Omhyggelig versus overfladisk
Eftersom verden i større grad tager det ugudelige til sig, må vi med al flid stræbe efter at blive urokkeligt på den sti, der fører os sikkert til vor Frelser.
Jeg så engang et skilt i et forretningsvindue, hvor der stod: »Lykke, 100 kroner«. Jeg blev så nysgerrig efter at vide, hvor meget lykke jeg kunne købe for 100 kroner, at jeg gik indenfor for at se efter. Det, jeg fandt, var en masse billige nipsgenstande og souvenirs. Ikke en eneste ting af det jeg så, kunne på nogen måde give mig den slags lykke, skiltet havde antydet! Gennem årene har jeg mange gange tænkt på det skilt, og hvor nemt det kan være at lede efter lykke i ting, der er billige eller midlertidige. Som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er vi velsignede ved at vide, hvordan og hvor man finder sand lykke. Den findes ved omhyggeligt at efterleve det evangelium, vor Herre og Frelser, Jesus Kristus, har givet os, og ved at stræbe efter at blive mere som ham.
Vi har en god ven, som var lokomotivfører. Da han en dag kørte et tog på sin rute, så han en bil, der var stoppet på sporet foran sig. Det gik hurtigt op for ham, at bilen sad fast og ikke kunne krydse sporet. Han trak straks i nødbremsen, hvilket indbefattede bremserne på alle godsvogne, der strakte sig godt en kilometer bagud, og havde en last på knap 6.000 ton. Der var ikke skyggen af chance for, at toget ville kunne stoppe, før det ramte bilen, hvilket det gjorde. Heldigvis for personerne i bilen hørte de togets advarselsfløjte og var flygtet fra bilen før sammenstødet. Da lokomotivføreren talte med den betjent, der stod for undersøgelsen af ulykken, kom en vred kvinde hen mod dem. Hun råbte, at hun havde set hele ulykken og bekræftede derefter, at lokomotivføreren end ikke havde prøvet at vige uden om for ikke at ramme bilen!
Selvfølgelig ville føreren og hele hans tog være gået tabt i en afsporing, hvis han havde kunnet undvige og forlade sporet for at undgå en ulykke, og togets videre fremfærd ville være blevet brat afbrudt. Heldigvis for ham holdt sporets skinner, som hans tog kørte på, togets hjul i støt bevægelse mod dets destination uanset forhindringen på hans vej. Heldigvis for os er vi også på et spor, en pagtssti vi forpligtede os til, da vi blev døbt som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Selv om vi lejlighedsvis kan møde hindringer på vores vej, vil denne sti holde os i bevægelse mod vores skattede, evige destination, hvis vi bliver urokkeligt på den.
Synet om livets træ viser os, hvordan følgerne af overfladiskhed kan føre os væk fra pagtsstien. Tænk over, at jernstangen og den lige og snævre sti, eller pagtsstien, førte direkte hen til livets træ, hvor alle de velsignelser, Frelseren og hans forsoning tilvejebragte, er tilgængelige for de trofaste. I synet var der også en flod med vand, der repræsenterede verdens tilsølethed. Skrifterne beskriver, at denne flod »løb langs med« stien og alligevel kun løb »nær ved« træet, ikke hen til det. Verden er fyldt med forstyrrelser, der kan bedrage selv de udvalgte og få dem til være overfladiske, når de lever op til deres pagter, og således lede dem hen nær ved træet, men ikke hen til det. Hvis vi ikke er omhyggelige med at leve nøjagtigt op til vores pagter, kan vores bestræbelser i sidste ende lede os ind på forbudne stier eller få os til at tilslutte os dem, der allerede er gået ind i den store og rummelige bygning. Hvis vi ikke er omhyggelige, kan vi endog drukne i en tilsølet flods dybder.1
Der er en omhyggelig måde og en overfladisk måde at gøre alting på, herunder at efterleve evangeliet. Når vi overvejer vores forpligtelse mod Frelseren, er vi så omhyggelige eller overfladiske? Bortforklarer vi på grund af vores kødelige natur ikke somme tider vores adfærd og tilskriver til tider vores handlinger til at være i gråzonen, eller blander noget godt med noget, der ikke er så godt? Hver gang vi siger »jamen,« »undtagen« eller »men«, når det drejer sig om at følge vores profeters råd eller efterleve evangeliet omhyggeligt, siger vi i virkeligheden: »Det råd gælder ikke for mig.« Vi kan bortforklare, alt det vi vil, men faktum er, at der findes ikke en rigtig måde at gøre det forkerte på!
De unges tema for 2019 er taget fra Johannes 14:15, hvor Herren anviser: »Elsker I mig, så hold mine bud.« Hvis vi elsker ham, som vi hævder, kan vi så ikke vise den kærlighed ved at være lidt mere omhyggelige med at efterleve hans bud?
