2024
Giv
December 2024


Giv

Små venlige handlinger gør en stor forskel.

Kyllinger

Her er en lille matematisk ligning: Hvad er 270 x 2? Hvis I svarede 540, har I ret. Men hvis I svarede 5.000, har I endnu mere ret – måske bare ikke til jeres næste matematikprøve.

Dette ret utrolige stykke matematik refererer til det, der skete, efter fremmede rundt om i verden besluttede at vise lidt venlighed. Takket være donationsmaskinerne i Oplys Verden-kampagnen modtog 90 kvinder fra en lille landsby 270 små kyllinger. På kun 2 år (derfor 270 x 2) forvandlede disse kvinder disse kyllinger til 5.000 kyllinger – og der kommer stadig flere. Faktisk leverer de samme kvinder nu kyllinger gennem det samme donationsmaskine-program.

Sådan er det med venlighed. Ofte har vi ingen idé om, hvor meget godt vores enkle handlinger kan medføre. Det er lidt ligesom at kaste en sten i en dam og så bare gå væk, uvidende om krusningerne, der strækker sig bredere og bredere ud i vandet.

Uanset hvordan I viser andre venlighed i denne juletid, så skal I vide dette: Jeres indsats gør en forskel.

Sandsynligvis meget mere, end I tror.

Her er blot nogle få historier fra rundt om i verden, der kan inspirere jer til at sprede jeres venlighed denne juletid.

Nye talenter, nye venner.

unge deltager i tjenesteprojekt

Ashton L. er 17 år og fra delstaten Mexico i Mexico

Da områdepræsidentskabet bad vores stav om at udføre et tjenesteprojekt, fik jeg den idé at tage hen på et lokalt hospital og donere håndlavede tæpper og huer til mødre og deres babyer.

ung mand strikker

En søster lærte mig at lave tæpper, og så underviste jeg andre. En anden søster i min menighed lærte at strikke og underviste så mig og alle de andre. Vi havde en aktivitet, hvor de unge hjalp med at lave tæpper og huer. Selv de voksne i vores stav, både mænd og kvinder, var begejstrede for at »oplyse verden« og hjælpe til.

unge og missionærer med tæpper

I sidste ende lavede vores stav 200 babyhuer og 480 tæpper! Da vi var færdige, tog en gruppe fra min menighed hen for at donere tingene til mødrene på hospitalet.

en ung mand og en ung kvinde med tæpper

De blev så glade, og jeg tror, at de følte Kristi kærlighed.

ung mand giver tæppe til nyfødt

Jeg har tænkt på tjeneste, og hvordan det har hjulpet mig som Kristi discipel og som Guds søn. Noget, jeg har indset, er, at tjeneste hjælper mig til at komme Gud nærmere, især i svære tider i mit liv. Tjeneste er den bedste måde at komme Gud nærmere på.

Gud har givet os talenter og gaver. Hvis I ønsker at lære noget for at velsigne andre, vil han hjælpe jer med at udvikle den færdighed. For at blive en velsignelse for andre mennesker har han brug for, at vi er villige og rede. Selvom I føler, at I ikke er noget særligt, eller at I ikke har noget at give til andre, har I det. I skal bare vende jer mod Gud, og bede ham om at åbne jeres øjne. Han vil hjælpe jer til at se, hvordan I virkelig kan være en velsignelse for andre.

Donationsmaskiner og glædelige tidender

unge, der synger

Texas i USA

Familien Howard delte musikkens gave, da de sang julesange for folk, der benyttede donationsmaskinerne, og andre forbipasserende. Syv ud af ni søskende i familien Howard og deres forældre sang, imens deres 19-årige søster Emily, som er en prisvindende pianist, akkompagnerede dem.

»Det var den bedste oplevelse nogensinde!« sagde Hannah på 17 år. »Jeg elskede at bidrage til en salig fred omkring donationsmaskinen og bringe glæde til alle, der kom! Selvom der måske var travlt på gaderne, og der er meget, der skal nås i julen, elskede jeg at dele kristuslignende kærlighed for en kort stund. Jeg så al den glæde, der var, da jeg tjente, og det bragte fred og juleglæde i mit hjerte.«

ung kvinde og ung mand ved Oplys Verden-tjenesteprojekt

Tennessee i USA

Sam S. og Sofi J., der er gymnasieelever, oprettede en ny skoleklub med det formål at indsamle penge til donationsmaskinerne. Deres oprindelige mål var at skaffe nok til at udføre »777-udfordringen«. (Når bidragydere trykker på 7 tre gange på donationsmaskinerne, køber de en af alt). Med de generøse donationer, der blev indsamlet fra studerende, var Sam og Sofi i stand til at gennemføre 777-udfordringen to gange.

Sofi sagde, at denne oplevelse lærte hende, at der er mange forskellige måder at tjene på, og hver lille donation hjælper på en eller anden måde.

»Jeg lavede indsamlingen for at udvide rækkevidden af donationsmaskinerne til mit lokalsamfund og gymnasium,« sagde Sam. »Jeg ville også bevise, at teenagere kan gøre en forskel og oplyse verden.«

ung mand ved Oplys verden-donationsmaskine

Western Australia i Australien

En aften lige før jul tog James H. hen til en donationsmaskine med sin familie. Han valgte at donere en skolepakke, fordi han ønskede at hjælpe nogen med at få de vigtigste ting, de har brug for i skolen. »Jeg er taknemmelig for velsignelsen ved at få en uddannelse,« sagde James. »Det er noget, jeg ville ønske, at alle børn i verden kunne få, da det åbner døre for muligheder for at velsigne deres eget og andres liv.«

to unge kvinder ved Oplys verden-donationsmaskine

Quezon i Filippinerne

Princess Jewel V. og hendes søster Princess Jazmine Miraede N.V. havde en »bemærkelsesværdig oplevelse« ved en donationsmaskine i Filippinerne.

»Det var et stort øjeblik for os begge, da vi brugte donationsmaskinen sammen,« sagde Princess Jewel. »Det var opmuntrende at vælge gaver til dem i nød, fra nødvendigheder til skolematerialer og lægehjælp. Denne oplevelse med at dele sammen med min søster styrkede vores bånd og lærte os om kraften af medfølelse og generøsitet, selv i vores alder. Det var en meningsfuld påmindelse om den indflydelse, vi kan have ved blot at give.«

Sæt jeres eget aftryk

Ringe i vandet

Som profeten Alma lærte sin søn Helaman: »Ved små og enkle ting bliver der udrettet store ting« (Alma 37:6).

Så giv af jer selv, jeres tid, talenter, kærlighed eller tjeneste på den ene eller anden måde i denne juletid. Her er nogle forslag:

  • Stil jer i kø, og tryk på en knap eller to på en donationsmaskine.

  • Smil og sig hej til nogen, der ser ud til at være lidt ensom.

  • Tjen venner, naboer eller endda fremmede.

  • Inviter venner og naboer til juleaktiviteter.

  • Inviter venner til at gå i kirke med jer søndagen før jul.

Husker I analogien om damme og ringe i vandet fra før? Smid selv et par småsten i.

Verden vil være glad for, at I gjorde det.