Klou el Ongdibel
Oba Kltalreng
April 2021 General Conference


Oba Kltalreng

Mesel bo momerk er kau loba blekokouii, ulekerreu, me a klechubechub, e ak yaksok er kau el mo ngosuterir a rechad e omekungil a reng.

Uchelel a omesodel

Tiang diak el sal mechas a rengud el tekoi el betik er a omesuub ra science a le bebil eng mukrael lokiu a kmal beot el tekoi el ua rodech sel ruebet er a kerrekar?

Chelechal sils, mei e kuchais sel mlo chemolt leng dilubech luchul sel tebechedel a usangi.

Sera 1970, e a rosiik a mle kudmokl a omesubir el mo omes er sel mo olechotel a blekerdelel omengang a bol rrelii er a chaidireng. Ng betok er a euid el klebesei, e tulmekang a bebil er a usangi er a betok el laok e mesuub a rretel a resechir, rretel a chaidireng, me a mekngit el laok.

El uaikel di bla lodengei, el betok er aikal usangi a ulecholt a chachisois el laok el mlo medechel er a chelsel a ngerdir. Ng diak el dil tiang el merkong! A rosiik a mla metik er a kmong ngeral el diak dungil medengelii. Ngokiu a rokui el usangi a ulecholt a chachisois el laok el mlo medechel, a tara delbechelel a usangi a mechas a rengud leng mle okolem el basent el mekesai a lekir er a rebebil. Ng mlo chemolt el uai a lulemes er a eru el bedengel a delbechelir a usangi.

Sel denguu er a re scientist, e a kekka el uaitang a sebechel mo uchul eng mo diak a cheliuir. Tiang mekera e sebechel uaisei? Tirka el usangi a ta ulechellir el mlara New Zealand, el mlara osisiu el cheroll. Dersta er tir a ngilai a osisiu el disel a osisiu el kall.

Tiang locha ngera belkul?

A ika el kekka ng tilmelii tial omesuub? Tiang mla rengii a telemall er a llecheklel el omesuub?

Tirka el scientist a meringel loureor el mesuub er tial dimlak lolechesuar er ngii el tilobed el cherrengelel umesuub!

Te mocha, omes er tirka el chad ra ureor. Tiang kol sebechel aikel luruul a chad ra ureor el mo ngodechii a kekka er a omesuub? Sera lomes el kirel tiang, e te mlo metik er ngii el kmo a bek el usangi lolab a mekesai el laok e mle ngara ulekereuil a di imol chad ra ureor. Ngika ulmekang tirkal usangi er ngii lolab a osisiu el kall el di uai a rebek el chad. Engdi, a tara scientist a uluchais, “ngkal redil a kmal tokubets el ungil a rengul chad e kmal omekerreu.” Sel lomekang er tirkal usangi,“eng mengedecheduch er tir, omechull, e melaiu er tir. … Ng dial el sebechel el diak loruul el uaisei. Tia ku kmal di teletelel’”1

siasing/Llecheklel
Ungil el chad er a osiik lobengkel a usangi.

Ng betok a luruul el dimlak di lomesterir a kelir a re usangi. Ng milsterir a beltikelreng!

Sel de kot el omes, eng uai a lak el kirel luchul el klou a lengedechii, eng di a re ngara chelechad ra rosiik a diak lesa ngii di el rolel.

Me te liluut el omelekl er a omesuub—tiaikid el taem e te kmal mlo kerekikl er a bek el teletelel. Sera bocha loltobed er a ulebongel el kekka, eng di mle osisiu a dilubech! A re usangi el mlar cheuchel a ungil lomekerreu el chad ra siik a mle telkib el ngarbab lungil a bedengir.

