Skrifterne
Helamans Bog 12


Kapitel 12

Mennesker er ustadige og tåbelige og hurtige til at gøre ondt – Herren tugter sit folk – Menneskenes intethed sammenlignes med Guds magt – På dommens dag vil mennesker få evigtvarende liv eller evigtvarende fordømmelse. Omkring 6 f.Kr.

1 Og således kan vi se, hvor falske og også hvor ustadige menneskenes børns hjerte er, ja, vi kan se, at Herren i sin mægtige, grænseløse godhed velsigner og giver afremgang til dem, der bsætter deres lid til ham.

2 Ja, og vi kan se, at på selv samme tid, som han giver sit folk fremgang, ja, ved vækst på deres marker, i deres flokke og deres hjorde og i guld og i sølv og i alle slags kostbarheder af enhver art og type, ved at skåne deres liv og udfri dem af deres fjenders hænder, ved at blødgøre deres fjenders hjerte, så de ikke erklærer krige mod dem, ja, og ved kort sagt at gøre alt for sit folks velfærd og lykke, ja, da er det, at de aforhærder hjertet og glemmer Herren deres Gud og btramper den Hellige under fode – ja, og dette på grund af deres medgang og deres overordentlig store velstand.

3 Og således ser vi, at medmindre Herren arevser sit folk med mange trængsler, ja, medmindre han hjemsøger dem med død og med skræk og med hungersnød og al slags pest, berindrer de ham ikke.

4 O, hvor tåbelige og hvor forfængelige og hvor onde og djævelske og hvor ahurtige til at gøre misgerninger og hvor langsomme til at gøre godt er ikke menneskenes børn, ja, hvor hurtige til at lytte til den Ondes ord og til at lade bhjertet blive optaget af verdens tomme ting!

5 Ja, hvor hurtige til at blive indbildske i astolthed, ja, hvor hurtige til at prale og gøre alt muligt af det, der er ugudeligt; og hvor langsomme er de ikke til at huske Herren deres Gud, og til at låne øre til hans råd, ja, hvor langsomme til at bvandre på visdommens stier!

6 Se, de ønsker ikke, at Herren deres Gud, som har askabt dem, skal bherske og regere over dem; til trods for hans store godhed og hans barmhjertighed mod dem, regner de hans råd for intet, og de vil ikke, at han skal være deres vejleder.

7 O, hvor stor er ikke menneskenes børns aintethed, ja, de er endog mindre end jordens støv.

8 For se, støvet på jorden flytter sig hid og did, så den sønderdeler sig på vor mægtige og evige Guds befaling.

9 Ja, se, ved hans røst askælver og bæver højene og bjergene.

10 Og ved hans røsts akraft bliver de brudt op og bliver jævne, ja, som en dal.

11 Ja, ved hans røsts kraft ryster ahele jorden.

12 Ja, ved hans røsts kraft rokkes grundvoldene, helt ind til selve kernen.

13 Ja, og hvis han siger til jorden: Bevæg dig! så bevæger den sig.

14 Ja, hvis han siger til ajorden: Du skal bbevæge dig baglæns, så det cforlænger dagen med mange timer! så sker det,

15 og således bevæger jorden sig baglæns i overensstemmelse med hans ord, og det synes for mennesket, som om solen står stille; ja, og se, sådan er det, for visselig er det jorden, der bevæger sig, og ikke solen.

16 Og se også, hvis han siger til avandene i det store dyb: bBliv udtørret! så sker det.

17 Se, hvis han siger til dette bjerg: Hæv dig, og akom hen og fald ned over denne by, så den bliver begravet! se, så sker det.

18 Og se, hvis en mand askjuler en skat i jorden, og Herren siger: Lad den være bforbandet på grund af ugudeligheden hos ham, der har skjult den! se, så skal den være forbandet.

19 Og hvis Herren siger: Vær du forbandet, så ingen skal finde dig fra denne tid og for evigt! se, så får ingen den fra nu af og for evigt.

20 Og se, hvis Herren siger til et menneske: På grund af din syndighed skal du være forbandet for evigt! så skal det blive gjort.

21 Og hvis Herren siger: På grund af din syndighed skal du blive forstødt fra min nærhed! så vil han foranledige, at det skal ske således.

22 Og ve den, til hvem han siger dette, for det skal blive sagt til den, der gør misgerninger, og han kan ikke blive frelst; derfor, af denne årsag, at mennesker må kunne blive frelst, er omvendelse blevet kundgjort.

23 Velsignede er derfor de, der vil omvende sig og lytte til Herren deres Guds røst; for det er dem, der skal blive afrelst.

24 Og måtte Gud i sin mægtige fylde tilstede, at menneskene må blive bragt til omvendelse og gode gerninger, så de må blive bragt tilbage til nåde for anåde i forhold til deres gerninger.

25 Og jeg ville ønske, at alle mennesker kunne blive frelst. Men vi læser, at på den store og yderste dag er der nogle, som skal blive stødt ud, ja, som vil blive forstødt fra Herrens nærhed;

26 ja, som vil blive overgivet til en tilstand af uendelig elendighed og derved opfylde de ord, som lyder: De, der har gjort godt, skal få aevigtvarende liv; og de, der har gjort ondt, skal få evigtvarende bfordømmelse. Og således er det. Amen.