Lære og Pagter 2021
26. september. Hvorfor er det vigtigt, at præstedømmets nøgler er på jorden i dag? Lære og Pagter 106-108


»26. september. Hvorfor er det vigtigt, at præstedømmets nøgler er på jorden i dag? Lære og Pagter 106-108«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2021, 2020

»26. september. Hvorfor er det vigtigt, at præstedømmets nøgler er på jorden i dag?« Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2021

Billede
detaljer på statue af Peter, der holder nøglerne

26. september

Hvorfor er det vigtigt, at præstedømmets nøgler er på jorden i dag?

Lære og Pagter 106-108

Billede
rådfør jer med hinanden-ikon

Rådfør jer med hinanden

Ledes af et medlem af kvorums- eller klassepræsidentskabet; 10-20 minutter

Fremsig sammen ved begyndelsen af mødet det Aronske Præstedømmekvorums tema eller Unge Kvinders tema. Led derpå en samtale om emner som følgende, og planlæg, hvordan I kan handle på det, I taler om (I kan beslutte på et præsidentskabsmøde, hvilke emner I skal tale om):

  • Vores kvorum eller klasse. Hvad kan vi gøre for at skabe sammenhold i vores kvorum eller klasse? Hvilke mål vil vi gerne arbejde på sammen?

  • Vores pligter eller ansvar. Hvad gør vi for at dele evangeliet? Hvilke oplevelser har vi haft med tempeltjeneste og slægtshistorie?

  • Vores liv. Hvordan har vi set Herrens hånd i vores liv? Hvad har inspireret os i vores studium af skriften denne uge?

Ved afslutningen af lektionen gøres følgende, som det er passende:

  • Bær vidnesbyrd om de principper, der blev undervist om.

  • Mind kvorummets eller klassens medlemmer om de planer og opfordringer, der blev aftalt under mødet.

Billede
undervis i læren-ikon

Undervis i læren

Ledes af en voksen leder eller en ung; 25-35 minutter

Forbered dig åndeligt

Ældste Gary E. Stevenson har sagt: »Præstedømmets nøgler … vil åbne for himlens velsignelser, gaver og kræfter til [os]« (»Hvor er præstedømmets nøgler og myndighed?« Liahona, maj 2016, s. 32). Jesus Kristus bærer alle præstedømmets nøgler, og han bemyndigede himmelske budbringere til at overdrage præstedømmenøgler til Joseph Smith. I dag har medlemmerne af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum de samme nøgler (se L&P 90:3-4, 6; 107:35; 132:7). Disse nøgler er den myndighed, som Gud har overdraget til præstedømmeledere for at styre anvendelsen af sit præstedømme på jorden.

Når du læser Lære og Pagter 107 denne uge, så tænk på, hvordan Gud kan velsigne dig og dem, du underviser, gennem præstedømmet. Hvad finder du i dette afsnit, der er vigtigt for vide for kvorummets eller klassens medlemmer? Når du forbereder dig på at undervise, kan du gennemse ældste Gary E. Stevensons tale, der er citeret ovenfor og »Præstedømmets nøgler« i Tro mod sandheden (2005, s. 126).

Billede
ung mand omdeler nadveren

Store velsignelser er gjort tilgængelige for os gennem præstedømmets nøgler.

Lær sammen

Lære og Pagter 107 kan hjælpe os med at besvare spørgsmålet: »Hvilke velsignelser modtager vi gennem præstedømmet og præstedømmelederes tjeneste?« Måske kan kvorummets eller klassens medlemmer lede efter svar i vers 18-23, 85-89. For at hjælpe dem til bedre at forstå, hvordan præstedømmet og præstedømmeledere velsigner vores liv, kan du bruge en eller flere af følgende aktiviteter.

  • Du kan indlede en samtale om præstedømmets nøgler ved at bede et medlem af kvorummet eller klassen om at komme forberedt på at dele historien om præsident Spencer W. Kimballs besøg i en kirke i Danmark, som den blev fortalt af præsident Boyd K. Packer i hans tale »De tolv« (Liahona, maj 2008, s. 83-87). Du kan også bede dit kvorum eller din klasse om sammen at læse afsnittet »Præstedømmets nøgler« i Tro mod sandheden (s. 126). Giv dem tid til at undervise hinanden parvist om, hvad præstedømmets nøgler er, ud fra det, de har lært. Hvilke velsignelser har vi modtaget, fordi nogle, der har præstedømmenøgler, har betjent os?

  • Du kan dele ældste Gary E. Stevensons historie om at miste sine nøgler i de første seks afsnit af hans tale »Hvor er præstedømmets nøgler og myndighed?«. Du kan vise nogle nøgler og bede dit kvorum eller din klasse om at fortælle, hvordan de nøgler minder om præstedømmets nøgler. De kan gennemgå og drøfte de skriftsteder, ældste Stevenson refererer til (JS-H 1:68-72; L&P 110:11-16), som beskriver præstedømmets nøgler, der er blevet gengivet på jorden. Du kan bede kvorummets eller klassens medlemmer om hver at vælge ét af de følgende skriftsteder og komme med opsummering i en enkelt sætning af, hvad de har lært om den kraft og de velsignelser, vi modtager gennem præstedømmets nøgler: Matthæus 16:18-19; Lære og Pagter 27:12; 65:2; 84:19-20. Hvorfor er det vigtigt, at præstedømmets nøgler er på jorden i dag?

  • Du kan give hvert medlem af dit kvorum eller din klasse en papirsnøgle og lade hver person læse afsnit II, III, IV eller V af præsident Dallin H. Oaks’ tale »Præstedømmets nøgler og myndighed« (Liahona, maj 2014, s. 49-52). Bed dem om på nøglen at skrive, hvad de har lært om præstedømmet, og dernæst dele, hvad de skrev. Hvordan påvirker disse sandheder vores følelser for vores kvorums- eller klasseledere og de opgaver, vi modtager fra dem?

Handl i tro

Tilskynd kvorummets eller klassens medlemmer til at tænke over og nedskrive det, de vil gøre for at handle på de indtryk, de fik i dag. Hvordan relaterer dagens lektion til de personlige mål, de har sat sig? Hvis de har lyst, kan de dele deres ideer.

Støttende ressourcer

  • Russell M. Nelson, »Åndelige skatte«, Liahona, nov. 2019, s. 76-79

  • »Præstedømmets nøgler«, i Kirkens håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 3.4.1

  • »Lær din pligt«, video, ChurchofJesusChrist.org

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren kaldte og indsatte ledere, der skulle lede og styre hans kirke (se Matt 10:1-5). Hvordan kan du hjælpe dem, du underviser, til at føle taknemlighed for dem, der er kaldet til at tjene og hjælpe dem?

Se også videoen »Stil opfølgende spørgsmål« (ChurchofJesusChrist.org).