Mine korsstingsponyer
Sandra Jennings, New Mexico i USA.
Jeg har et korsstingsbroderi med to pinto-heste, som jeg arbejdede på i omtrent et år. Det var næsten helt færdigt, da jeg opdagede, at jeg havde begået en fejl med farven på en af hestene. Men da det var en ganske rimelig hestefarve, bemærkede jeg ikke noget, før jeg så, at hestens farve smeltede sammen med en tilstødende farve i billedet.
Jeg var helt knust. Jeg havde brugt så lang tid på det billede og tanken om at skulle rippe alle de sting med den forkerte farve op var næsten overvældende. Med tårer i øjnene åbnede jeg skraldespanden og smed billedet ud.
Jeg satte mig ved det bord, hvor jeg havde mit sygrej for at sørge over tabet af mit smukke hestebillede og gå videre med andre projekter. Men jeg kunne bare ikke – jeg kunne ikke give slip på det projekt, jeg havde arbejdet så længe på. Jeg åbnede skraldespanden og tog stoffet op. Jeg fandt en knude bag på det område med den forkerte farve og skar den forsigtigt af. Så vendte jeg billedet og begyndte at fjerne tråden.
Nogle gange gik det hurtigt at fjerne den. Andre gange var det slet ikke så let. Jeg var ikke helt sikker på, hvordan jeg skulle rette op på det. Nogle gange måtte jeg skære tråden over for hvert sting. Min søn sagde, at han var imponeret over, at jeg ville gøre mig så stor umage for at rette op på det. Det var jo trods alt bare et korsstingsbroderi.
Mens jeg fjernede stingene, tænkte jeg på omvendelse og på, hvor hårdt det har været at rette nogle af de fejl, jeg har begået. Sand omvendelse kræver et inderligt ønske, indsats og lidelse, men det er umagen værd.
Mens jeg broderede hesten om, blev jeg mindet om, at omvendelse gør det muligt for Jesu forsoning at fjerne syndens snavs fra mit liv og hjælpe mig til at begynde på en frisk. Mine »omvendelsesheste« hænger i mit hjem, en diskret, men levende påmindelse om at gøre det rette og aldrig give op, når jeg fejler, men huske på, at når vi omvender os, kan forsoningen gøre det hele godt igen.