Jordans studiemakker
Forfatteren bor i Virginia i USA.
Jordan savnede at studere med Kirsi. Men så fik han en god ide!
»For dybt i mit hjerte Ånden si’r, at skriften kommer fra Gud« (Børnenes sangbog, s. 66).
Jordan havde ikke set sin søster, Kirsi, i over et år, og det føltes som en evighed! Hun kom snart hjem fra sin mission for at få en operation. Jordan var ked af, at hun var syg, men han glædede sig over, at de snart kunne være sammen igen.
Da han kom hjem fra skole næste dag, sad Kirsi på sofaen. Jordan løb hen og krammede hende.
»Hej, Jordan! Jeg har savnet dig,« sagde Kirsi.
Jordan smilede. »Jeg har også savnet dig! Jeg er ked af, at du er syg.«
»Tak, ven,« sagde Kirsi. Hun sad med Mormons Bog i skødet.
»Må jeg læse med dig,« spurgte han.
»Ja, hvorfor henter du ikke din Mormons Bog, så kan vi læse sammen fra begyndelsen.«
Jordan løb ind på sit værelse og fandt sin bog. »Jeg har den,« råbte han, mens han løb tilbage. Han skyndte sig hen ved siden af Kirsi.
De slog op på titelbladet. »Mormons Bog: Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus,« læste Jordan. De skiftedes til at læse.
»På min mission studerede jeg skrifterne sammen med min makker hver dag,« sagde Kirsi. »Vil du være min studiemakker, indtil jeg kan tage tilbage til min mission?« spurgte Kirsi.
»Ja!« svarede han.
Få dage senere skulle Kirsi opereres. Hun kom hjem fra hospitalet for at hvile og komme sig i nogle få uger. Hun og Jordan studerede Mormons Bog sammen hver dag.
Inden hun tog tilbage til sin mission, sagde Kirsi: »Jordan, jeg vil gerne opfordre dig til at læse Mormons Bog færdig, inden du bliver døbt!«
Jordan tænkte over det. Der var kun nogle få måneder til, han blev otte år. Han ville blive nødt til at læse en masse, men han ville gerne. »Ja,« sagde Jordan.
»Vil du bede og spørge om det, du læser, er sandt,« spurgte Kirsi. »Moroni lovede, at Helligånden vil vidne om sandheden, hvis vi gør det.«
»Okay,« svarede Jordan.
Da Kirsi tog tilbage til sin mission, var de kommet til 2 Nefi.
Jordan savnede virkelig Kirsi. Han savnede især at studere med hende. Men så fik han en god idé.
Henne på skolen den næste dag gik han hen til sin bedste ven, Jake.
»Jeg vil læse hele Mormons Bog, inden jeg skal døbes,« sagde Jordan. »Og siden vi begge skal døbes samme dag, tænkte jeg på, om du også vil læse den?«
»Ja,« sagde Jake. »Jeg har ikke læst hele Mormons Bog før.«
Så hver dag i skolen stillede de hinanden det samme spørgsmål.
»Hvor langt er du kommet?«
»Til slutningen af Jakobs Bog. Hvor langt er du kommet?«
Snart behøvede de ikke engang at stille spørgsmålet mere. De kiggede bare på hinanden og vidste, hvad der ville blive spurgt om.
»Jeg tror, at vi bliver færdige lige inden vores dåb,« sagde Jordan.
Endelig oprandt dagen for deres dåb.
»Jeg blev færdig i aftes,« hviskede Jordan.
»Det gjorde jeg også,« sagde Jake. »Og jeg bad for at få at vide, om den er sand, og jeg fik en dejlig varm følelse.«
Jordan smilede. »Det samme her. Jeg følte mig glad, da jeg bad.« Han var så taknemlig for Kirsis opfordring. Nu byggede han på sit helt eget vidnesbyrd.