Lektier fra Fadervor

Maj 2009

Lektier fra Fadervor

Ældste Russell M. Nelson

De Tolv Apostles Kvorum

Vore bønner følger det mønster og de belæringer, Herren, Jesus Kristus, gav os. Han lærte os at bede.

Billede

Elder Russell M. Nelson

Sammen med jer, mine kære brødre og søstre, udtrykker jeg kærlighed og beundring for ældste Neil L. Andersen. Hans kald som apostel kommer gennem åbenbaring fra Herren til sin profet, præsident Thomas S. Monson. Gennem hele sit liv har præsident Monson forfinet sin evne til at lytte til Herrens vilje. Som Frelseren underkastede sin vilje til vor himmelske Faders vilje, således underkaster profeten sin til Herren. Tak præsident Monson, fordi du har udviklet og gør brug af den kraft. Vi ønsker dig tillykke, ældste Andersen, og vi beder for dig!

Fadervor

Vore bønner følger det mønster og de belæringer, Herren, Jesus Kristus, gav os. Han lærte os at bede. Vi kan lære mange vigtige lektier fra hans bønner. Vi kan begynde med Fadervor og finde lektier i andre bønner, han har bedt.¹

Lyt efter lektien, mens jeg citerer Fadervor:

»Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn,

komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.«²

Fadervor finder vi to gange i Det Nye Testamente og en gang i Mormons Bog.³ Den er også medtaget i Joseph Smiths oversættelse af Bibelen,⁴ hvor disse to sætninger tydeliggøres:

1. »Tilgiv os vore overtrædelser, som også vi tilgiver de, der overtræder mod os,«⁵ og

2. »lad os ikke blive ledt ind i fristelse, men fri os fra det onde.«⁶

Tydeliggørelsen omkring tilgivelse understøttes af andre af Mesterens udtalelser. Han sagde til sine disciple: »At for så vidt som I har tilgivet hinanden jeres overtrædelser, således tilgiver jeg, Herren, også jer.«⁷ Med andre ord, hvis man selv vil tilgives, må man selv tilgive.⁸ Tydeliggørelsen omkring fristelse er nyttig, for selvfølgelig ville Guddommen ikke lede os ind i fristelse. Herren sagde: »Våg, og bed om ikke at falde i fristelse.«⁹

Selvom de fire versioner af Fadervor ikke er identiske, indledes de alle med tiltalen »vor Fader,« som antyder det tætte forhold mellem Gud og hans børn. Sætningen: »Helliget blive dit navn« afspejler den respekt og ærbødige indstilling, vi bør have, når vi beder. »Ske din vilje« udtrykker et begreb, som jeg vender tilbage til senere.

Hans bøn om »dagligt brød« omfatter et behov for åndelig næring såvel som fysisk næring. Jesus, som omtalte sig selv som »livets brød,« gav et løfte: »Den, der kommer til mig, skal ikke sulte.«¹⁰ Når vi deltager værdigt i nadveren, bliver vi yderligere lovet, at vi altid vil have hans Ånd hos os.¹¹ Det er åndelig næring, som ikke opnås på nogen anden måde.

Da Herren afsluttede sin bøn, anerkendte han Guds store kraft og herlighed og sluttede med »amen.« Vi slutter også vore bønner med amen. Selvom det udtales forskelligt på forskellige sprog, er betydningen den samme. Det betyder »i sandhed« eller »sandelig.«¹² At tilføje amen bekræfter en prædiken eller en bøn.¹³ De, som deltager, bør bidrage med deres hørbare amen¹⁴, for at sige, at »dette er også min højtidelige erklæring.«¹⁵

Herren indledte sin bøn ved først at bede sine disciple om at undgå »tomme gentagelser«¹⁶ og at »bede således.«¹⁷ Derfor tjener Fadervor som et eksempel til efterfølgelse og ikke som et stykke, der skal huskes udenad eller gentages igen og igen. Mesteren ønskede ganske enkelt, at vi beder om Guds hjælp, mens vi konstant stræber efter at undgå ondt og leve retfærdigt.

Forbøn

Andre af Herrens bønner er også vejledende, særligt hans forbønner. De hedder sådan, fordi Herren bønsomt gik i forbøn hos sin Fader til fordel for sine disciple. Forestil jer, at verdens Frelser knæler ned i bøn, idet jeg citerer fra Johannes kapitel 17:

»Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: ›Fader … herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig‹

… ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre.

For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.

Jeg beder for dem.«¹⁸

Vi ved udfra denne af Herrens bønner, hvor inderligt han føler sit ansvar for os som Formidler og Talsmand hos Faderen.¹⁹ Lige så inderligt bør vi føle vores ansvar for at holde hans befalinger og holde ud til enden.²⁰

Jesus bad også forbøn for de tidligere indbyggere i fordums Amerika. Der står optegnet, at »ingen kan fatte den glæde, som fyldte vor sjæl på det tidspunkt, vi hørte ham bede til Faderen for os.«²¹ Så tilføjede Jesus: »Salige er I for jeres tros skyld. Og se, min glæde er nu fuldkommen.«²²

I en senere bøn bad Jesus om, at de måtte være enige. »Fader,« sagde han, »jeg beder til dig for dem … at de må tro på mig, at jeg må være i dem, ligesom du, Fader, er i mig, at vi må være ét.«²³ Vi kan også bede om at være ét. Vi kan bede om at være ét af hjerte og sind med Herrens udvalgte og med vore kære. Vi kan bede om gensidig forståelse og respekt mellem os og vores næste. Hvis vi virkelig bryder os om andre, bør vi bede for dem.²⁴ »Bed for hinanden, …« underviste Jakob, for »en retfærdigs bøn formår meget, stærk som den er.«²⁵

