Og se, det skete, at der var mange, der hørte lamanitten Samuels ord, som han talte på byens mure. Og så mange, som troede på hans ord, gik hen og søgte efter Nefi; og da de var kommet hen og havde fundet ham, bekendte de deres synder for ham og benægtede dem ikke, for de ønskede, at de kunne blive døbt til Herren.

    2 Men så mange, som der var, som ikke troede på Samuels ord, blev vrede på ham; og de kastede sten efter ham på muren, og også mange skød pile efter ham, mens han stod på muren; men Herrens Ånd var med ham, således at de ikke kunne ramme ham med deres sten, ej heller med deres pile.

    3 Se, da de så, at de ikke kunne ramme ham, var der mange flere, som troede på hans ord, således at de gik hen til Nefi for at blive døbt.

    4 For se, Nefi døbte og profeterede og prædikede, idet han råbte omvendelse til folket, viste tegn og undere og udførte amirakler blandt folket, så de kunne vide, at Kristus bsnart måtte komme –

    5 idet han fortalte om det, som snart skulle ske, så de, på det tidspunkt, hvor det skete, kunne vide og huske, at det var blevet gjort kendt for dem på forhånd i den hensigt, at de skulle tro; derfor gik så mange, som troede på Samuels ord, hen til ham for at blive døbt, for de kom angrende og bekendte deres synder.

    6 Men størstedelen af dem troede ikke på Samuels ord; da de derfor så, at de ikke kunne ramme ham med deres sten og deres pile, råbte de til deres anførere og sagde: Pågrib denne karl, og bind ham, for se, han har en djævel i sig; og på grund af kraften fra den djævel, der er i ham, kan vi ikke ramme ham med vore sten og vore pile; pågrib ham derfor, og bind ham og bort med ham.

    7 Og da de gik hen for at lægge hånd på ham, se, da kastede han sig ned fra muren og flygtede ud af deres lande, ja, ind i sit eget land og begyndte at prædike og at profetere blandt sit eget folk.

    8 Og se, man hørte aldrig mere noget til ham blandt nefitterne; og således var forholdene hos folket.

    9 Og således endte det seksogfirsindstyvende år af den periode, hvor dommerne regerede over Nefis folk.

    10 Og således endte også det syvogfirsindstyvende år af dommernes regeringstid, idet størstedelen af folket forblev i deres stolthed og ugudelighed, og den mindre del vandrede med større omhu for Gud.

    11 Og dette var også forholdene i det otteogfirsindstyvende år af dommernes regeringstid.

    12 Og der var kun få ændringer i forholdene hos folket i det niogfirsindstyvende år af dommernes regeringstid, bortset fra at folket begyndte at blive mere forhærdede i ugudelighed og mere og mere at gøre det, som var i modstrid med Guds befalinger.

    13 Men det skete i det halvfemsindstyvende år af dommernes regeringstid, at der blev givet folket astore tegn og undere; og profeternes ord bbegyndte at blive opfyldt.

    14 Og aengle viste sig for mennesker, vise mennesker, og kundgjorde dem glædelige tidender om stor glæde; således begyndte skrifterne i dette år at blive opfyldt.

    15 Alligevel begyndte folket at forhærde hjertet, alle bortset fra den del af dem, der var mest troende, både blandt nefitterne og også blandt lamanitterne, og de begyndte at forlade sig på deres egen styrke og på deres aegen visdom og at sige:

    16 Nogle ting har de måske gættet rigtigt blandt så mange, men se, vi ved, at alle disse store og forunderlige gerninger, som der er blevet talt om, ikke kan ske.

    17 Og de begyndte at drøfte det og at strides indbyrdes, idet de sagde:

    18 Det er afornuftstridigt, at et sådant væsen som en Kristus skal komme; hvis så var, og han er Guds Søn, himlens og jordens Fader, som det er blevet talt, hvorfor vil han da ikke vise sig for os lige såvel som for dem, der er i Jerusalem?

    19 Ja, hvorfor vil han ikke vise sig i dette land lige såvel som i Jerusalems land?

    20 Men se, vi ved, at dette er en ugudelig aoverlevering, som er blevet overleveret os af vore forfædre for at få os til at tro på noget stort og forunderligt, der skulle ske, men ikke blandt os, men i et land, der er langt borte, et land som vi ikke kender; derfor kan de holde os i uvidenhed, for vi kan ikke med vore egne øjne bse, at det er sandt.

    21 Og de vil med den Ondes snedige og hemmelighedsfulde kneb udvirke et eller andet stort mysterium, som vi ikke kan forstå, og som vil holde os nede, så vi skal være tjenere for deres ord og også tjenere for dem, for vi er afhængige af, at de lærer os ordet; og således vil de holde os i uvidenhed alle vort livs dage, hvis vi vil overgive os til dem.

    22 Og folket aforestillede sig i hjertet meget mere, som var tåbeligt og forfængeligt; og de blev meget oprørte, for Satan opæggede dem til bestandig at gøre misgerninger, ja, han gik omkring og spredte rygter og splid på hele landets overflade, så han kunne forhærde folkets hjerte mod det, der var godt, og mod det, der skulle ske.

    23 Og til trods for de tegn og de undere, som blev udvirket blandt Herrens folk, og de mange mirakler, som de gjorde, fik Satan et fast greb om hjertet hos folk på hele landets overflade.

    24 Og således endte det halvfemsindstyvende år af den periode, hvor dommerne regerede over Nefis folk.

    25 Og således endte Helamans bog ifølge Helamans og hans sønners optegnelse.