A re scientist a mlo luchesii e merkii a cholechotel tial omesuub lokiu a tara ngarbab el babier. Science2

Bebil rak ruriul e tial kekka er tial omesuub a dirk mesisiich er tial chelechad er a tekingel a ukeruul. Aikal sesel rak ea, Dr. Kelli Harding a lilechesii a buk el dai er ngii a The Rabbit Effect el longkiklii tial omesuub. Sel mocha ulebongel el milluches: “Mnguu a usangi el mekngit a bedengel. Mongedecheduch el mo er ngii. Morkedii. Mo msa beltikelreng. … A deleuill a ngarngii a rrelii. … Maleuaisei,” eng mlo merkui er ngii, “a ngodechii a ulekerreuil a bedengel lokiu a ugil teletael a ultuil er a omerelled el mora tang, teletelel a klengar er kid, me a ikel uldesued el kirel a belkud a rechad.”3

Sel denguu er a omesuubir a rechad, ea did el omech a science me a klemerang er a ebangkelio sel bebil eng ual mekesai e meteu a delongelel. Engdi sel de Kristiano, loltirakl er a Jesus Kristo, el Uruil-klebesei el Santo-e a olechotel tial omesuubir a rescientist a uai a dodengelii e ra bai le mechas a rengrud er ngii. Denguu er ngak, tiang a loiang a tara renga er a chutemel a bekokeuii el uaia a llechul, osisechklel a ebangkelio er a omekungil, chedaol el tekoi el reng, e , di ual cholt, dirkek el tech.

Uldak el Reng

Ser a loker, “Mastang, el ngii a ungil el llach?” a Osboel a dilu el kmo “bo mo beltik el reng er a Rubak el Dios loba rokui el rengum,” oltirakl er a, “Moubeltik el reng er a tonari er kau.”4 A nger er a Osobel a smisichii a chedaol ngercheled. A re profets er a chuodel taem a mellach el kmo “ng diak el kirel ngarngii a klautok er a ta ma a tang, [ke] de bai omes el bedul uchei … , loba [rengud] el mo oldak a reng e kaubeltikelreng.”5 Eng lmuut losisecheklid el kmo “a klisiich me a lechub a ongetikaik … a kirel di mekedmokl … lokiu a delmedemek me a klengariou el reng, … lokiu a blekokouii, … e diak el blulak.”6

Akumerang el kmo tial osisechakl a mora rokui el Uriul-klebesei el Santo: remeklou, ngeasek, me a rengalek.

Ka momdasu er tiang, e bo kungedecheduch el melemalt el mo er kau el ngalek er a Primary el telkib.

Kemiu a mla moungil medengelii el kmo a bekokouii a kot el klou a belkul. A bades ra chelitakl er a Primary, “I’m Trying to Be like Jesus,” olisechakl:

Bom kaubeltikelreng el di uai a Jesus el betik a rengul er kemiu.

Molasem el ochotii a blekokouii er a rokui el tekoi el moruul.

Bo medemedemek e mungil er a omeruul me a uldasu,

E le a ikaikid el tekoi a ble lolisechakl a Jesus.7

Meng uaisei, kau a dirrek el bebil er a taem eng mo meringel er kau. Tia kid a cheldecheduch el locha sebechel ngosukau tia mesaod el kirel a buik er a Primary el ngkel a Minchan Kim el ngara South Korea. A rechad ra blil a mlo chedal a Ikelesia er a kmeed el elolem el rak ra mla memong.

siasing/Llecheklel
Minchan Kim

“A tara sils er ak ngara skuul, e a bebil er a ki mdak el klass a mle omekakou er a tara ngalek er a skuul lomekedong er ngii a mekngit el tekoi. Tia kora mle omosiroi, meng mle sesel sandei el kteloi er tir.

“Sesel sandeu ruriul, eng kal buil a uluchais er ngak el kmo ng di mle outingaol a leko ngdi mlak el lomekerreu el kirel, eng di ngii a kmal mlo mekngit a rengul er a ikal tekingam, meng lilangel sel bek el klebesei. Ak kileed e ak lemangel er a louchais er ngak. Ak mlo ouchel a renguk e mle soak el mo olngeseu er ngii. Sera bol kukuk e ak mlong e mengaichiklang er ngii e ullengit a klausubes, me ak melekoi, ‘Ak meral mlo mekgit el mle omekakou er kau.’ Ngulengasech a medal er ngak, e mlo mad el llangel.

