2011
Forkert toneart, men rigtigt mål
December 2011


Vores hjem og familie

Forkert toneart, men rigtige mål

Min far sang en form for musik, der var helt hans egen – han var ikke tenor, ikke bas, men lidt af hvert. Skønt far ikke kunne skelne et almindeligt C fra et A med b for, sang han højt og kraftigt.

Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har skammet mig over min fars sang, men jeg kan huske, at jeg har været både forbløffet og uforstående over hans muntre lyde. Var han slet ikke klar over, at andre hørte ham?

Min far elskede evangeliets salmer, og han ville ikke lade manglende talent stå i vejen for hans tilbedelse gennem musik. Han sang med glæde, begejstring og følelse. Jeg glædede mig over, hvordan han kunne synge en salme som »Guds Ånd som en ild« med kraft og overbevisning og kort efter synge en nadversalme med ømhed og ærbødighed.

En eftermiddag lærte min far mig en vigtig lektie ved hjælp af en salme. Jeg spillede klaver, som jeg så ofte gjorde for at geare ned efter en lang skoledag. Min far, der altid var på udkig efter tid til sine børn, kom ind og sluttede sig til mig. Det var en rutine, jeg var bekendt med: Han bladrede i salmebogen, fandt en sang og fik mig til at spille den, mens han sang.

Denne bestemte dag fandt far salmebogen frem og slog op på en salme.

»Det her er en rigtig god sang. En af mine yndlingssange,« sagde han og anbragte bogen på klaveret. Det var »En stakkels sorgbetynget mand«. Far sagde, at det var en af profeten Joseph Smiths yndlingssalmer, og at Joseph havde bedt John Taylor om at synge den sang i Carthage, kort før Joseph og Hyrum blev slået ihjel.

Så sang far alle syv vers, men jeg akkompagnerede ham. I det øjeblik skete der to forbløffende ting. Den første var, at min far sang hele sangen uden at synge en falsk tone. Hans A’er var faktisk A’er! Fars stemme var uprætentiøs og enkel, og i mine ører lød den smuk. Den anden forbløffende hændelse var mindre overraskende, men meget vigtigere. Mens min far sang, vidste jeg, at han elskede Joseph Smith og havde et vidnesbyrd om hans profetiske kaldelse. Ånden vidnede for mig, at Joseph Smith var profet.

Min far døde få år senere, og jeg tænker ofte på den dag og den betydning, som den fik for mig. En vigtig del af mit vidnesbyrd om evangeliet holdes på plads takket være en far, der, skønt han »ikke kunne synge«, valgte at synge af hele sit hjerte.

Illustration: Diane Hayden