Kom tættere på: Elsk som Frelseren gjorde
Forfatterne bor i Utah i USA.
Vi kan lære en masse af Frelserens eksempel på at omgås andre.
Ved brønden, af Crystal Close
Som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, der er homoseksuelle, har vi ofte trukket på Frelserens eksempel for at få hjælp til at forstå, hvordan vi bedst håndterer vores forhold til Kirkens medlemmer og andre. En dag tænkte vi på, hvordan Frelseren bad os om at elske hinanden, som han har elsket os (se Joh 13:34). Vi fandt det interessant, at han ikke sagde »fordi jeg har elsket jer«, men derimod »som jeg har elsket jer.« Det fik os til at tænke på, hvordan Frelseren elskede mennesker. Hvordan udviste han kærlighed?
Vi besluttede at bruge noget tid på at studere Det Nye Testamente, og se særligt efter historier om, hvordan Frelseren interagerede med andre under sin jordiske tjenestegerning. Som mand og hustru, der begge oplever tiltrækning af samme køn, ville vi særligt gerne opnå en bedre forståelse af, hvordan Jesus behandlede dem, der syntes at falde udenfor samfundets definition på normal. Her er nogle få af de mønstre, vi lagde mærke til:
Jesus mødte kulturelle forskelle med venlighed
Vi lever i en tid med stor social og politisk splittelse, meget lig den Frelseren oplevede, mens han levede på jorden. Nogle af samfundsproblemerne på hans tid var nedarvede og havde dybe rødder i historien, kulturelle forskelle og overtro.
Herren rejste for eksempel helt bevidst igennem Samaria, et sted som jøderne havde undgået på grund af en hundredårig gammel fejde. Da Jesus mødte en kvinde ved brønden og bad hende om at noget at drikke, syntes hun at reagere ud fra en politisk og religiøs »de andre«-vinkel – og fremhævede forskellen på ham som jøde og hende som samaritaner. (Se Joh 4). Jesus behandlede derimod kvinden som Guds datter. Hans respons med at tale kærligt og sandfærdigt til hende er et stort eksempel for os alle. En af modstanderens meget brugte strategier er at prøve at dele os op i lejre, der har skytset rettet mod hinanden i kamp. »Men Herren ser på hjertet« (1 Sam 16:7).
Det er let at anvende moralen i denne historie på vores samfund i dag. I vores daglige liv, blandt andet til Kirkens møder og aktiviteter, møder vi folk med meget forskellig baggrund. Nogle af dem anses måske endda i verden som politiske eller kulturelle fjender. Frem for at fokusere på det, der måtte skille os, kan vi vælge at fokusere på det, vi har til fælles som børn af himmelske forældre og lære at tale lige så kærligt med andre, som Frelseren gjorde.
Da Frelseren besøgte folket i Amerika efter sin opstandelse, lærte han dem, at »Djævelen, som er faderen til strid … ophidser menneskers hjerte til at strides med vrede, den ene mod den anden« (3 Ne 11:29). Folket lyttede til ham og i løbet af generations tid opbyggede de et samfund, hvor »der ikke [var] fattige og rige, trælle og frie, men de blev alle gjort frie og delagtige i den himmelske gave« (4 Ne 1:3).
Jesus gik hen imod i stedet for væk
Jesus forsøgte aktivt at komme tættere på andre, følelsesmæssigt og til tider endda fysisk, i stedet for at bruge undskyldninger til at distancere sig fra dem, der ofte blev foragtet og udstødt.
Jesus mødte for eksempel engang en mand med en vissen hånd. Men det var på en sabbat, hvor religiøse regler lagde strenge grænser for, hvad der måtte gøres på den dag. I stedet for at undgå en, der havde brug for hjælp og vente på en mere socialt acceptabel mulighed bød sig, valgte Jesus »at gøre noget godt« med det samme (Matt 12:12). Han bad manden om at række hånden frem. »Han rakte den frem, og den blev rask igen som den anden« (Matt 12:13).
Lignende historier ser man gentagne gange i skrifterne. Jesus anerkendte kærligt en kvinde, der blev betragtet som uren (se Luk 8), han imødekom og helbredte en mand, der hørte stemmer og skadede sig selv (se Mark 5), og han helbredte en blind mand, der blev fordømt af andre (se Joh 9:1-7). Et gennemgående mønster i skrifterne er, at når »Jesus rakte hånden ud« (Matt 8:3), så var det almindeligvis for at opmuntre og vise andre kærlighed og give helbredelse og fred.