“Engdi tirka el bebil er a rengalek a millemolem el omekakou er ngii. Mak mo dobedebekii ak silubii er a klass er a Primary: molilt er a melemalt. Me Ak ullengit er a kimdak el klass me bol stob. Betok er tir a mle melilt el diak lolodech, a blekerdelir e mle kesib a rengrir er ngak Engdi a tara buik e dilu mousubes, me kemam el tedei a kmal mlo ungil sechelei.

“Me a dirk omekakou er ngi a di mekesau, ng di ngungil a rengul leng ngii el chobengkemam.

“Ak melilt er a melemalt sel kulengeseu er a sechelei el ousbech a ngesou.”8

siasing/Llecheklel
Siasing er a Minchan Kim

Tiang diak el sal lungil lokesiu el merkau el melasem el mo uai a Jesus?

Elechang, e tia mora rengeasek el buik ma redil, sel morael mo meklou, e a ulekakou el mora rebebil a sebechel kisbekl e kmal mo kengaol. Dakt, ngar klengit el reng, mal lmuut el mekngit a blechoel el obengkel a chad el lomecheracheb. “A omecheracheb a diak el beches el tekoi, a social media me a beches el klekedall a mla nguu a omrecheracheb el mora kuk tara beches el teletael. El blechoel el mekudem, e di ngarngii lorrouk-omcheracheb lokiu a melidiul.”9

Ng bleketakl, el cherarou a ousbech er tiang el mo melemall er a telecheroll er kemii. Ng diak a basio er tiang er a chelsel a cyberspace, beluam, skuul, chelechad, me a klass er kau. A kulengit me bo morull a rokui el sebechemiu el kudmokl aikal basio el mo mui er a blekokouii e selbechakl. Alsekum ek meral omtab me lechub e kom tebedechelel er a chelsel aikal rokui, Ak medengei el kmo ng diak a ungil tekoi el kirel aikel mla mo merek el bileskid a Elder Dieter F. Uchtdorf:

“Sel bok kirel a ouketui, telulechoid, okemetii, mengoit, orreked a klengit el reng, mecha lechub eng reng el mo meruul a mekngit, kulengit memruul aikang:

“Motorebengii!”10

Ke rirengesii sei? Mterbengii! Mesel bo momerk er kau loba blekokouii, ulekerreu, me a klechubechub ngii mesel loak a melidiul, e ak yaksok er kau el mo ngosuterir a rechad e omekungil a reng.

Ak mla mengedecheduch el mora rengalek er a Primary me a rengeasek, me chelecha e a cheldechedechak a mora remeklou el chad er a Ikelesia. Ng kot el ngercheled el mo muchelii a teletael e mo okesiu er a blekokouii, uldimukl, me a ungil blekeradel—e mo melemolem el molisechakl a blekeradelel a Kristo el mora merael mei el telecheroll el kmo ngera ke de dmung e mekera dorull. Ng kmal klou a ultutelel a domes a olangch er a beluu el ngii a merael bedul omeliakl er a chelsel a balatiks, deruchall er a buai, me a kmeed el rokui loruul a rechad el meleakl.

A President M. Russell Ballard a dirrek el mla olisechakl el kmo a Uriul-klebesei el Santo a diak el dil bekokouii el mo er a derta er tir te dirrek el mo kirir el uaisei el mora rokui el chad el iliuekl er kid. Ng ulemes: “Ak blechoel rongesterir a rechedad el melemall a rengrir a rechad ra ngodech el klechelid e olechib a mederir e mechititerir. Tiang a dubech er a beluu el oumesind er ngii a betok a rechedal a ikelesia er ngii. Ak mla rongesterir a mekngit a uldesuir lobekel el melekoi er a rengelekir meng diak loilil lobengkel a a ngalek el ngii a tonari e le a rechad er a blirir a diak el chedal a Ikelesia. Tial bedengel a blekeradel a diak loltirakl a osisecheklel a Rubak el Jesus Kristo. Ng diak el sebechek el mo medengei el kmo ngera uchul metirkal chedal a Ikelesia a mechei choua ika el tekoi meng mo er ngii. … Ng dirkak a tang me lak krengesii a tekoi el kirir a rechedal a Ikelesia el loldubech er tir moubeltik el reng, bekokouii, oba kllouelreng, e ungil el mo er a resechelid me a re tonari el tir a ngodech a klechelid er tir.”11

A Rubak a mengerchir er kid el mo olisechakl el kmo a oldak a ungil kirel a ketalreng e a omengeroid a mouchul a te mo obii.

