2005
Vi glædes og frydes
Marts 2005


Vi glædes og frydes

Da Hjælpeforeningen blev stiftet under ledelse af profeten Joseph Smith den 17. mar. 1842, erkendte vore tidlige søstre i Nauvoo, der ved deres dåb havde viet sig til Herrens tjeneste, at en ny dag gryede. Under dette første hellige møde sang de »Vi glædes og frydes« ( Salmer og sange, nr. 3).*

Denne tidslinje, der er opstillet efter hver enkelt af Hjælpeforeningens hovedpræsidentinders embedsperiode og de kirkepræsidenter, som de tjente sammen med, skildrer nogle dejlige milepæle i organisationens historie, samt historiske begivenheder i Kirken og i verden. Som hjælpeforeningssøstre i dag glæder vi os også over Herrens organisation for kvinder. Den er en daglig hjælp i vores stræben efter at holde vore pagter, udvise barmhjertighed, styrke familierne og i sidste ende komme til Frelseren, Jesus Kristus.

  1. Højdepunkter fra embedsperioden

  2. Begivenheder i Kirken

  3. Verdenshistoriske begivenheder

* Denne salme stod opført i Hjælpeforeningens referatbog under den 17. mar. 1842 som »Come, Let Us Rejoice«. Men den engelske titel var dengang som nu »Now Let Us Rejoice«.

1842-1844
Emma Smith

»Vi skal udrette noget usædvanligt … Vi forventer usædvanlige situationer og anmodninger om hjælp.« (Hjælpeforeningen, Referatbog mar. 1842 – mar. 1844, notat fra den 17. mar. 1842, s. 12, Kirkens arkiver).

  1. Søstrene i Hjælpeforeningen tog imod profetens formaningen om at »frelse sjæle og tage sig af de fattige og nødlidende«. Profeten udtalte: »Alt det, som jeg vil give til de fattige, giver jeg til denne forening.« Han gav så Emma Smith fem dollar i guld.

  2. Joseph Smith blev myrdet, 1844.

  3. Første offentlige telegram sendt, 1844.

1866-1887
Eliza R. Snow

»Ingen søster [er] så isoleret … at hun ikke kan yde en stor indsats for at styrke Guds rige på jorden.« (Woman’s Exponent, 15. sep. 1873, s. 62).

  1. Søstrene i Hjælpeforeningen involverede sig i silkeavl og andre projekter for at være med til at forsørge deres familier.

  2. Det første tempel i Utah, nemlig templet i St. George, blev fuldført, 1877. Der oprettes hovedpræsidentskaber for Hjælpeforeningen, GUF og Primary, 1880.

  3. Telefonen opfindes, 1876. El-pæren opfindes, 1879.

1888-1901
Zina D. H. Young

»Må vi som kvinder i Zion altid kende og ære vores virkelige stilling.« (Woman’s Exponent, 15. apr. 1889, s. 173).

  1. Søstrene i Hjælpeforeningen i USA støttede den nationale bevægelse til fordel for kvinders stemmeret.

  2. Den første hovedbestyrelse blev dannet i oktober 1892 og bestod af præsidentinder for Hjælpeforeningen i stave.

  3. Templet i Salt Lake City indvies, 1893. Utah blev en stat, 1896. De første enlige søstermissionærer kaldes, 1898.

  4. De første levende billeder (film) vises offentligt, 1896.

1901-1910
Bathsheba W. Smith

»Vedbliv hele livet med at studere flittigt og vinde den kundskab, som har størst værdi.« (Woman’s Exponent, jan. 1906, s. 41).

  1. Hjælpeforeningen iværksætter et studiekursus med klasser for mødre, hvor der undervises i ægteskab, fødselsforberedelse og børneopdragelse.

  2. Hjælpeforeningen sender tøj, sengelinned og hvede som katastrofehjælp både hjemme og i udlandet.

  3. Kirken bliver gældfri, 1907.

  4. Brødrene Wright får deres første fly i luften, 1903. Henry Ford præsenterer Ford T-modellen, 1908.

1910-1921
Emmeline B. Wells

»Jeg ønsker, at søstrene skal studere skrifterne … Lad dem blive jeres hellige bøger.« (Relief Society Magazine, aug. 1919, s. 439).

  1. »Kærligheden ophører aldrig« blev Hjælpeforeningens motto.

  2. Relief Society Magazine blev udgivet første gang i 1914. USA’s regering købte mere end 200.000 tønder hvede af Hjælpeforeningen, 1918.

  3. Første verdenskrig, 1914-1918. Panamakanalen fuldført, 1914. Kvinder får stemmeret i USA, 1920.

1921-1928
Clarissa S. Williams

»Vi er blevet givet større velsignelser end kvinder i nogen anden tidsalder, og vi bør på enhver måde stræbe efter at leve op til det privilegium.« (Relief Society Magazine, dec. 1921, s. 696).

  1. Månedlige besøgslærerindebudskaber optræder for første gang i Relief Society Magazine.

  2. Der lægges vægt på bedre sundhed og uddannelse i familien.

  3. Generalkonferencen transmitteres for første gang i radioen, 1924.

  4. Lindbergh flyver over Atlanten, 1927.

1928–39
Louise Y. Robison

»Søg hen, hvor der er brug for jer. Gør, hvad I kan« (citeret i Belle S. Spafford Oral History, Kirkens arkiver).

