2022
Ånden kan hjælpe mig til at vide, hvordan jeg kan tjene
Marts 2022


»Ånden kan hjælpe mig til at vide, hvordan jeg kan tjene«, Til styrke for de unge, mar. 2022.

Temaet og mig

Unge fortæller om, hvordan de efterlever De Unge Kvinders og Det Aronske Præstedømmes tema

Ånden kan hjælpe mig til at vide, hvordan jeg kan tjene

»Som Jesu Kristi discipel stræber jeg efter at blive som ham Jeg søger og følger personlig åbenbaring og yder omsorg for andre i hans hellige navn.«

Billede
en ung kvinde

Under COVID-19-pandemien tjente mange mindre, eller mistede sågar deres arbejde. Jeg ville gerne lette deres byrde lidt. Med støtte fra min mor og far og ved at bruge mine egne penge begyndte jeg at give mad til dem, der havde brug for det. Jeg gjorde det som regel ved at bestille mad til andre via en cykeltaxaapp. Nogle gange satte jeg mad af på steder beregnet til dem, der kæmper økonomisk.

I Indonesien er der mange, der kører motorcykeltaxa. Vi bruger en app på vores mobiler til at booke dem. Under pandemien havde chaufførerne svært ved at få kunder.

En dag fulgte jeg en tilskyndelse fra Ånden til at hjælpe en tilfældig chauffør. Jeg bestilte mad via cykeltaxaappen. Men da han kom til restauranten for at hente maden, sendte jeg ham en besked og fortalte ham, at maden faktisk var til ham. Han blev overrasket og troede ikke på, at det var til ham. Da jeg sagde, at det var til ham, takkede han mig med det samme og bad for mig. Han sagde, at han ville tage maden med hjem og give det til sit barn. Han lød så glad. Det fik mig til også at føle mig glad!

Selvom min familie og jeg også havde nogle udfordringer, lyttede jeg til Ånden og valgte at tjene. Vi var i stand til at opleve glæde og lykke, hvilket hjalp os til at overvinde vores udfordringer.

Jeg er så taknemmelig for Helligånden. Denne oplevelse minder mig om et skriftsted fra Det Nye Testamente, Joh 13:34: »Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden«. Jeg ved, at når vi følger Ånden, vil vi modtage fantastiske velsignelser fra vor himmelske Fader.

Forfatteren bor i Vestjava i Indonesien.