Skrifterne
Almas Bog 38


Almas befalinger til sin søn Shiblon.

Omfatter kapitel 38.

Kapitel 38

Shiblon blev forfulgt på grund af retfærdigheden – Frelse er i Kristus, som er verdens liv og lys – Tøjl alle dine lidenskaber. Omkring 74 f.Kr.

1 Min søn, lån øre til mine ord, for jeg siger dig, ligesom jeg sagde til Helaman, at for så vidt som du holder Guds befalinger, skal du have fremgang i landet; og for så vidt som du ikke vil holde Guds befalinger, skal du blive forstødt fra hans nærhed.

2 Og se, min søn, jeg har tiltro til, at jeg skal få stor glæde af dig på grund af din standhaftighed og din trofasthed mod Gud; for eftersom du i din ungdom er begyndt at se hen til Herren din Gud, så håber jeg, at du vil fortsætte med at holde hans befalinger; for velsignet er den, der holder ud til enden.

3 Jeg siger dig, min søn, at jeg allerede har haft stor glæde ved dig på grund af din trofasthed og din flid og din tålmodighed og din langmodighed blandt det zoramitiske folk.

4 For jeg ved, at du var bundet, ja, og jeg ved også, at du blev stenet for ordets skyld; og du bar alt dette med tålmodighed, fordi Herren var med dig; og nu ved du, at Herren udfriede dig.

5 Og se, min søn Shiblon, jeg ønsker, at du vil huske, at i den udstrækning som du sætter din lid til Gud, i lige så høj grad skal du blive udfriet af dine prøvelser og dine besværligheder og dine trængsler, og du skal blive løftet op på den yderste dag.

6 Se, min søn, jeg ønsker ikke, at du skal tro, at jeg ved dette af mig selv, men det er Guds Ånd, som er i mig, der kundgør mig dette, for hvis jeg ikke var blevet født af Gud, ville jeg ikke have vidst dette.

7 Men se, Herren sendte i sin store barmhjertighed sin engel for at kundgøre for mig, at jeg måtte standse ødelæggelsesværket blandt hans folk; ja, og jeg har set en engel ansigt til ansigt, og han talte med mig, og hans røst var som torden, og den rystede hele jorden.

8 Og det skete, at jeg i tre dage og tre nætter var i den bitreste smerte og sjælekval; og først da jeg anråbte Herren Jesus Kristus om barmhjertighed, fik jeg forladelse for mine synder. Men se, jeg anråbte ham, og jeg fandt fred i min sjæl.

9 Og se, min søn, jeg har sagt dig dette, for at du kan lære visdom, for at du kan lære af mig, at der ikke er nogen anden vej eller noget andet middel, hvorved mennesket kan blive frelst, end i og ved Kristus. Se, han er verdens liv og lys. Se, han er sandhedens og retfærdighedens ord.

10 Og se, da du er begyndt at forkynde ordet, så ønsker jeg, at du skal blive ved med at forkynde; og jeg ønsker, at du vil være flittig og mådeholden i alt.

11 Se til, at du ikke bliver indbildsk i stolthed; ja, se til, at du ikke praler af din egen visdom, ej heller af din megen styrke.

12 Vær frimodig, men ikke anmassende; og se også til, at du tøjler alle dine lidenskaber, så du kan være fyldt af kærlighed; se til, at du afholder dig fra dovenskab.

13 Bed ikke, som zoramitterne gør, for du har set, at de beder for at blive hørt af mennesker og for at blive rost for deres visdom.

14 Sig ikke: O Gud, jeg takker dig for, at vi er bedre end vore brødre, men sig hellere: O Herre, tilgiv mig min uværdighed, og husk på mine brødre i barmhjertighed – ja, erkend til enhver tid din uværdighed for Gud.

15 Og måtte Herren velsigne din sjæl og tage imod dig på den yderste dag i sit rige, så du kan sætte dig ned i fred. Tag nu af sted, min søn, og forkynd ordet for dette folk. Vær alvorlig. Min søn, farvel.