2009
Find styrke i de vanskelige tider!
Maj 2009


Find styrke i de vanskelige tider!

At have evnen til at modtage personlig inspiration bliver nødvendig i de kommende tider.

Billede
Elder Allan F. Packer

Ældste Andersen, vi giver udtryk for vores kærlighed, velsignelser og støtte, når du skal udfylde denne nye kaldelse. Brødre og søstre, enkeltpersoner og familier i hele verden bliver udfordret af de nuværende omstændigheder. Skønt jeg mener, at der ligger alvorlige udfordringer forude, ved jeg også, at det er et vidunderligt tidspunkt at være i live, især for de unge. Jeg ser mine børn og børnebørn have en indholdsrig og tilfredsstillende tilværelse, selv når de møder udfordringer, modgang og forhindringer, som skal overvindes.

Disse er tiderne, hvor profetier bliver opfyldt. Vi lever i tidernes fyldes uddeling, tidspunktet til at forberede sig på Frelserens komme. Det er også tidspunktet til at udarbejde vores egen frelse.

Når vindene raser og regnen styrter ned, rammer det os alle. De, som har bygget deres grundvold på klippen snarere end på sandet, vil overleve stormene.1 Det er muligt at bygge på klippen ved at udvikle en dybere personlig omvendelse til Jesu Kristi evangelium og vide, hvordan man modtager inspiration. Vi skal vide det – og vide, at vi ved det. Vi skal stå åndeligt og timeligt uafhængigt af alle verdens skabninger.2 Dette begynder med en forståelse af, at Gud Faderen er vores sjæls Fader, at han elsker os, at Jesus Kristus er vor Forløser og Frelser, samt at Helligånden kan kommunikere med vores sind og vores hjerte.3 På denne måde modtager vi inspiration. Vi er nødt til at lære, hvordan vi genkender og anvender disse tilskyndelser.

Da jeg var en ung mand og gik i gymnasiet, var en af mine store interesser amerikansk fodbold. Jeg spillede middle linebacker. Træneren arbejdede hårdt med holdet for at lære os det grundlæggende. Vi trænede, indtil færdighederne blev en naturlig del af os. Under en kamp mod vores største rival havde jeg en oplevelse, som har hjulpet mig i løbet af årene. Vi skulle forsvare os. Jeg kendte min modstander, og som kampen skred frem, flyttede han til højre for mig. Der var meget larm fra spillere og fans. Jeg reagerede, som træneren havde lært os, og fulgte efter min mand ind mod linjen uden at vide, om han havde bolden. Til min overraskelse følte jeg delvist bolden i mine hænder. Jeg hev i den, men min modstander ville ikke give slip. Imens vi kæmpede om bolden, hørte jeg midt i al larmen en stemme råbe: »Packer, takl ham!« Det var nok til at få fokus tilbage i kampen, så jeg taklede ham lige på stedet.

Jeg har tænkt over, hvordan jeg hørte den stemme over al den anden larm. Jeg havde lært trænerens stemme at kende under træningen, og jeg havde lært at stole på den. Jeg vidste, at det, han lærte os, virkede.

Vi er nødt til at lære Helligåndens tilskyndelser at kende, og vi er nødt til at udøve og anvende evangeliets lærdomme, indtil de bliver naturlige og automatiske. Disse tilskyndelser bliver grundvolden for vores vidnesbyrd. Så vil vores vidnesbyrd gøre os glade og sikre i vanskelige tider.

Ældste Dallin H. Oaks definerede et vidnesbyrd på denne måde: »Et vidnesbyrd om evangeliet er et personligt vidne båret af Helligånden til vores sjæl om, at visse kendsgerninger af evig betydning er sande, og at vi ved, at de er sande.«4 På et andet tidspunkt sagde ældste Oaks: »Et vidnesbyrd er at vide og at føle, omvendelse er at gøre og at blive.«5

Der er adskillige ting, som vi kan gøre for at udvikle en dyb omvendelse og lære, hvordan man modtager guddommelig inspiration. For det første må vi nære et ønske. Alma sagde: »For jeg ved, at han giver menneskene efter deres ønske, hvad enten det er til død eller til liv … efter deres vilje.«6

Dernæst udfordrede Alma os til et forsøg med ordet: »Se, vi vil sammenligne ordet med et frø. Se, hvis I giver plads til, at et frø kan blive sået i jeres hjerte, se, hvis det er et sandt frø eller et godt frø, og hvis I ikke kaster det ud ved jeres vantro, så I modsætter jer Herrens Ånd, se, da vil det begynde at svulme i jeres bryst, og når I føler disse svulmende bevægelser, begynder I at sige til jer selv: Det må nødvendigvis være sådan, at det er et godt frø, eller at ordet er godt, for det begynder at udvikle min sjæl, ja, det begynder at oplyse min forstand, ja, det begynder at blive mig lifligt.«7

Det næste trin er at studere og lære. Dette omfatter overvejelse, hvilket udvider og styrker vore vidnesbyrd. »Men se, jeg siger dig, at du må gennemtænke det i dit sind; dernæst må du spørge mig, om det er rigtigt«.8

Vi kan lære, hvordan svarene kommer gennem inspiration. De kommer som tanker og følelser til vores sind og hjerte.9 Lejlighedsvis kan svarene komme som en brændende fornemmelse i brystet. Elias lærte os, at svarene kommer som »en sagte susen«.10 Herren sagde: »Og hvis det er rigtigt, vil jeg bevirke, at det brænder i brystet på dig, således skal du føle, at det er rigtigt.«11

Joseph Smith bad os kigge efter svar ved at være opmærksomme på de tanker og følelser, som kommer ind i vores sind. Med tiden lærer vi at genkende disse som tilskyndelser.