  1. Under ledelse af præstedømmelederne arbejdede Hjælpeforeningen på at sætte Kirkens velfærdsplan i værk.

  2. De syngende mødre – Hjælpeforeningskor på stavs- og wardsplan – organiseres.

  3. Kirkens stav nummer 100 organiseres, 1928. Deseret Industries (genbrugsforretninger) grundlægges, 1938. Kirkens 100 års jubilæum fejres, 1930.

  4. Den store depression, 1929-1939. Anden verdenskrig, 1939-1945.

1940–45
Amy Brown Lyman

»De oprindelige medlemmer af denne organisation havde ingen anelse om … hvor stor deres elskede Forening skulle blive.« (»Relief Society in Action Today«, Relief Society Magazine, mar. 1944, s. 139).

  1. Hjælpeforeningens velfærdsindsats øges for at afhjælpe præstedømmet under krigen.

  2. Besøgslærerindernes indsats øges til at omfatte hele familien og til at hjælpe præstedømmelederne med at vurdere familiernes behov.

  3. Krigsperiodens restriktioner begrænsede Kirkens aktiviteter.

  4. USA trådte ind i anden verdenskrig, 1941.

1945-1974
Belle S. Spafford

»Der findes i denne forening et livgivende element … som knytter kvinder af alle nationaliteter sammen.« (»The Spirit of the Gospel, the Soul of Relief Society«, Relief Society Magazine, mar. 1949, s. 148).

  1. Hjælpeforeningen blev en international organisation, efterhånden som Kirkens medlemstal voksede på verdensplan.

  2. Kirkens medlemstal rundede en million, 1947. Generalkonferencerne blev sendt i tv, 1949.

  3. Koreakrigen, 1950-1953. Berlinmuren opført, 1961.

1974-1984
Barbara B. Smith

»Kvinder kan begynde … med deres små børn derhjemme, blandt voksne venner, i deres familie og på deres arbejdspladser … at vise kærlighed og tjene andre hver eneste dag« (»Service Makes the Difference«, Den danske Stjerne, aug. 1984, s. 12).

  1. Nauvoo-mindesmærket for kvinder, som skildrer mange forskellige sider af en kvindes liv, indvies.

  2. Åbenbaring om præstedømmet, 1978. Den samlede mødeplan begynder, 1980.

  3. Hjemmecomputeren lanceres, 1981.

1984-1990
Barbara W. Winder

»Jeg føler en kærlighed til søstrene i Kirken og fornemmer deres værdi som enkeltpersoner. Jeg håber og ønsker, at vi kan blive forenet, stå sammen med præstedømmet og tjene og opbygge Guds rige« (»Jeg elsker søstrene i Kirken«, Den danske Stjerne, okt. 1984, s. 109).

  1. Nye undervisningsmaterialer, som er baseret på skrifterne og koordineret med Søndagsskolens læseplan.

  2. Kirkens slægtshistoriske bibliotek indvies, 1985.

  3. Berlinmuren fjernes, 1989.

1990-1997
Elaine L. Jack

»Vores glæde over Jesu Kristi evangelium og vores plads i hans plan drager mennesker til os og forandrer deres tilværelse. Vi opbygger og inspirerer en verden, som har så inderligt brug for godhed« (»En lille sten«, Stjernen, maj 1997, s. 75).

  1. En 150-års jubilæumstransmission knyttede fem kontinenter og et internationalt søsterfællesskab på 3,2 millioner kvinder sammen.

  2. »Familien: En proklamation til verden« blev udsendt, 1995. Størstedelen af Kirkens medlemmer bor nu uden for USA, 1996.

  3. Sovjetunionen gik i opløsning, 1991. Internet-æraen begyndte, 1993.

1997-2002
Mary Ellen Smoot

»Må vi være eksemplariske kvinder og modigt kæmpe for sandhedens sag.« (»Kom, lad os vandre i Herrens lys«, Liahona, jan. 1999, s. 106).

  1. Inspirationsmødet for hjemmet, familien og den enkelte erstatter hjemkundskabsmøder.

  2. Besøgslærerindebudskabets format ændres til at omfatte skriftsteder og citater fra Kirkens ledere.

  3. Kirkens medlemstal runder 10 millioner, 1997. Mindre templer bekendtgøres, 1997. Konferencecentret indvies, 2000.

  4. Terrorister angriber New York City og Washington DC, 2001.

2002–
Bonnie D. Parkin

»Hvis jeg kunne få et stort ønske opfyldt for [kvinderne] i denne kirke, så skulle det være, at de hver dag måtte føle Herrens kærlighed i deres liv.« (»Føl Herrens kærlighed«, Liahona, juli 2002, s. 95).

  1. Fokuserer på en vellykket overgang fra Unge Piger til Hjælpeforeningen.

  2. Underviste søstrene i, at de skal føle, at de hører til i – ikke blot overværer – Hjæpeforeningen.

  3. Templet i Nauvoo i Illinois indvies, 2002. Tre apostle kaldes til at virke som områdepræsidenter uden for USA, 2002, 2004.