2005
KOMMENTARER FRA LÆSERNE
Marts 2005


KOMMENTARER FRA LÆSERNE

Stor anvendelighed

Jeg vil gerne udtrykke min tak for Liahona og artiklernes store anvendelighed. Jeg er skolelærer, og selv om jeg ikke kan forkynde religion, har jeg kunnet benytte flere artikler i mit arbejde.

»Den ukloge bi«, en lignelse af ældste James E. Talmage i februarnummeret 2003, var en hjælp til at vise mine elever, at voksne, som søger at vejlede dem, blot vil hjælpe dem – ikke begrænse deres frihed. De lektioner, som jeg har fremført ved hjælp af lignelser og historier fra Liahona, vinder genklang i mine elevers hjerte.

Aleksej Dobrovolskij, Mikolaiv Tsentralnij Menighed, Tsentralnij Distrikt i Odessa i Ukraine

Fri for tunge byrder

Jeg var meget taknemlig for ældste Richard G. Scotts artikel »At være fri for tunge byrder« i Liahona, nov. 2002. Jeg havde lidt på grund af overtrædelser, ligesom Alma, og artiklen ansporede mig til at bekende over for min biskop og søge Herrens tilgivelse. Og så fyldtes jeg – ligesom Alma – med en glæde, lige så stor som min kval havde været (se Alma 36:16-21).

Navnet tilbageholdt

Familieaften for en

Præsident Gordon B. Hinckleys artikel »Familieaften« i Liahona, mar. 2003, fik mig til at indse, at selv om jeg er det eneste medlem af Kirken i min familie, kan jeg alligevel godt holde familieaften. Jeg begyndte at afsætte tid hver uge til at studere skrifterne, lære mere om de nulevende profeters lærdomme i Liahona , synge salmer og overveje, hvordan jeg kunne blive en bedre søn af Gud – og mine jordiske forældre. Præsident Hinckleys budskab motiverede mig til at forbedre mig.

Sergio Adrián López, Solis Pizarro Menighed i Salta Vest Stav i Argentina

Få troen til at vokse

Liahona har ændret mit liv. Når jeg læser og grunder over dets inspirerede artikler, vokser min tro, min kærlighed til min himmelske Fader styrkes, og jeg motiveres til at holde ud til enden.

Alejandra Barralaga, Jardins del Valle Menighed i Sula Stav i San Pedro i Honduras