Kom og følg mig
Den dyrebareste gave
I denne tid med at give gaver kan I fokusere på de fantastiske gaver, som vor himmelske Fader og Jesus Kristus giver jer og det, I til gengæld kan give dem.
Gaver, vi har fået
Profeten Moroni minder os om, at »enhver god gave« kommer fra Kristus (Moro 10:18). Vor himmelske Fader og Jesus Kristus er de ultimative gave-givere! Hvis vi prøvede at lave en liste over alle de gaver, de har givet os (såsom den luft, vi indånder, regn, evnen til at synge og danse osv.), kunne listen fortsætte for evigt! Alt godt i vores liv kommer fra Frelseren og vor himmelske Fader.
Her er blot nogle få af deres gaver til os:
-
Kristi liv, død, sonoffer og opstandelse (se Joh 3:16)
-
Muligheden for evigt liv – »den største af alle Guds gaver« (se Joh 10:28; L&P 14:7)
-
Frelserens eksempel (se Joh 13:15)
-
Dåb og Helligåndsgaven (se 2 Ne 31:12; Joh 14:16)
-
Præstedømmet eller Guds myndighed og kraft på jorden (se Moses 6:67; Matt 10:1)
-
Guds befalinger (se Joh 13:34)
-
Visdom og kundskab (se Jak 1:5; 2 Ne 28:30)
-
Pagter og ordinancer som nadveren og tempelbegavelsen (se Matt 26:26-28; L&P 124:39)
-
Svaghed – jep, det kan også være en gave! ( se Eter 12:27)
-
Enestående åndelige gaver (se Moro 10:8)
Disse er blot nogle af de mange gaver, der nævnes i skrifterne, men der er mange flere!
Udfordring: Prøv at tilføje til denne liste og se, hvor lang den kan blive!
Gaver vi kan give
Hvad kan I give nogen, der allerede har givet jer alt? Skrifterne har nogle gode ideer til gaver, som I kan give vor himmelske Fader og Jesus Kristus. (Skrifterne viser os også, hvordan de straks velsigner os med flere gaver, når vi giver til dem).
|
Gaver, vi kan give Gud |
Gaver, han giver os til gengæld |
|---|---|
|
Hold befalingerne. |
Gud vil velsigne jer og skænke jer fremgang. (Se 1 Ne 2:20; Mosi 2:22). |
|
Fornægt jer selv al ugudelighed og elsk Gud. |
Hans nåde er tilstrækkelig for jer. (Se Moro 10:32). |
|
Giv et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd. |
I vil blive velsignet med Helligånden. (Se 3 Ne 09:20). |
|
Elsk alle omkring jer. |
Andre vil se, at I er Jesu Kristi discipel. (Se Joh 13:34-35). |
|
Kom til Kristus, tag hans åg på jer, og lær af ham. |
I vil finde hvile for jeres sjæl. (Se Matt 11:28-29). |
|
Del evangeliet med andre. |
Kristus vil være med jer. (Se Matt 28:19-20). |
Vælg denne jul en gave, som I kan give til Frelseren og vor himmelske Fader. I kan vælge at give en fra denne liste, finde andre ideer fra skrifterne eller spørge vor himmelske Fader om en specifik og personlig gave, I kan give. Selvom jeres gave måske ikke kan sammenlignes med deres gaver, vil jeres gave – hvis den gives med hjertet – stadig bringe dem glæde. Når I gør det, kan I gøre denne jul til en, I aldrig glemmer!