Jeg er ikke interesseret i Kirken
Tanintoa Sexton, Marshall-øerne
Jeg ville ikke have noget med Kirken at gøre, da min hustru spurgte, om missionærerne måtte undervise vore sønner. Men jeg sagde ikke nej, fordi hun jo allerede var medlem.
Da missionærerne begyndte at komme i vores hjem to gange om ugen, gik jeg ind til min gode ven, naboen. Min ven var et stærkt medlem af et andet kristent trossamfund. Hver gang jeg besøgte ham, talte han om Bibelen. Jeg fortalte ham, at jeg ikke interesserede mig for den slags og ikke ville undersøge nogen religion. Men han blev ved med at presse på, så til sidst sagde jeg ja. Så i lang tid studerede jeg Bibelen sammen med min ven, mens missionærerne underviste mine sønner.
En dag var det tid til missionærernes besøg i vores hjem. Men i stedet for at gå, besluttede jeg at blive i et tilstødende værelse. Da missionærerne begyndte at undervise mine sønner, fik jeg lyst til at høre mere. Jeg rykkede tættere og tættere på døren for at høre mere. De fortalte mine sønner om apostle og profeter.
Senere blev jeg klar over, at jeg gerne ville høre mere. Jeg talte med missionærerne og besluttede at blive undervist af dem – i fortrolighed. Min hustru var altid til stede, men ingen andre vidste noget.
Så når missionærerne kom for at undervise mine sønner to gange om ugen, gik jeg over til min ven. Og på en anden dag underviste de så mig.
Da min ven en dag sagde noget om Kirken, forsvarede jeg den. Som så mange andre mennesker på Marshall-øerne vidste han ikke meget om Kirken og havde misforstået noget af det, de sidste dages hellige tror på. Da han sagde andre negative ting, forsvarede jeg igen Kirken.
Sådan stod det på i syv måneder. Så en dag gik det op for mig, at Helligånden havde bekræftet for mig, at alt det, missionærerne fortalte mig, var sandt. Jeg erkendte, at jeg måtte døbes, selv om jeg kun vidste lidt om evangeliet.
Efter min dåb i 2007 var jeg meget lykkelig. Vi begyndte at spare op til at rejse til templet i Hawaii, hvor min hustru, vore tre børn og jeg blev beseglet i december 2008.
Det har haft en enorm indflydelse på mit liv, at jeg er blevet medlem af Kirken. Jeg besluttede, at sige mit ekstrajob som entertainer på en restaurant op, fordi jeg kom sent hjem, og fordi min tempelklædning kom til at lugte af tobaksrøg. På trods af tabet af en ekstraindtægt har Herren taget sig af os.
Jeg ved, at Kirken er sand, og at Joseph Smith er Guds profet, på grund af den ånd, jeg har følt, og de velsignelser, jeg har modtaget.