Kristusbarnet

Præsident Emily Belle Freeman

Unge Kvinders hovedpræsident

Hvor er jeres fokus denne jul?

Et år tog jeg et lille job over flere eftermiddage for at spare penge sammen, så jeg kunne købe et krybbespil. Jeg købte et meget billigt sæt, hvor der fulgte en lille træstald med. Figurerne skildrede børn klædt i krybbespilskostumer; de var ca. seks centimeter høje og lavet af hvidt porcelæn. Jeg valgte netop det sæt, fordi vi havde to små drenge – Caleb på tre og Josh på lidt over et år.

Jeg tog krybbespillet med hjem og satte det forsigtigt op på sofabordet i vores stue. Caleb ville straks se den nye udstilling. Jeg forklarede ham tålmodigt, hvor skrøbelig hver figur var, og at han ikke måtte røre dem, men kun se på dem med øjnene. Jeg brugte et øjeblik på at udpege Josef med sin hyrdestav og Maria, der knælede ved siden af vuggen, som Jesusbarnet lå i. Der var en lille engel, tre vise mænd og en hyrde med to små lam. Jeg placerede omhyggeligt hver figur på dens plads. Så lænede Caleb og jeg os tilbage og beundrede stolt vores nye julepynt.

Næste morgen kom Caleb hurtigere ned ad trapperne end jeg. Et kvarters tid senere gik jeg nedenunder og stoppede op for at beundre min nye skat på vej ud i køkkenet. Jeg blev overrasket over at se den i fuldstændig uorden! Alle figurerne var blevet klemt sammen i stalden. Der syntes ikke at være noget mønster eller nogen grund til deres placering, og jeg vidste, at Caleb måtte have været involveret.

Jeg satte forsigtigt hver figur tilbage på sin plads og gik hen for at hente Caleb. Igen forklarede jeg tålmodigt, hvor vigtigt det var ikke at røre de små figurer, for de kunne knække. Caleb var sådan et lydigt barn – det havde han altid været – og jeg vidste, at det ikke ville ske igen.

Forestil jer min overraskelse, da jeg gik ned ad trappen næste morgen og fandt krybbespillet i samme uorden som morgenen før. Denne gang gik jeg direkte ind og hentede Caleb. Da jeg viste ham det rodede krybbespil, spurgte jeg: »Rørte du ved krybbespillet?« Han så op på mig med sine runde blå øjne og svarede: »Ja.«

»Husker du, at du ikke må røre mors krybbespil?« spurgte jeg. Igen var svaret det samme: »Ja.«

»Hvorfor rørte du så ved det?« spurgte jeg overrasket.

»Fordi de ikke kan se Jesus,« var hans enkle svar.

Jeg kiggede omhyggeligt på krybbespillet og indså, at der måske var en orden i uordenen. Hans klodsede små hænder havde forsøgt at placere hver figur i en cirkel omkring den vigtigste del – barnet i krybben. Stuvet sammen i den lille stald havde de alle et perfekt udsyn til barnet. Alle kunne se Jesus.

Det var en betydningsfuld lektie.

Af åbenlyse årsager forblev vores fremstilling af krybbespillet sådan resten af julen, og sådan har den været hvert år siden da.

Det er interessant, at Caleb aldrig rørte krybbespillet igen, da hver af figurerne omhyggeligt var blevet anbragt i en cirkel rundt om barnet. Han var tilfreds med placeringen. Den vigtigste figur var kommet i fokus.

Hvor er jeres fokus denne jul?

Kan I se Jesus?