Lære og Pagter 2021
10. oktober. Hvordan kan jeg blive dybere omvendt til Herren? Lære og Pagter 111-114


»10. oktober. Hvordan kan jeg blive dybere omvendt til Herren? Lære og Pagter 111-114«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2021, 2020

»10. oktober. Hvordan kan jeg blive dybere omvendt til Herren?« Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2021

Billede
smilende unge kvinder

10. oktober

Hvordan kan jeg blive dybere omvendt til Herren?

Lære og Pagter 111-114

Billede
rådfør jer med hinanden-ikon

Rådfør jer med hinanden

Ledes af et medlem af kvorums- eller klassepræsidentskabet; 10-20 minutter

Fremsig sammen ved begyndelsen af mødet det Aronske Præstedømmekvorums tema eller Unge Kvinders tema. Ud over at tale om specifikke anliggender i kvorummerne eller klasserne kan I tale om indtryk og temaer fra generalkonferencen. Følgende spørgsmål kan være en hjælp:

  • Hvilke temaer eller taler lagde I mærke til?

  • Hvad føler vi os tilskyndet til at gøre på grund af det, vi har lært eller følt?

  • Hvad skal vi som kvorum eller klasse gøre for at handle på de råd, vi fik ved generalkonferencen?

Ved afslutningen af lektionen gøres følgende, som det er passende:

  • Bær vidnesbyrd om de principper, der blev undervist om.

  • Mind kvorummets eller klassens medlemmer om de planer og opfordringer, der blev aftalt under mødet.

Billede
undervis i læren-ikon

Undervis i læren

Ledes af en voksen leder eller en ung; 25-35 minutter

Forbered dig åndeligt

For at blive dybere omvendt til Jesus Kristus må vi først stole på ham og holde hans bud – selv når svære udfordringer prøver os. I 1837 mistede nogle medlemmer af Kirken, heriblandt medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum, deres vidnesbyrd og vendte sig imod profeten Joseph Smith. Thomas B. Marsh var præsident for De Tolv Apostles Kvorum på det tidspunkt. Når du og din familie læser Lære og Pagter 112 denne uge, lægger du måske mærke til det råd, Herren gav for at hjælpe Thomas B. Marsh med at styrke hans omvendelse (se særligt v. 10-26). Hvad lærer dette råd jer om at blive dybere omvendt til Frelseren?

Hvordan kan du hjælpe kvorummets eller klassens medlemmer med at modtage Frelserens løfte om, at »de [skal] blive omvendt, og jeg vil helbrede dem«? (L&P 112:13). Hvilke oplevelser kan du dele? Når du grunder over disse spørgsmål, så overvej at gennemse præsident Bonnie H. Cordons tale »Stol på Herren og støt dig ikke til din egen indsigt« (Liahona, maj 2017, s. 6-9) og »Omvendelse« i Tro mod Sandheden (2005, s. 111-114).

Billede
ung mand læser i skrifterne

Skrifterne er en stor styrke i vores stræben efter at blive dybere omvendt.

Lær sammen

Ved dit kvorums eller klasses medlemmer, hvad det vil sige at blive omvendt til Jesus Kristus? Ved de, hvordan de kan blive mere fuldstændigt omvendt? Tilskynd dem til at tænke over disse spørgsmål, når de studerer Lære og Pagter 112:10-26. Hvordan kan vi forblive omvendt til Jesus Kristus, selv under udfordrende omstændigheder? Du kan bruge en eller flere af aktiviteterne nedenfor til at hjælpe dit kvorum eller din klasse med at styrke deres omvendelse til Frelseren.

  • Alma 32:27-43 kan hjælpe dem, du underviser, med at forstå, hvordan de styrker deres tro og bliver mere fuldstændigt omvendt til Jesu Kristi evangelium. Du kan måske inddele kvorummets eller klassens medlemmer i grupper og bede hver gruppe om at læse disse vers og drøfte, hvad de lærer om tro og omvendelse. Lad derefter hver gruppe fortælle, hvad de har lært. Du kan anspore til en drøftelse ved at stille spørgsmål som disse: Hvorfor er et frø, der vokser til et træ, en god beskrivelse af omvendelse? Hvad betyder »et forsøg med [Guds] ord«? (v. 27). Hvad vil det sige at »passe træet«? (v. 41). Hvordan kan vi vide, om omvendelsens frø »svulmer og spirer og begynder at vokse« inden i os? (v. 30). Giv kvorummets eller klassens medlemmer tid til at tænke over, hvad de må gøre for at nære deres egen omvendelse til Jesus Kristus.

  • Der er mange kræfter i verden, der arbejder imod vores omvendelse til Jesus Kristus. Ved at læse Helaman 5:12 kan kvorummets eller klassens medlemmer lære, hvordan man forbliver stærk trods modgang. Hvad vil det sige at »bygge jeres grundvold« på Jesu Kristi klippe? Du kan tildele hver person en del af ældste Quentin L. Cooks tale »Grundlag for tro« (Liahona, maj 2017, s. 127-131) og bede dem om at lede efter eksempler og råd, der hjælper dem med at bygge deres grundvold på Frelseren.

  • Kan du demonstrere princippet i præsident Bonnie H. Cordons tale »Stol på Herren og støt dig ikke til din egen indsigt« på en kreativ måde? Du kan fx inddele dit kvorum eller din klasse i grupper og udfordre hver gruppe til at bygge den højeste bygning på en skrå overflade ved brug af klodser eller andre genstande. Tal så om, hvad det har med præsident Cordons tale at gøre. Kvorummet eller klassen kan dernæst granske talen efter forslag til, hvordan vi holder vores liv centreret om Jesus Kristus. Kan vi dele nogle oplevelser, hvor vi enten støttede os til vores egen indsigt, eller hvor vi stolede på Frelseren?

Handl i tro

Tilskynd kvorummets eller klassens medlemmer til at tænke over og nedskrive det, de vil gøre for at handle på de indtryk, de fik i dag. Hvordan relaterer dagens lektion til de personlige mål, de har sat sig? Hvis de har lyst, kan de dele deres ideer.

Støttende ressourcer

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren sagde: »Min lære er ikke min egen, men hans, som har sendt mig« (Joh 7:16). Han underviste i det, som han havde lært af sin Fader. Hvordan kan du sikre dig, at du underviser i sand lære? (Se Undervisning på Frelserens måde, 2016, s. 20-21).