Nye missionspræsidenter velsignet for udøvelse af tro
I juni blev 128 nye missionspræsidenter og deres hustruer inviteret til missionærskolen (MTC) i Provo i Utah for at modtage undervisning, før de drager af sted for at udføre deres opgaver.
Præsident Thomas S. Monson åbnede det fire dage lange seminar, der blev afholdt fra den 22. til den 26. juni 2011 og sagde: »I er blevet valgt blandt de mest trofaste i Kirken, og nu har I mulighed for at gå frem på Herrens mark og høste … Jeg kender ingen anden mark, der fremstiller mere velduftende eller så rigeligt med roser end missionsmarken, som I er blevet kaldet til.«
Ægteparrene kommer fra hele verden – 22 forskellige lande – og skal tjene rundt om i verden på 18 sprog. De har forskellige baggrunde, men har allerede noget tilfælles.
Når disse nykaldede missionspræsidentpar har ofret sig for at forberede sig timeligt og åndeligt, har de set velsignelserne ved udøvelsen af tro næsten med det samme.
Ofre
At tjene som missionspræsident er både en udfordrende og en åndeligt opmuntrende treårig kaldelse. Ved at vie sig selv til dette kald sætter mange ægtepar deres gamle tilværelse på stand by, deriblandt arbejde og familie.
At afbryde sit professionelle liv kan i nogle tilfælde betyde økonomisk tab. Skønt Kirken giver missionspræsidenterne et minimumbeløb at leve for, har ægteparrene som regel økonomiske midler til at supplere det beløb med deres egne midler.
Da Marcus Martins og hans hustru Mirian fra Laie i Hawaii modtog deres kaldelse til São Paulo Nord Mission i Brasilien, fik de følgende råd af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum, at de ville blive nødt til at ofre, men han bad dem om ikke at ofre for meget.
Marcus og Mirian Martins tog hjem og bad om at vide, hvordan de kunne få råd til at acceptere denne mulighed. De solgte alt. »Velsignelsen – vi solgte alt på én dag,« siger søster Martins. »Det var et mirakel for os.«
Ikke alle skal ofre økonomisk, men alle missionspræsidentpar kommer ud for en eller anden slags ofre, der prøver deres tro.
For Gary og Pamela Rasmussen fra Tucson i Arizona betød det at acceptere kaldelsen til Sendai Mission i Japan at efterlade deres seks børn og 23 børnebørn.
»Jeg ved, at vor himmelske Fader kan tage sig af børnene bedre, end jeg kan,« siger søster Rasmussen. »Så vi er glade for at gøre dette og føler, det vil blive en stor velsignelse for dem.«
Mange af dem, som accepterer kaldelsen som missionspræsident og missionspræsidentens ledsager, udtrykker deres villighed til at tjene.
»Jeg undrer mig nogle gange over, hvad man helt præcis betragter som ofre, fordi noget, som er meget vanskeligt for en person, kan være mindre vanskeligt for en anden,« siger præsident Martins. Mange gange i vores liv … har vi sagt, at vi sætter Herren først, og at vi vil gøre alt for Herren, at vi vil gå hvor som helst. Så vi tænker ikke rigtig på det som ofre … Det er et privilegium, det er en ære at lægge alt til side.«
Vær beredt
I tiden inden missionspræsidentparrene begynder på deres mission, finder en del åndelig og timelig forberedelse sted. Missionspræsidenter bliver som regel kaldet mere end seks måneder inden, men af og til bliver den tid forkortet. Brent og Anne Scott fra Eden i Utah blev kaldet til at føre tilsyn med Toronto Mission i Canada blot en uge før missionspræsidenternes seminar og to måneder inden de skulle begynde.
Når de ikke fortalte venner og familie om deres mission og forsøgte at sørge for deres hus, studerede de hæfter, lyttede til cd’er og forberedte sig åndeligt. Men de sagde, at den største forberedelse var seminaret på MTC.
»Det er bare en åndelig nedsænkning i kundskab,« sagde præsident Scott. »At være sammen med en gruppe mennesker, som har ofret for at tjene Herren og blive undervist af profeter, seere og åbenbarere … har været en af de absolut største oplevelser i vores liv.«
Lær visdom
I løbet af det fire dage lange seminar blev missionspræsidentparrene åndeligt næret med budskaber fra Det Første Præsidentskab og adskillige medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum.
»Når vi lyttede til dem, når de underviste os, følte vi, at Herren var der, at han bekymrer sig, at dette er hans værk, at dette er hans tjenere og at vi har det privilegium at gå ud og repræsentere vor Frelser,« siger søster Scott.
Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum udtrykte sit håb for de kommende missionspræsidentpar.
»Må I have et godt fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt helbred og fremgang i at lære, undervise og anvende Jesu Kristi lære,« sagde han. »Mit håb omfatter jeres evne til at arbejde sammen med medlemmerne, fokusere på ordinancerne og være et med Herren, Kirkens medlemmer og de dyrebare missionærer, der er i jeres varetægt.«
Nykaldede missionspræsidenter deltager i et fire dage langt oplæringsmøde på MTC i Provo i Utah, kort tid inden de træder ind på missionsmarken.
© IRI