Han sagde: »En person kan have udbytte af at lægge mærke til den første tilkendegivelse fra åbenbaringens ånd; fx når du føler den rene intelligens tilflyde dig, kan den give dig et pludseligt indfald af visse tanker, så at du – ved at lægge mærke til det, kan finde dem opfyldt samme dag eller snart derefter – med andre ord vil de tanker, der blev udgydt i dit sind ved Guds Ånd, gå i opfyldelse – og ved således at lære og forstå Guds Ånd, kan du udvikle dig i åbenbaringens princip, indtil du bliver fuldkommen i Kristus Jesus.«12

At udvikle denne evne hjælper os med at få et vidnesbyrd og bliver midlet til at få yderligere inspiration i fremtiden.

Skønt et vidnesbyrd kan komme som en dramatisk tilkendegivelse, gør det det som regel ikke. Sommetider tror folk, at de er nødt til at have en oplevelse som Joseph Smiths syn, før de får et vidnesbyrd. Hvis vi har urealistiske forventninger til, hvordan, hvornår eller hvor svarerne kommer, risikerer vi at overse svarene, der kommer som stille, beroligende følelser samt tanker, der oftest kommer efter vore bønner, mens vi gør noget andet. Disse svar kan være lige så overbevisende og stærke.

Med tiden modtager vi svarene og lærer, hvordan inspiration kommer. Det er noget, som hver person selv skal lære.

Dernæst åbner det at bede om et vidnesbyrd om sandheden et vindue til inspiration. Bøn er den mest almindelige og den stærkeste måde at indbyde til inspiration på. Blot ved at stille et spørgsmål,13 selv i vores sind, åbner vi vinduet. I skrifterne står der: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.«14

Jesus lærte os også at anvende lærdommene i vores tilværelse: »Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv.«15

Med tiden får vi et personligt vidnesbyrd, og vi vil vide det – og vide, at vi ved det. Vi bliver så uafhængige af alle andre verdslige ting, for »ved Helligåndens kraft kan [vi] kende sandheden af alt,«16 som er ret17 og nødvendigt18 for os. Vi får styrke, trøst og hjælp til at træffe gode beslutninger og til at udstråle selvtillid i vanskelige tider.19

Dette vidnesbyrd er ikke begrænset til ledere, men er tilgængeligt for alle mænd, kvinder, unge og selv små børn. At have evnen til at modtage personlig inspiration bliver nødvendig i de kommende tider.

Som ung lærte jeg, at mit vidnesbyrd kunne vokse ved at udfylde mine præstedømmepligter. Jeg havde et ønske om at kende sandheden. Jeg studerede og overvejede; jeg bad om svar. En dag, mens jeg som præst sad ved nadverbordet, følte jeg det, og jeg vidste det.

Hvilken herlig tid at være i live! Herren har brug for os alle. Det er vores dag; det er vores tid! I en af vore salmer står der:

Rejs jer, o, mænd [og jeg tilføjer kvinder] af Gud!

Glem verden, vær ej sene.

Øs af hjerte, sjæl, sind og styrke ud.

Tjen kongernes Konge alene.20

Jeg bærer vidnesbyrd om vor himmelske Fader, vores sjæls Fader, om Jesus Kristus, vor Forløser og Frelser og om Helligånden, som er midlet, hvorigennem vi modtager guddommelig vejledning. Jeg bærer vidnesbyrd om, at vi personligt kan modtage inspiration. Må vi alle kende den stemme, hvorigennem den inspiration kommer, det beder jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Se Matt 7:24-27.

  2. Se L&P 78:14.

  3. Se L&P 8:2-3.

  4. Dallin H. Oaks, »Opstandelsen«, Liahona, juli 2008, s. 26.

  5. Dallin H. Oaks, citeret i Kenneth Johnson, »Coming to Know for Ourselves«, Ensign, juli 2008, s. 29.

  6. Alma 29:4.

  7. Alma 32:28.

  8. L&P 9:8.

  9. Se L&P 8:2-3.

  10. 1 Kong 19:12.

  11. L&P 9:8.

  12. History of the Church, 3:381.

  13. Se Richard G. Scott, »To Learn and to Teach More Effectively«, i Brigham Young University 2007-2008 Speeches, 2008, s. 7.

  14. Luk 11:9, se også Matt 7:7; 3 Ne 14:7, L&P 88:63-65.

  15. Joh 7:17.

  16. Moro 10:5.

  17. Se 3 Ne 18:20.

  18. Se L&P 88:64.

  19. Se Alma 48:15-16.

  20. »Rise Up, O Men of God«, Hymns, nr. 323.