Svar fra Kirkens ledere
Sådan indbyder man Helligånden
Præsident Henry B. Eyring
Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab
Fra en tale holdt på Brigham Young University-Idaho den 25. januar 2005.
En af de måder, jeg føler Helligåndens indflydelse på, er, at jeg mærker et lys og føler mig glad. Når Helligånden synes for langt væk fra mig, føler jeg et mørke, og jeg er ikke glad. Jeg har følt det lys og den glæde ebbe ud og strømme til i mit liv, og det har I også.
Jeg kan godt lide at mærke det lys, og jeg kan lide at være glad. Jeg behøver ikke at vente på problemer og prøvelser, for at jeg ønsker Helligåndens bistand. Jeg kan vælge at huske, hvordan dens ledsagelse har været, og når jeg gør det, ønsker jeg af hele mit hjerte at få den velsignelse igen.
Når vi ønsker at få Helligånden og den fred i sindet og glæde, der følger med den, ved vi, hvad vi skal gøre. Vi trygler Gud om den i tro. Det kræver bøn i tro at få Helligånden som ledsager. Den tro må gå på, at Gud Faderen, Skaberen af alle ting, lever og ønsker, at vi har Helligånden og ønsker at sende os Talsmanden. Det kræver tro på, at Jesus er Kristus og at han sonede for vores synder og brød dødens lænker. Vi går til Faderen med den tro i ærbødighed og tillid til, at han vil svare. I den tro afslutter vi vores bønner i Jesu Kristi navn som hans sande disciple i tiltro til, at vores dybe omvendelse, vores dåb ved hans tjeneres hånd og vores trofaste tjeneste for hans sag har forædlet os og gjort os rene og værdige til den velsignelse, vi søger, nemlig Helligåndens ledsagelse.