Sel de oltirakl er a Jesus Kristo, eng mechas a rengud el remenges el rengelekel a Dios a le mekngit er tir e le tir el chad er a tara beluu. Ke doumekikngit el reng lorrenges er a mlorngii el odechelakl el mora rechad el tir a Chedelekelk, Asian, Latino, malechub e ngii di el bedengel a chelechad. A ultelechakl, klautok el kirel a chad ra tara beluu, malechub a klaodechelakl a diak el kirel ngarngii a basio er ngii er a hang, beluu, me a kerensel a Ikelesia.

Mei me a derta er kid, el diak el iior er a rekid, dolasem el mor sel kot el lungil teleteled.

Mou beltikereng er a Rechereuem

Mesel molasem el odersau lokiu a beltikelreng, omengull, me a blekokouii, eng dirrek el sebechem el metemall malechub eng mo ngarngii a mekngit el kirem lokiu a lolilt a rebebil. Me ngera ng sebeched el rullii kung? Kid oltirakl er a uleklatk er a Rubak el mo “moubeltik el reng er a cherreuem… e moluluuch el mor tirkel omteluub er kau.”12

Kid a meruul a rokui el sebeched el mo mesisiich er a cherarou el ngii a mei er a roled. Kid a melasem el outekangel el mor medad, e bek al taem el doluluuch me a chimal a Rubak bol ngedechii a teletael el de ngar a chelsel. Kede mereng a sulir tirkel Ngii a mla ngoititerir el mera roled el mo olengeseu er kid.

siasing/Llecheklel
Mengasireng er a Quincy, Illinois

Ng rutechii a renguk a okesiul tiang el ngara reksi er uchelel a Ikelesia. Sera winter er a 1838-1839, e a Joseph Smith me a rebebil er a oungerachel er a Ikelesia a mlo mechesimer er a Liberty Jail er sera re Uriul-klebesei el Santo a le morimel el mellukl er a delengcheklir el ngara beluu er a Missouri. A re Santo a mle chebuul, diak a resechelirir, e mengard er a kelekolt e diak a ngera er tir. A rechad er a Quincy, Illinois, a milsa chelebulir me te mlo oderseterir loba klechubechub me a klsechelei.

Wandle Mace, el kiei er a Quincy, e ngmlo uriul eng melebedebek er sera le kot el mesterir a re Santo er bita er a Mississippi River el kiei a teleketek el tento: “A rebebil a ulemerk a mamed el merrob a a eolt, … a rengalek a mle ouderiu er a kerrasem el iliuekl er a ngau el eolt a millokou er ngii el mong e mei meng diak a kmal ngeral relii. Tirka el mechebuul el re Santo a mlengard er a ringel.”13

Sera lesa teletael el lengarngii er re Santo, a re mle kiei er a Quincy a mlo dmak e ngmai a ngesou, me a rebebil a mlo olengeseu lolengakt er tirkal beches el sechelirir el mo imuul er a omeuachel. Mace a millemolem: “[Tir] a uldersi a kou; a merchant klaidesachel er a delongelir el tir a mo sebechel el mo ua seizi … lobengkel … babi, … sukal, … oiacher me a bail, rokui el chebuul el chad a kmal lousebech.”14 Ng di mle mereched , e a remlodik a mla mobetok er a rechad er a Quincy, el tir a milok a chesmerel a blirir e ousbech a mle mekesai el kloklier el kmal klou a le chiloit.15

Betok el Santo a di mlak e metemall sera meringel el kelekolt e leng sel klechubechub me a blekokouii er a rechad er a Quincy. Tirkal anghel er a beluulechad a milkais a rengrir me a blirir, e milsterir a olsobel el ulekerreu, ungil reng, me a—altang eng kot el klou a belkul—chim er klesechelei el mora mengard er a ongarm el re Santo. Meng mle kekedeb el taem el kiei er a Quincy, a re Santo dimlak a tang me lobes a dmolech lomereng el saul el mora betik ra rengrir el tonari, me a Quincy a mlo merael chisel el “beluu el lolengeseu.”16

