Sådan kan man møde tre typer prøvelser

David Dickson

Kirkens Tidsskrifter

Livet byder på mange forskellige udfordringer, men løsningen er altid at vende sig til Gud.

Ud af misundelse solgte Josefs brødre ham som slave og fortalte derefter deres far, at han var blevet dræbt af vilde dyr.

Josef af Egypten kunne have stillet mange spørgsmål om, hvordan hans liv blev. I vil komme til at lære om hans liv denne måned, men her er et kort resumé af, hvad der skete med ham.

Hans brødre solgte ham som slave.
Som slave blev han fejlagtigt beskyldt for at prøve at forføre sin herres kone.
Han kom derefter i fangenskab i to lange år.

Forestil jer, hvad I ville have følt, hvis I havde været Josef. I ville nok være blevet fristet til at spørge: »Hvorfor lige mig?« »Hvad har jeg gjort for at fortjene dette?«

Selvom han ikke havde begået nogen forbrydelse, blev Josef sat i fængsel i to lange år.

Tre typer prøvelser

Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum underviste engang om tre forskellige typer prøvelser, vi kan komme ud for her i livet:

Type 1: Prøvelser, der er et resultat af vores egne synder eller fejltagelser.
Type 2: Prøvelser, der sker, fordi dette er en falden verden fuld af sygdom og faldne mennesker.
Type 3: Prøvelser, som Gud ønsker, at vi skal opleve, fordi han ønsker, at vi skal udvikle os.

Midt i en prøvelse kan vi blive fristet til at spørge, »Hvorfor lige mig?« Men det spørgsmål er ikke altid så nyttigt, som vi håber på. Ældste Maxwell skrev, at uanset hvorfor vi oplever prøvelsen, »er resultatet åbenlyst det samme; Gud er villig til at lade os møde udfordringen. Men han lover os, at hans nåde er tilstrækkelig for os.«¹ Med andre ord, tillader vor himmelske Fader ikke, at vi går igennem prøvelser uden at give os den hjælp, vi har brug for, gennem Jesu Kristi forsoning.

Josefs eksempel

Lad os se lidt på Josefs første store prøvelse igen. Hans brødre solgte ham som slave.

Var dette en prøvelse af »Type 1«? Var Josef selv ude om dette? Nej, vel. Han delte i al uskyldighed et par af sine profetiske drømme vedrørende sine ældre brødre. Disse drømme afslørede, at han en dag ville blive deres leder. Det kunne hans ældre brødre selvfølgelig ikke lide at høre. Faktisk så »hadede [de] ham endnu mere på grund af de drømme, han fortalte dem« om (1 Mos 37:8).

Hvis I var i Josefs sted, kan I måske forestille jer, at I ville tænke, »Hvis jeg bare ikke havde fortalt dem om mine drømme!«

Eller var dette i stedet en prøvelse af »Type 2«? Kom Josefs prøvelse af at leve i en falden verden, som omfatter andre mennesker, der bruger deres handlefrihed dårligt? Måske. Igen ville det have været lettere for Josef at ryste på hovedet og tænke, hvordan alle hans problemer var hans brødres skyld. Eller Potifars kone der løj. Eller hofmundskænkens, som i to år glemte at fortælle Farao om Josef, selvom han havde lovet at gøre det (se 1 Mos 40:23).

Eller var alt dette i sidste ende en prøvelse af »Type 3«? Var dette, med andre ord, noget, Gud tillod, at Josef oplevede for at hjælpe ham til at vokse? Josef følte selv, at svaret på dette spørgsmål i det mindste var et delvist ja. Da han endelig mødte sine brødre igen, sagde han: »Vær nu ikke bedrøvede og skamfulde over, at I solgte mig hertil. Gud har sendt mig i forvejen til livets opretholdelse« (1 Mos 45:5, fremhævelse tilføjet).

Husk, at Josef blev solgt som slave, da han var 17 år. Han var 30, da han stod foran Farao for at tolke de drømme, der til sidst gjorde ham fri. Det var 13 år, eller næsten halvdelen af hans liv frem til da, hvor Josef havde været frarøvet sin frihed, uden at det var hans egen skyld. Men han troede på, at »Gud har sendt [ham]« til livets opretholdelse. Uanset, hvor prøvelsen kom fra, vidste Josef i sidste ende, at Gud havde et formål med den.

Det var nok for ham. Det kan være nok for os.

Josef tilgav sine brødre og reddede endda deres liv under hungersnøden. Josef vidste, at Gud havde haft en hånd med og beskyttet ham.

Jeres prøvelser

Vi kan bruge enormt meget energi på at dvæle ved fortiden. Vi tænker måske »Hvorfor gjorde jeg det?« eller »Hvis bare den-eller-den ikke have snydt mig«.

Men at dvæle ved »hvad hvis«, eller »måske kunne det have været« er ikke spor bedre end at spekulere på, hvorfor eller hvordan prøvelser kommer ind i vores liv. I sidste ende finder man kun fred og styrke ved at komme til Kristus og stole på ham, ligesom Josef af Egypten gjorde. Hvis vi gør det, kan alle vores prøvelser blive den slags prøvelser, der hjælper os med at komme tættere på Gud og blive mere som ham.

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har sagt: »I kan rimeligvis undre jer over, hvorfor en kærlig og almægtig Gud lader vores jordiske prøvestand være så hård. Det er, fordi han ved, at vi er nødt til at øge vores åndelige renhed og statur for at blive i stand til at bo i hans nærhed i familier for evigt.«²

Evige belønninger

Hvis vi har syndet, må vi omvende os. Hvis vi har mulighed for at forbedre noget under en prøvelse, kan og bør vi gøre det. Men mange af de vanskeligheder, vi står over for i det jordiske liv, har tendens til at vare længere, end vi kunne ønske – nogle gange hele livet. Her er løsningen også at vende sig til Gud.

Dette liv er beregnet til at forberede og prøve os. Og Gud vil vandre med os, hvis vi søger ham. Ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Jeres tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus vil blive belønnet med mere, end I kan forestille jer. Al uretfærdighed – særligt oprørende uretfærdighed – vil blive vendt til jeres gavn.«³

Var det »retfærdigt«, at Josef skulle gennemgå det, han gjorde? Nej. Men fordi han gennemgik det, han gjorde, blev han i stand til at redde hele nationer, inklusive hans egen familie.

I står måske midt i jeres egne Josef-agtige prøvelser. I kan måske ikke se meningen. Eller slutningen.

Husk blot, at Guds nåde er tilstrækkelig. Vend jer til ham, og han vil gøre forunderlige ting i jeres liv.