Måske er en af de moraler, vi kan lære af de historier, at vi kan gå nærmere hen mod dem, der virker anderledes. Sidder vi for eksempel ved siden af nogle, der besøger kirken, selvom de ikke er klædt som alle de andre? Gør vi plads til dem i vores snak i gangen? Smiler vi og siger hej og stiller venlige spørgsmål i et forsøg på at lære dem bedre at kende og få dem til at føle sig inkluderet?
Og vigtigere måske, hvordan kan vi udvikle et nærmere følelsesmæssigt og åndeligt forhold til andre og dele fred og kærlighed, som Frelseren gjorde. Vi ved, at vi bliver velsignet af Gud, når vi yder en indsats for at skabe forbindelse - især til dem, der virker anderledes.
Jesus inviterede folk til at spise med
Under vores studium af Det Nye Testamente blev vi rørt over, hvor ofte Frelseren delte sin mad med andre. I mange tilfælde blev han kritiseret på grund af de folk, han valgte at omgås.
For eksempel kaldte Jesus som en af sine disciple en mand ved navn Matthæus, der var »tolder« eller en, der repræsenterede besættelsesmagten på den tid (se Luk 5:27; Guide til skrifterne »tolder«). Tolderne var generelt hadet af jøderne. Så da Levi holdt en stor fest for Jesus og hans disciple, gav de skriftkloge og farisæerne – dem, som angiveligt fulgte Guds bud – ondt af sig. »Hvorfor spiser og drikker I sammen med toldere og syndere?« spurgte de. Jesus svarede dem: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge« (Luk 5:30-31).
Jesus og disciplene i Kedrondalen, af Balage Balogh, Art Resource
Det er et stærkt eksempel på, hvordan Frelseren valgte ikke at lade sig påvirke af, hvordan noget måtte se ud eller af verdsligt omdømme. Derimod fokuserede han på den enkeltes behov, værdi og potentiale. Vi gjorde en interessant opdagelse, da vi læste om, hvordan Jesus spiste med Matthæus og andre. Vi vil aldrig blive i stand til at påvirke nogle, hvis vi ikke har tilgang til dem. Med mindre vi tager os tid til at lære dem at kende, og elsker og respekterer dem for, hvor de er på deres rejse, vil vi højst sandsynligt få meget lidt indflydelse på deres liv.
I har måske hørt udtrykket »Elsk synderen, had synden.« Bruger vi tid nok på den første halvdel af den opfordring? Jesus beder os om at »elske hinanden« (se Joh 13:34) og tilgive »syvoghalvfjerds gange« (se Matt 18:22). I stedet for at bruge tid på at prøve at identificere og hade hinandens synd, kan vi bruge de kræfter på at nære vores forhold til vores brødre og søstre.
Vi kan godt lide ordspillet »Elsk synderen, byd dem på middag!« Eftersom vi »alle har syndet og mistet herligheden fra Gud« (Rom 3:23), bør det give os rig mulighed for at tjene andre igennem omhyggeligt tilberedte måltider, der bliver serveret på et sted, hvor Guds Ånd er nærværende. Lad os omkranse vores borde med samtaler præget af oprigtig venlighed, ægte venskab og en bevidst indsats for at se hinanden, som Jesus ser os.
Opbygning af Zion
I år har vi fejret 200-året for det første syn, hvor Jesus Kristus forkyndte, at hans evangelium ville blive genoprettet. Næste år vil vi lære af de tidlige hellige, der hjalp med at opbygge Guds rige her på jorden i denne uddeling og deres eksempel. Disse tidlige hellige var nødt til at finde en måde at arbejde sammen på og være forenede, selvom de kom fra forskellige lande, trosretninger og socioøkonomiske forhold.
Vi står med en lignende mulighed i dag. Vi må på en eller anden måde finde ud af, hvordan vi kan stå forenede om vores tro, trods de kulturelle og politiske forskelligheder, der truer med at splitte os. Det kan kun finde sted, hvis vi lader Frelseren være vores vejleder. Han forstår vores svagheder til fuldkommenhed og kan gøre det svage stærkt for os (se Eter 12:27). Han forstår vores smerter til fuldkommenhed og kan hjælpe os med at hele (se Alma 7:11-12). Han forstår vores forskelligheder til fuldkommenhed og lover os stadig, at vi kan trives og frydes i Zion, som det beskrives i Lære og Pagter 49:25. Sammen.