Læren fra andre bønner

Herren underviste i andet omkring bøn. Han sagde til sine disciple: »Derfor skal I altid bede til Faderen i mit navn.«²⁶ Det tydeliggjorde Frelseren yderligere: »Bed i jeres familie til Faderen og altid i mit navn.«²⁷ Vi følger lydigt den anvisning, når vi beder til vor himmelske Fader i Jesu Kristi navn.²⁸

En anden af Herrens bønner gentager en lektie i disse tre på hinanden følgende vers:

»Fader, jeg takker dig for, at du har givet Helligånden til dem, som jeg har udvalgt …

Fader, jeg beder dig, at du vil give alle dem den Helligånd, som vil tro på deres ord.

Fader, du har givet dem Helligånden, fordi de tror på mig.«²⁹

Hvis Helligåndens ledsagelse er så vigtig, bør vi også bede om den. Vi bør ligeledes hjælpe alle omvendte og vore børn til at fremelske Helligåndsgaven. Når vi beder om det, kan Helligånden blive en vital styrke til godt i vores liv.³⁰

Forbedring af vore bønner

Herren har belært os om måder, hvorpå vi kan forbedre vore bønner. Han siger fx: »De retfærdiges sang er en bøn til mig, og den skal blive besvaret med en velsignelse på deres hoved.«³¹

Bønner kan forbedres gennem faste.³² Herren sagde: »Og jeg giver jer den befaling, at I skal vedblive med at bede og faste fra denne stund af.«³³ En bøn om visdom gennem faste blev opsendt af præsident Joseph F. Smith, som advarede om, at »der er noget, der hedder at overdrive. En mand kan faste og bede, indtil han slår sig selv ihjel, og der er ikke noget behov for det, ej heller nogen visdom i det …Herren kan høre en enkel bøn opsendt i tro med en halv snes ord, og han vil anerkende en faste, som ikke varer længere end 24 timer, lige så beredvilligt og virkningsfuldt, som han vil besvare en bøn bestående af tusinder ord og en faste, der varer i en måned … Herren anerkender det rimelige med meget større glæde og tilfredshed end det, der er for meget og unødvendigt.«³⁴

Begrebet med, at »noget kan overdrives,« kan også anvendes om længden på vore bønner. En afslutningsbøn ved et kirkemøde behøver ikke at indeholde et referat af hvert budskab og bør ikke være en ikke-programsat prædiken. Private bønner kan være lige så lange, vi ønsker, men fællesbønner bør være korte, ydmyge bønner om, at Herrens Ånd må være med os, eller et kort udtryk for taknemlighed for det, der har lydt.

Vore bønner kan forbedres på andre måder. Vi kan bruge »ordentlige ord«³⁵ – særlige stedord, når vi tiltaler Guddommen. Selvom de verdslige manerer, hvad angår daglig påklædning og tale bliver mere afslappede, er vi blevet bedt om at bevare bønnens formelle og passende sprog. I vore bønner bruger vi [på engelsk] de højtidelige stedord Thee, Thou, Thy og Thine i stedet for dig, din og jeres.³⁶ At bruge dem hjælper os til at være ydmyge. Det kan også forbedre vore bønner. Skrifterne siger: »Vær du ydmyg, så skal Herren din Gud lede dig ved hånden og give svar på dine bønner.«³⁷

Bønner begynder med et selvstændigt initiativ. »Se,« siger Herren, »jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.«³⁸ Den dør åbnes, når vi beder til vor himmelske Fader i Jesu Kristi navn.³⁹

Hvornår skal vi bede? Nårsomhelst vi ønsker det! Alma lærte os: »Rådfør dig med Herren i alle dine gerninger, så vejleder han dig til din gavn; ja, når du lægger dig om aftenen, da læg dig for Herren, …; og når du står op om morgenen, lad da dit hjerte være fuldt af tak til Gud; og hvis du gør dette, skal du blive løftet op på den yderste dag.«⁴⁰ Jesus påmindede sine disciple om, »at de ikke skulle høre op med at bede i hjertet.«⁴¹

Blandt Kirkens medlemmer er det skik at knæle ned i familiebøn hver morgen og aften og at bede personlige bønner og velsigne sin mad.⁴² Præsident Monson sagde: »Når vi tilbeder Herren som familie og gennem personlige bønner, så lad os gøre det i tro og tillid til ham.«⁴³ Og når vi beder om såvel timelige som åndelige velsignelser, bør vi alle huske at bede, som Jesus gjorde i Fadervor og sige: »Ske din vilje.«⁴⁴

Jesus Kristus, verdens Frelser, han som udfriede os ved sit blod, er vor Forløser og Forbillede.⁴⁵ Ved slutningen af sin jordiske mission, bad han om, at hans vilje, den elskede Søns, måtte blive opslugt i Faderens vilje.⁴⁶ I skæbnetimen sagde Frelseren: »Fader, din vilje ske og æren være din for evigt.«⁴⁷ Således bør vi også bede Gud om: »Din vilje ske.«

Og lad os bede om »at [Herrens] rige må have fremgang på jorden, for at dens indbyggere må …være beredt på de dage … da Menneskesønnen skal komme ned … iklædt sin herligheds glans, for at møde Guds rige, som er oprettet på jorden.«⁴⁸

Må vi i vores daglige liv og skæbnetimer anvende denne dyrebare lære fra Herren inderligt, beder jeg om i Jesu Kristi hellige navn. Amen.