Lære og Pagter 2021
8. august. Hvordan kan jeg deltage i Israels indsamling? Lære og Pagter 85-87


»8. august. Hvordan kan jeg deltage i Israels indsamling? Lære og Pagter 85-87«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2021, 2020

»8. august. Hvordan kan jeg deltage i Israels indsamling?« Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2021

Billede
unge mænd foran et tempel

8. august

Hvordan kan jeg deltage i Israels indsamling?

Lære og Pagter 85-87

Billede
rådfør jer med hinanden-ikon

Rådfør jer med hinanden

Ledes af et medlem af kvorums- eller klassepræsidentskabet; 10-20 minutter

Fremsig sammen ved begyndelsen af mødet det Aronske Præstedømmekvorums tema eller Unge Kvinders tema. Led derpå en samtale om emner som følgende, og planlæg, hvordan I kan handle på det, I taler om (I kan beslutte på et præsidentskabsmøde, hvilke emner I skal tale om):

  • Vores kvorum eller klasse. Hvilke aktiviteter har vi haft for nyligt? Var de vellykkede? Hvad gik godt, og hvordan kan vi forbedre dem?

  • Vores pligter eller ansvar. Hvem har brug for vores tjeneste? Hvordan kan vi hjælpe dem?

  • Vores liv. Hvilke mål arbejder vi på hver især? Hvilke oplevelser kan vi dele? Hvilke velsignelser har vi modtaget?

Ved afslutningen af lektionen gøres følgende, som det er passende:

  • Bær vidnesbyrd om de principper, der blev undervist om.

  • Mind kvorummets eller klassens medlemmer om de planer og opfordringer, der blev aftalt under mødet.

Billede
undervis i læren-ikon

Undervis i læren

Ledes af en voksen leder eller en ung; 25-35 minutter

Forbered dig åndeligt

De, der er i dit kvorum eller din klasse, ved sikkert noget om deres ansvar for at missionere og udføre tempeltjeneste og slægtsforskning. Men hvis du taler med dem om Israels indsamling, ved de måske ikke, hvad du taler om. Hvordan kan du hjælpe dem til at forstå, at det er som del af et meget større værk med at indsamle Israel, at vi deler evangeliet og udfører slægtsforskning og ordinancer i templet som forberedelse på Frelserens andet komme?

De har måske studeret lignelsen om hveden og rajgræsset i Lære og Pagter 86, som handler om Israels indsamling i de sidste dage. Når du læser dette afsnit, så prøv at forestille dig, at personerne i dit kvorum eller din klasse er arbejdere på Herrens marker. Hvordan vil du hjælpe dem til at opleve den glæde, der kommer af at deltage i dette store værk? For at lære mere om dette emne kan du studere præsident Russell M. Nelsons og søster Wendy W. Nelsons budskab »Zions ungdom« (verdensomspændende foredrag for unge, 3. juni 2018, tillæg til Liahona, ChurchofJesusChrist.org).

Billede
en ung kvinde og voksen kvinde ser på computer

Unge mænd og unge kvinder kan arbejde sammen om at indsamle Israel gennem tempeltjeneste og slægtshistorie.

Lær sammen

Du kan begynde med at stille klassens medlemmerne spørgsmål såsom: Hvad faldt jer i øjnene, da I læste Lære og Pagter 86 derhjemme? Hvad lærte I om arbejdet med at indsamle Guds børns i de sidste dage? Hvad gør vi for at tage del i dette værk? Herunder findes flere forslag til at inspirere dit kvorum eller din klasse til at deltage i indsamlingen af Israel.

  • Spørg medlemmerne i dit kvorum eller din klasse om, hvad de tænker på, når de hører vendingen »Israels indsamling«. Hvis de har brug for hjælp, så foreslå, at de læser følgende definition af præsident Russell M. Nelson: »Israels indsamling [betyder] i sidste ende … at tilbyde Jesu Kristi evangelium til Guds børn på begge sider af sløret, der hverken har indgået de afgørende pagter med Gud eller modtaget deres nødvendige ordinancer. Alle vor himmelske Faders børn fortjener muligheden for at vælge at følge Jesus Kristus, at acceptere og modtage hans evangelium med alle dets velsignelser« (»Zions ungdom«, s. 11-12). Hvordan kan denne definition påvirke måden, vi tænker på denne vigtige pligt på?

  • For at hjælpe kvorummets eller klassens medlemmer til at se, hvordan lignelsen om hveden og rajgræsset kan anvendes på dem, kan du skrive vendinger fra Lære og Pagter 86 på tavlen. Disse vendinger kan beskrive symboler i lignelsen – såsom »sædemændene«, »derfor kvæler rajgræsset hveden«, »bladet spirer frem« og »hveden er blevet samlet ind« (v. 2-4, 7). Vendingerne kan også beskrive tolkninger af disse symboler – såsom »apostlene«, »frafaldet«, »genoprettelsen« og »missionering«. Dernæst kan kvorummets eller klassens medlemmer arbejde sammen om at gennemgå afsnit 86 og matche symbolerne med deres betydning. (De kan også læse Matt 13:36-43). Hvad lærer vi af denne lignelse om arbejdet med Israels indsamling? Hvad kan vi gøre for at være »et lys« og »en frelser« for Guds børn? (Lære og Pagter 86:11).

  • Kvorummets eller klassens medlemmer kan måske huske, at præsident Russell M. Nelson i sin tale »Zions ungdom« opfordrede dem til at gøre specifikke ting for at forberede sig på at hjælpe til med at indsamle Israel (se s. 14-17). Spørg dem, hvilke opfordringer de kan huske, og gennemgå dem om nødvendigt sammen. Hvordan kan det at gøre disse ting gøre os mere virksomme i indsamlingen af Israel? Hvad kan vi gøre for at huske på disse opfordringer og hjælpe hinanden med at udføre dem? Tilskynd kvorummets eller klassens medlemmer til at tænke kreativt og dele deres ideer.

  • Kvorummets eller klassens medlemmer kan læse indledningen til de første to afsnit af ældste Quentin L. Cooks tale »Stor kærlighed til vor Faders børn« (Liahona, maj 2019, s. 76-79), og derefter se efter, hvorfor kærlighed er vigtigt, når vi missionerer, tjener i templet og laver slægtshistorie. Bed dem fortælle, hvad de har lært om, hvordan kærlighed kan gøre en forskel, når vi stræber efter at dele evangeliet med mennesker på begge sider af sløret. Giv kvorummets eller klassens medlemmer tid til at skrive noget ned, de kan tænke sig at gøre på grund af lektionen i dag. For at hjælpe dem med at komme i tanke om noget kan du foreslå, at de tænker på personer, de kender. Hvordan rækker Gud ud til disse mennesker? Hvordan kan vi hjælpe?

Støttende ressourcer

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren stolede på dem, der fulgte ham. Han forberedte dem og gav dem vigtige opgaver såsom at undervise, velsigne og tjene andre (se Undervisning på Frelserens måde, 2016, s. 28). Hvilke muligheder kan du sørge for, at de unge har for at undervise hinanden?