2017
Find og vær sande venner
June 2017


Find og vær sande venner

Unge fra England deler deres tanker om sandt venskab.

Billede
teenage friends

Illustrationer: Andrew Bosley

Lige fra den bedste ven, du har haft, siden du var fem, til den nye elev på matematikholdet, så er det vigtigt at have gode venner. Og som der står i Til styrke for de unge: »Alle har brug for gode og rigtige venner. De vil være en stor styrke og velsignelse for dig« (2011, s. 16).

Men hvordan finder og holder man på gode venner?

Vi spurgte unge fra England om, hvad sandt venskab betyder for dem. Tjek nogle af deres historier om deres rigtige venner, og hvordan disse venner har styrket dem. Det kan være, at I opdager, at jeres venner også er en stor styrke for jer.

Hvad er det, der gør en person til en god ven?

Billede
teens cheering

Aaron M.: Jeg synes, at man bør være begejstret for at se sine venner. Man bør bryde sig om dem og man bør vide, at de også bryder sig om dig. Man kan føle sig tryg sammen med dem. Man føler ikke, at man er nødt til at være en anden, når man er sammen med dem.

Leighton H.: Det er nogle, som støtter og trøster dig.

Maddy H.: Nogle man kan stole på.

Rachel P.: Jeg synes, at det, der gør en til en god ven, i høj grad er, at de er der for dig og støtter dig.

Emma F.: Min bedste ven har altid været der for mig og rakt ud mod mig. Da jeg droppede gymnasiet og blev selvstuderende, begyndte hun at SMS’e mig. Så skrev hun måske: »Hej, hvad laver du? Vi bør lave noget sammen.« Og jeg havde ikke ret mange venner på det tidspunkt, og så endte det med, at vi blev bedste venner. Hun ved altid, når jeg er ked af det. På en eller anden måde ved hun det bare altid.

Hvordan støtter jeres venner jer?

Billede
friends talking

Hannah P.: Jeg har haft venner, der kom, når jeg optrådte med mit kor.

Andrew S.: Min ven hjælper mig helt vildt med fodbold.

Bella F.: Som en del af religionsundervisningen kom vi hen til en af vores kirkebygninger, og alle missionærerne var der. Det var sjovt! Jeg tænkte også, at det var en rigtig god måde at vælge mine nære venner på, for man kunne se, hvem der virkelig respekterede andre folks tro. De sagde ting som: »Åh, bander du ikke?« Og »Okay, det er fint, så vil jeg ikke bande i din nærhed« og sådan noget. Vi talte om, at vi ikke drikker kaffe og sådan noget, og de sagde: »Vi behøver heller ikke at gå på kaffebar.« De viste alle sammen stor respekt.

Emma B.: Mine venner har talt åbnet om min tro og siger ting som: »Jeg ved ikke nødvendigvis, hvad du tror på, men jeg er helt åben for at forstå det, så jeg kan vide, hvad du ved og tror på, så jeg kan hjælpe dig til at være stærk.«

Calvin B.: Efter jeg er flyttet, har jeg ikke mødt nogen i skolen. Så jeg kender kun folk i kirken. Når vi alle sammen er samlet til ungdomsaktiviteter, er de søde ved mig.

Emma F.: Da jeg lige var flyttet hertil, havde jeg ikke ret mange SDH-venner, for der var ikke så mange unge piger i vores menighed. Så jeg fik en ven ved et ungdomsstævne, og det gjorde en verden til forskel for mig, når jeg deltog i aktiviteterne. Og hun præsenterede mig for sine venner, og med tiden har jeg fået SDH-venner, hvilket har været en hjælp.

Hvordan stifter I venskaber?

Billede
soccer friends

William S.: Når der er en, der siger hej, og man ender med at tale sammen, kan man blive venner med tiden.

James P.: Jeg får venner gennem aktiviteter. Da jeg for eksempel var i USA på ferie, tog jeg med på en fodboldlejr på BUY, og jeg kendte ikke nogen der. Og da første dag var ovre, kendte alle allerede mit navn. Så det kan bare være at deltage i aktiviteter, spise frokost sammen eller hjælpe hinanden.

Seth H.: Fælles interesser – at man er interesseret i de samme ting som nogen andre. Man bliver venner, når man laver noget praktisk sammen.

Hvordan adskiller ægte venskab sig fra at være populær?

Seth H.: Venskab er noget personligt, og popularitet er upersonligt. På vores skole har vi en tendens til at betegne folk som populære, alt efter hvor dygtige de er til sport, eller hvor mange kærester de har haft. Men jeg tror, at man kan have mange rigtig gode venskaber. Så er man venlig, er man sikkert også populær. Jeg tror, at folk der forbliver populære, er dem, der er gode venner.

Emma B.: Jeg tror, det handler om måden, man behandler andre mennesker på, for jeg har kendt mange populære mennesker, der har været meget grove, og de var ikke ret gode venner med mange mennesker. Men så har jeg også kendt nogle meget populære mennesker, der var søde mod alle. Jeg tror, det er den store forskel. Jeg tror, det handler om den indstilling, man har. Man kan ikke betragte andre mennesker som værende mindre værd end en selv, for det er de ikke.

Isaac P.: Hvis man har gode venner, så tror jeg, at de bliver ved med at være venner med dig, uanset hvad andre tænker om dig. Det er det, man gør, når man er venner.

Grace S.: Venner holder sammen og er til at stole på.

Hvad har I lært af sande venner?

Billede
comforting a friend

Aaron M.: Vær tro mod dig selv. Man får ikke rigtige venner, når man ikke er sig selv. Hvis de ikke kan lide dine standarder, så er de ikke rigtigt dine venner, og de er der heller ikke for dig.

Isaac P.: Lyt til det, de siger. Hvis de siger noget, så lad være med at ignorere det. Fokuser rigtigt på dem og vær der for dem.

Emma B.: En god ven inviterer dig med til ting. Det kan også bare være at spørge, hvordan du har det. Bare at stille små spørgsmål. Det er de små ting, der betyder noget.

James P.: Man kan også være lidt mere åben, indbyde mennesker i sin vennekreds og så møde andre venner. Man kan stadig godt være en god ven.

En rigtig ven …

Grace S.: En rigtig ven er en, der kender til dig.

Andrew S.: En rigtig ven er en, man altid kan stole på.

James P.: Jeg synes, at de er forstående.

Leighton H.: Man tør hvile i sig selv, når man er sammen med dem.

Calvin B.: En rigtig ven er støttende.