Me sel sekum me a berraod a mei er kid lokiu, meringel, mekngit, el omeruul ra reng el kmal mekngit, eng sebeched el melilt el mo oureng el ngara Kristo. Tial urunguled a ngar sel Ongit e yaksok el kmo “bo lungil a rengmiu, e le ak mo omerkael er kemiu”17 me Ngii a mo chemedaol a berreded el mo klungioled.18

Ungil Mengkar a Sib

Mei e de torebengii sel dulemuchel er ngi: chubechub er a chad lomekerreu er a smecher, di mle ngii el odersii er a bekokeuii loba melisiich el reng, e diak el omtab er a otebedel-omekungil er a rengul a charm el ngii a omekerou el kirel. E le ngerang? Ngera uchul le tia ikid a meral teletelel!

Me sel domes lokiu osengel a ebangkelio, e kede mesekid el dirrek el ngar eungel a ulekerreuil a chubechub lomekerreu, el Ngii a odersii loba blekokouii me a ulekereuil a reng. A Ungil Mengkerngel a Sib a medengelii a ngklel a derta er kid “e ngarngii a soal er kid.”19 A Rubak el Jesus Kristo di mle Ngii el kmu el kmo: “Ngak a ungil el mengkerngel a sib, e medengelii a sib er ngak. … Me Ak [nguu] a klengar er ngak el kirel tirkal sib.”20

siasing/Llecheklel
Msikii ngkel reriid el sib

Ngar tial chedaol el sandei er a Baskua, Ak metik er a ngarngii el budech el medengei el kmo “a Rubak a mengkerngek”21 ea derta er kid a lodengelii e ngar eungel a ungil ulekerreuil. Sel de chebengelii a eolt me a seseleolt, secher me a telemall, e a Rubak—el Mengkernged—a mo omekerreu er kid loba beltikel reng me a blekokeuii. Ngii a mo omekungil a rengud e mekbeches a bedenged.

A ikang a kouchais—me a Jesus Kristo a Osobeled e Olsobel—el ngara ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Mesa Kelli Harding, The Rabbit Effect (2019), xxiii–xxiv.

  2. Mesa Robert M. Nerem, Murina J. Levesque, and J. Frederick Cornhill, “Social Environment as a Factor in Diet-Induced Atherosclerosis,” Science, vol. 208, no. 4451 (June 27, 1980), 1475–76.

  3. Harding, The Rabbit Effect, xxiv, xxv.

  4. Mesa Matthew 22:36–39.

  5. Mosiah 18:21; smisichii a belkul.

  6. Doctrine and Covenants 121:41–42

  7. “I’m Trying to Be like Jesus,” Children’s Songbook, 79.

  8. Adapted from Minchan K., “The Apology,” Friend, Jan. 2020, 35.

  9. Frances Dalomba, “Social Media: The Good, the Bad, and the Ugly,” Lifespan, lifespan.org.

  10. Dieter F. Uchtdorf, “The Merciful Obtain Mercy,” Liahona, May 2012, 75.

  11. M. Russell Ballard, “Doctrine of Inclusion,” Liahona, Jan. 2002, 41.

  12. Lukas 6:27–28

  13. Wandle Mace autobiography, circa 1890, typescript, 32–33, Church History Library, Salt Lake City.

  14. Wandle Mace autobiography, 33; spelling and capitalization standardized.

  15. Mesa Richard E. Bennett, “‘Quincy—the Home of Our Adoption’: A Study of the Mormons in Quincy, Illinois, 1838–40,” Mormon Historical Studies, vol. 2, no. 1 (Spring 2001), 110–11.

  16. Mesa Susan Easton Black, “Quincy–A City of Refuge,” Mormon Historical Studies, vol. 2, no. 1 (Spring 2001), 83–94.

  17. Mesa Doctrine and Covenants 78:18.

  18. Mesa 2 Nephi 2:2.

  19. Mesa James E. Talmage, Jesus the Christ (1916), 417.

  20. Johanes 10:14–15.

  21. Psalm 23:1