»I Cagayan i Filippinerne«, Til styrke for de unge, mar. 2022.
Sådan tilbeder vi
I Cagayan i Filippinerne
Foto: Getty Images
Magandang araw! Kamusta?
(Det betyder »Goddag! Hvordan går det?« på tagalog).
Jeg hedder Agravaine L.
Jeg er fra en lille by i Cagayan i Filippinerne. Jeg bor sammen med min oldemor og oldefar, min bedstemor, min mor og mine to søstre. Ja, vi er helt sikkert en stor familie! Det er ret almindeligt her i Filippinerne. Filippinere er kendt for at have stærke familiebånd. Det er det, jeg bedst kan lide ved at bo her. Det tropiske vejr, er bare en bonus!
Mine yndlingshobbyer er at læse magasiner og lytte til podcasts og opløftende musik. Jeg kan også godt lide at skrive breve til mit fremtidige jeg, min fremtidige mand og mine fremtidige børn!
At studere og dele
Det jeg bedst kan lide ved at være medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er, at jeg ved, at jeg er i Kristi sande kirke. Jeg elsker at besøge templet, dele evangeliet og gå til seminar sammen med mine venner. Jeg lærer så meget af disse oplevelser.
Jeg kæmper nogle gange med at holde ud til enden. Men jeg gør mit bedste for at studere skrifterne hver aften. Kom og følg mig hjælper mig meget i mit personlige studium! Jeg elsker også at læse historier fra andre unge i Kirkens tidsskrifter. Jeg bruger appen Evangelisk bibliotek, så jeg kan have opløftende budskaber med i lommen, uanset hvor jeg er.
De fleste af mine venner i skolen er medlemmer af Kirken. Jeg tænkte engang, at det betød, at jeg ikke havde nogen muligheder for at fortælle andre om evangeliet. Men jeg har lært, at det at dele evangeliet ikke behøver at være med nogen fra en anden trosretning. Jeg elsker at dele mit vidnesbyrd med min bedste ven i skolen, og hun er også medlem!
Sabbatten
Vores hus ligger langt fra kirkebygningen, så min søster og jeg er nødt til at planlægge det i forvejen for at nå frem til vores møder til tiden (eller gerne lidt før).
Vi vågner kl. 4 om morgenen og går til min mosters hus, som er på vejen til kirkebygningen. Her skifter vi fra vores spadseretøj til vores kjoler. Så går vi igen i 30 minutter mere for at komme til kirkebygningen (eller nogle gange 25 minutter, hvis vi går rigtig hurtigt). Fordi vi planlægger vores søndage i forvejen, kommer vi aldrig for sent! Eller næsten aldrig. Vejen bliver meget pløret, når det regner. Engang regnede det så meget, at jeg sad fast i mudderet og ikke kunne bevæge mig!
Men det er det hele værd, når vi først kommer hen i kirken. Jeg føler fred og glæde ved at tale om evangeliet og sprede Frelserens glade budskab. Jeg elsker at dele mit vidnesbyrd ved hvert faste- og vidnesbyrdmøde! Mine søndagsskoleklasser er også et fantastisk sted at dele min indsigt i Jesu Kristi evangelium og også lære af andre.