At være omhyggelig med at efterleve evangeliet betyder ikke nødvendigvis at være formel eller gammeldags. Det, det betyder, er at have passende tanker og adfærd som Jesu Kristi disciple. Når vi tænker over forskellen på at være omhyggelig og overfladisk i vores efterlevelse af evangeliet, følger her nogle tanker til overvejelse:
Er vi omhyggelige med vores tilbedelse på sabbatten og med vores forberedelse til at deltage i nadveren hver uge?
Kunne vi være mere omhyggelige med vores bønner og skriftstudium eller være mere aktivt engagerede i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier?
Er vi omhyggelige med vores tempeltjeneste, og efterlever vi omhyggeligt og bevidst de pagter, vi indgik både ved dåben og i templet? Er vi omhyggelige i vores fremtoning og ærbare i vores påklædning, særligt på hellige steder og under hellige forhold? Er vi omhyggelige med, hvordan vi bærer den hellige tempelklædning? Eller dikterer verdens mode en mere overfladisk holdning?
Er vi omhyggelige med, hvordan vi tjener andre, og med, hvordan vi udfylder vores kaldelse i Kirken, eller er vi ligegyldige eller overfladiske i vores kald med at tjene?
Er vi omhyggelige eller overfladiske med det, vi læser, og det, vi ser på tv og vores mobile enheder? Er vi omhyggelige med vores sprog? Eller tager vi overfladisk det grove og vulgære til os?
Hæftet Til styrke for de unge indeholder standarder, der, når de følges omhyggeligt, vil medføre rige velsignelser og hjælpe os til at blive på pagtens sti. Selv om det blev skrevet til gavn for de unge, udløber dets standarder ikke, når vi forlader Unge Mænds og Unge Pigers program. De gælder for os alle til alle tider. En gennemgang af disse standarder kan inspirere os til andre måder, vi kan være mere omhyggelige på, når vi efterlever evangeliet.
Vi sænker ikke vores standarder for at passe ind eller for at få en anden til at føle sig godt tilpas. Vi er Jesu Kristi disciple, og derfor har vi til opgave at højne andre, løfte dem til et højere, mere helligt sted, hvor de også kan høste større velsignelser.
Jeg opfordrer os alle til at søge Helligåndens vejledning for at vide, hvilke tilpasninger vi har brug for, så vi kan blive mere omhyggeligt afstemt med vores pagter. Jeg beder jer indtrængende om ikke at være kritiske over for andre, der foretager den samme rejse. »Dommen er min, siger Herren.«2 Vi er alle i en proces med udvikling og forandring.
Historien i Mormons Bog om de frafaldne amlicitter er interessant for mig. Deres måde at lade andre vide, at de ikke længere tilhørte Jesus Kristus og hans kirke, var at sætte et særligt rødt mærke i panden, alle kunne se.3 Som en modsætning hertil og som Jesu Kristi disciple, hvordan afmærker vi da os selv? Kan andre let se hans billede i vores ansigt og vide, hvem vi repræsenterer, ved den måde hvorpå vi omhyggeligt lever vores liv?
Som pagtsfolk er det ikke meningen, vi skal falde i med resten af verden. Vi er blevet kaldt »et ejendomsfolk«4 – sikken kompliment! Eftersom verden i højere grad tager det ugudelige til sig, må vi med al flid stræbe efter at blive urokkeligt på den sti, der fører os sikkert til Frelseren, og som udvider afstanden mellem vores efterlevelse af pagter og verdens måde.
Når jeg reflekterer over at opnå varig lykke, indser jeg, at vi somme tider befinder os i gråzonen. Tåger af mørke er uundgåelige, når vi rejser ad pagtens sti. Fristelser og overfladiskhed kan medføre, at vi umærkeligt omlægger vores kurs mod den mørke verden og væk fra pagtens sti. De gange, det måtte ske, har vores elskede profet, præsident Russell M. Nelson, indtrængende bedt os om at komme tilbage på pagtens sti og at gøre det hurtigt. Hvor er jeg taknemmelig for omvendelsens gave og for kraften i vor Frelsers forsoning.
Det er umuligt at leve et fuldkomment liv. Kun én mand var i stand til at leve fuldkomment, mens han levede på denne telestiale planet. Det var Jesus Kristus. På trods af at vi ikke er fuldkomne, søskende, kan vi være værdige: Værdige til at tage nadveren, værdige til templets velsignelser og værdige til at modtage personlig åbenbaring.
Kong Benjamin bar vidnesbyrd om de velsignelser og den lykke, som de mennesker, der omhyggeligt følger Frelseren, får: »Endvidere ønsker jeg af jer, at I skal tænke på den velsignede og lykkelige tilstand for alle dem, der holder Guds befalinger. For se, de er velsignede i alt, både timeligt og åndeligt; og hvis de holder trofast ud til enden, bliver de modtaget i himlen, så de derved kan bo hos Gud i en tilstand af aldrig ophørende lykke.«5
Kan lykke købes for 100 kroner? Nej, det kan den ikke. Indre og varig lykke kommer ved bevidst og omhyggeligt at efterleve Jesu Kristi evangelium. I Jesu Kristi navn. Amen.