Præsternes kvorum: En samtale med Det Præsiderende Biskopråd

Dette er den tredje artikel i en række af artikler om præstedømmekvorummer og deres formål. Her fortæller medlemmer af Det Præsiderende Biskopråd om deres tanker om præsternes kvorum.

Hvilke udfordringer står en præst overfor, og hvordan kan hans kvorum hjælpe ham med at tackle de udfordringer?

Biskop H. David Burton (herover i midten), præsiderende biskop: På det tidspunkt, hvor en ung mand bliver 16, dukker en masse ydre påvirkninger op i hans liv. Det er det tidspunkt, hvor man begynder at gå ud med piger. Mange steder er han gammel nok til at køre bil. Han overvejer måske at få et deltidsjob. En af de største udfordringer er at bevare en bevidsthed om, at de åndelige sider af hans liv stadig er vigtige. Det er let for ham at falde af den åndelige vogn, når så meget andet bejler efter hans opmærksomhed. Så vi må sikre os, at den åndelige forberedelse er den mest spændende side af hans liv.

Som præsident Gordon B. Hinckley hele tiden spørger: »Har vi det sjovt i Kirken?« Sjov betyder ikke nødvendigvis underholdning og spil, selv om det kan være en del af det. Glæden kan også udspringe af at gøre det rette, som at deltage i dåbsmøder og ordinationer. Har disse unge mænd det sjovt på den rette måde? Føler de glæde ved at tjene?

Biskop Richard C. Edgley (herover, til venstre), førsterådgiver i Det Præsiderende Biskopråd: Det er et tidspunkt, hvor unge mænd føler sig meget presset af en masse store beslutninger. Og oven i det er der presset fra et samfund i moralsk forfald. Engang var det sådan, at nogle præster blev reddet af unge piger, som efterlevede deres standarder. Sådan er det ikke altid i dag. Derfor skal præstedømmelederne holde sig tæt til præsterne for at vejlede dem og hjælpe dem med at skabe et miljø, hvor de kan trives både åndeligt og socialt.

Har I nogle specifikke forslag til, hvordan man skaber denne åndelighed?

Biskop Keith B. McMullin (herover, til højre), andenrådgiver i Det Præsiderende Biskopråd: Vi undervurderer præsterne og anvender dem derfor ikke nok. For eksempel er præsterne bemyndiget til at overdrage Det Aronske Præstedømme og ordinere diakoner, lærere og præster, men de får sjældent mulighed for at gøre det. Det samme gælder med hensyn til at udføre dåb. Præsterne har også pligt til at »prædike, lære, forklare, formane« (L&P 20:46). Men hvor tit tænker vi på at hjælpe præsterne med at prædike eller undervise eller formane? Disse unge mænd får sjældent mulighed for at leve op til deres præstedømmes fulde potentiale. Men hvis man giver en gruppe præster mulighed for at udvikle deres karakter og virkelig udføre noget betydningsfuldt, så tager de straks imod udfordringen. De hungrer efter en opfordring til at yde noget mere. At omsætte præstens åbenbarede opgaver (se L&P 20:46-52) til en 16-årigs verden er en udfordring og en spændende mulighed.

Hvordan kan et kvorum hjælpe præsterne med at forberede sig til fremtiden?

Biskop Edgley: Jeg mener, at præstedømmeledere bør få præsterne sporet ind på en mission ved at lade dem vide, hvad der kræves af dem, og hjælpe dem med at forberede sig. De bør få dem sporet ind på tempelforberedelse – ved at berede præsterne på de pagter, som de skal indgå, når de tager på mission – og på at modtage Det Melkisedekske Præstedømme. Det Aronske Præstedømme er et forberedende præstedømme, som fører frem til dette.

Hvis en ung mand koncentrerer sig om disse mål, vil han i højere grad modstå fristelser. Mange unge mænd holder bestemte bud, fordi de gerne vil være missionærer. Hvis jeg var kvorumsleder, ville jeg sørge for, at mine præster havde god kontakt til de hjemvendte missionærer og de missionærer, som tjente i mit område.

Hvad er biskoppens rolle i et præstekvorum?

Biskop Burton: Han er præsident for kvorummet. Guddommeligt gengivne præstedømmenøgler er blevet overdraget til biskoppen. Han kan benytte disse nøgler til at velsigne de unge mænds tilværelse. Og derfor er det så vigtigt, at biskoppen er til stede i kvorummet. Alt for ofte er han der ikke. Ikke fordi han ikke har lyst, men på grund af sit krævende ansvar med at lede menigheden. Alt for ofte er han en fraværende præsident. Derfor bliver disse dyrebare nøgler ikke benyttet i de unge mænds tilværelse.

Biskop McMullin: Når biskoppen ikke er til stede, er præsternes kvorum bare en klasse for unge mænd af en vis aldersgruppe. Takket være de nøgler, som han bærer, og Helligåndens tilskyndelser får biskoppen en fornemmelse af det arbejde, som skal udføres. Når man ser en biskop, som virkelig er engageret i kvorummet, så ser man et helt andet kvorum. Man ser en helt anden gruppe af præster.

Har I nogle afsluttende bemærkninger til forældre og præstedømmeledere?

Biskop Burton: Vi skal forstå, at dette er en kongelig generation. De er helt specielle ånder. Der er slet ingen tvivl om, at de er blevet holdt tilbage indtil nu, fordi de har en vigtig opgave i de sidste dage. De er bedre end nogensinde før. De er stærkere, fordi de, der modstår fristelser, bliver stærkere. De er fantastiske unge mennesker. Er der udfordringer? Ja, bestemt. Er der muligheder? Ja, mange. Er disse unge mænd stærke? Er de talentfulde? Absolut!