2011
Omvend dig, kom til Herren og bliv helbredt
april 2011


Vi taler om Kristus

Omvend dig, kom til Herren og bliv helbredt

»Se, den, der har omvendt sig fra sine synder, ham er de tilgivet, og jeg, Herren, husker ikke mere på dem« (L&P 58:42).

For nylig blev en god og trofast kvinde, som jeg kender, alvorligt kvæstet ved et færdselsuheld. Blandt hendes skader var brækkede ribben og brud på en ryghvirvel. Som en del af sin genoptræning skulle hun gå med en støtteskinne på ryg og hals, så hun ikke kunne bevæge dem. Skinnen så meget ubekvem ud. Men den var nødvendig. Den sikrede den tilstand, der skulle til for at hendes hals og ryg kunne heles.

Omvendelse minder om den skinne. Når vi synder, sårer vi vores sjæl, og der skal guddommelig behandling til for at gøre os raske igen. Omvendelse skaber den tilstand, som gør det muligt for Frelseren, gennem forsoningens kraft, at helbrede os (se 3 Ne 9:13). Selv om en del af omvendelsen kan være ubehagelig – ligesom skinnen på en brækket ryg – er vi alligevel nødt til at omvende os.

Præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Oprigtig omvendelse får os igen til at gøre det rigtige. For at omvende sig oprigtigt skal vi erkende vores synder og føle anger eller bedrøvelse efter Guds vilje og bekende vores synder for Gud. Hvis vores synder er alvorlige, skal vi også bekende dem over for vores bemyndigede præstedømmeleder. Vi skal bede Gud om tilgivelse og gøre alt, hvad vi kan, for at rette op på den skade, vores handlinger måtte have forårsaget. Omvendelse betyder en ændring af sind og hjerte – vi holder op med at gøre det, der er forkert, og begynder at gøre det, der er rigtig. Det giver os en ny indstilling til Gud, os selv og til livet generelt.«1

Når vi har gennemført omvendelsesprocessen, er resultatet heling, lettelse og glæde. Dorothy J. R. White skrev:

Betragt de tårer, der falder udvortes,

men dog vasker det indre rent.2

Herren beder os indtrængende, vedholdende, kærligt og overtalende om at omvende os, fordi han ønsker at helbrede os. Han led på krop og ånd for at betale straffen for vore synder, hvis vi omvender os. Han forklarer:

»For se, jeg, Gud, har lidt dette for alle, for at de ikke skal lide, hvis de vil omvende sig;

men hvis de ikke vil omvende sig, må de lide, ligesom jeg;

hvilken lidelse fik mig, selv Gud, den største af alle, til at skælve af smerte og til at bløde fra hver pore og til at lide på både legeme og ånd – og jeg ønskede, at jeg ikke skulle drikke det bitre bæger, men undlade det –

dog, æret være Faderen, så drak jeg og fuldendte mine forberedelser for menneskenes børn.

Derfor befaler dig atter at omvende dig« (L&P 19:16-20).

Må vi omvende os nu, vende os til Herren og blive helbredt.

Noter

  1. Dieter F. Uchtdorf, »Det sikre vendepunkt«, Liahona, maj 2007, s. 100.

  2. Dorothy J.R. White, »Repentance«, Ensign, juli 1996, s. 27.

Den fortabte søn vendte ydmygt hjem til sin far og sagde: »Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn« (Luk 15:21). Hans far bød ham velkommen hjem. På samme måde byder vor himmelske Fader os velkommen, når vi omvender os.

Den fortabte søn vender tilbage, af James Tissot.