Skrifterne
Moses’ Bog 2


Kapitel 2

(Juni-oktober 1830)

Gud skaber himlene og jorden – Alle former for liv bliver skabt – Gud danner mennesket og giver det herredømme over alt andet.

1 Og det skete, at Herren talte til Moses og sagde: Se, jeg åbenbarer noget for dig angående denne himmel og denne jord; nedskriv de ord, som jeg taler. Jeg er Begyndelsen og Enden, Gud den Almægtige; ved min Enbårne skabte jeg disse ting; ja, i begyndelsen skabte jeg himlen og den jord, hvorpå du står.

2 Og jorden var uden form, og tom; og jeg lod mørket komme over dybets overflade; og min Ånd svævede over vandets overflade; for jeg er Gud.

3 Og jeg, Gud, sagde: Lad der blive lys; og der blev lys.

4 Og jeg, Gud, så lyset; og det lys var godt. Og jeg, Gud, skilte lyset fra mørket.

5 Og jeg, Gud, kaldte lyset Dag, og mørket kaldte jeg Nat, og dette gjorde jeg ved min magts ord, og det blev gjort, som jeg sagde; og aftenen og morgenen var den første dag.

6 Og videre sagde jeg, Gud: Lad der blive en hvælving midt i vandet! og sådan skete det, ganske som jeg sagde; og jeg sagde: Lad den skille vandene fra vandene! og det blev gjort.

7 Og jeg, Gud, dannede hvælvingen og skilte vandene, ja, de store vande under hvælvingen fra de vande, som var over hvælvingen, og sådan skete det, ganske som jeg sagde.

8 Og jeg, Gud, kaldte hvælvingen Himmel; og aftenen og morgenen var den anden dag.

9 Og jeg, Gud, sagde: Lad vandene under himlen blive samlet på ét sted, og sådan skete det; og jeg, Gud, sagde: Lad der blive tørt land. Og sådan skete det.

10 Og jeg, Gud, kaldte det tørre land Jord; og de vande, der var blevet samlet, kaldte jeg Hav; og jeg, Gud, så, at alt, hvad jeg havde dannet, var godt.

11 Og jeg, Gud, sagde: Lad jorden frembringe græs, urten, der sætter frø, frugttræet, der bærer frugt efter sin art, og træet, der bærer frugt med frø i sig, på jorden, og sådan skete det, ganske som jeg sagde.

12 Og jorden frembragte græs, enhver urt, der sætter frø efter sin art, og træet, der bærer frugt med frø i sig efter sin art; og jeg, Gud, så, at alt, hvad jeg havde dannet, var godt;

13 og aftenen og morgenen var den tredje dag.

14 Og jeg, Gud, sagde: Lad der blive lys på himmelhvælvingen til at adskille dagen fra natten, og lad dem tjene som tegn og til årstider og til dage og til år.

15 Og lad dem tjene som lys på himmelhvælvingen til at give lys på jorden; og sådan skete det.

16 Og jeg, Gud, dannede to store lys; det største lys til at herske over dagen, og det mindste lys til at herske over natten, og det største lys var solen, og det mindste lys var månen; og stjernerne blev også dannet, helt i overensstemmelse med mit ord.

17 Og jeg, Gud, satte dem på himmelhvælvingen til at give lys på jorden,

18 og solen til at herske over dagen og månen til at herske over natten og til at skille lyset fra mørket; og jeg, Gud, så, at alt det, som jeg havde dannet, var godt;

19 og aftenen og morgenen var den fjerde dag.

20 Og jeg, Gud, sagde: Lad vandene i rigt mål frembringe skabningen, der rører sig og har liv, og fuglene, som kan flyve over jorden i den åbne himmelhvælving.

21 Og jeg, Gud, skabte store hvaler og hver levende skabning, som rører sig, og som vandene i rigt mål frembragte efter deres arter, og alle vingede fugle efter deres art; og jeg, Gud, så, at alt det, som jeg havde skabt, var godt.

22 Og jeg, Gud, velsignede dem og sagde: Vær frugtbare, og mangfoldiggør jer, og opfyld vandene i havet; og lad fuglene mangfoldiggøre sig på jorden;

23 og aftenen og morgenen var den femte dag.

24 Og jeg, Gud, sagde: Lad jorden frembringe den levende skabning efter sin art: Kvæg og krybende dyr og jordens vilde dyr efter deres arter, og sådan skete det;

25 og jeg, Gud, dannede jordens vilde dyr efter deres arter og kvæg efter deres arter og alt, der kryber på jorden, efter sin art; og jeg, Gud, så, at alt dette var godt.

26 Og jeg, Gud, sagde til min Enbårne, som var hos mig fra begyndelsen: Lad os danne mennesket i vort billede, så de ligner os; og sådan skete det. Og jeg, Gud, sagde: Lad dem få herredømme over havets fisk og over luftens fugle og over kvæget og over hele jorden og over hvert krybende dyr, der kryber på jorden.

27 Og jeg, Gud, skabte mennesket i mit eget billede, i min Enbårnes billede skabte jeg det; som mand og kvinde skabte jeg dem.

28 Og jeg, Gud, velsignede dem og sagde til dem: Vær frugtbare, og mangfoldiggør jer, og opfyld jorden, og underlæg jer den, og hav herredømme over havets fisk og over luftens fugle og over hvert levende dyr, som rører sig på jorden.

29 Og jeg, Gud, sagde til mennesket: Se, jeg har givet jer hver urt, som sætter frø, og som findes på hele jordens overflade, og hvert træ, hvorpå findes frugten af træet, som sætter frø; dem skal I have til føde.

30 Og til hvert af jordens vilde dyr og til hver af luftens fugle og til alt, der kryber på jorden, og som jeg giver liv, skal alle rene urter gives til føde; og sådan skete det, ganske som jeg sagde.

31 Og jeg, Gud, så alt, hvad jeg havde dannet, og se, alt, hvad jeg havde dannet, var meget godt; og aftenen og morgenen var den sjette dag.