Seminar
Øvelse i evangelisk mesterlære 1: Udenadslære og anvendelse af principper for at opnå åndelig kundskab


»Øvelse i evangelisk mesterlære 1: Udenadslære og anvendelse af principper for at opnå åndelig kundskab«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»Øvelse i evangelisk mesterlære 1: Udenadslære og anvendelse af principper for at opnå åndelig kundskab«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

Moses 6: Lektion 15

Øvelse i evangelisk mesterlære 1

Udenadslære og anvendelse af principper for at opnå åndelig kundskab

en seminarklasse

Evangelisk mesterlære kan hjælpe eleverne til at bygge deres fundamentet på Jesus Kristus og hans evangelium. Udover at give eleverne mulighed for at lære henvisninger til og nøglesætninger i mesterlæreskriftsteder udenad, vil denne lektion også lære dem at anvende guddommelige principper for at opnå åndelig kundskab.

Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at vælge et mesterlæreskriftsted og arbejde på at lære skriftstedshenvisningen og nøglesætningen udenad. De kunne derefter overveje værdien af at lære dem udenad.

Mulige læringsaktiviteter

Værdien af udenadslære

Hjælp eleverne til at tænke over værdien af at lære skriftsteder udenad ved eventuelt at fortælle følgende:

Forestil jer, at en ven kommenterer efter en seminarklasse, at der ikke er nogen værdi i at lære skriftsteder udenad, når man kan slå dem op i appen Evangelisk Bibliotek.

  • Hvordan tror I, at det kan velsigne jer at lære mesterlæreskriftstedshenvisninger og nøglesætninger udenad?

Eleverne nævner måske, at de har fået en større bevidsthed om, hvad der findes i skrifterne, at finde skriftsteder, hvis en enhed ikke er tilgængelig, og at huske Jesu Kristi ord i nødens stund. Du kan eventuelt henvise til eksempler i skrifterne på personer, der var i stand til at huske Guds ord i svære omstændigheder. Eksempler omfatter Frelseren (se Matt 4:1-11), Nefi (se 1 Ne 4:1-6) og Abinadi (se Mosi 12:27-37).

Gennemgang af evangelisk mesterlære: Lær udenad

Følgende aktivitet kan hjælpe eleverne til at gennemgå de mesterlæreskriftstedshenvisninger og nøglesætninger i Det Gamle Testamente, som de i år har lært udenad indtil nu. Yderligere forslag til aktiviteter til udenadslære findes i tillæggets materialer under »Aktiviteter til gennemgang af evangelisk mesterlære«.

Overvej at opdele eleverne parvis og give hver elev lige så mange papirstrimler som antallet af mesterlæreskriftsteder, I har studeret indtil nu. Vis disse mesterlæreskriftsteder og deres nøglesætninger. En liste over mesterlæreskriftstederne og nøglesætningerne i Det Gamle Testamente findes i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2023.

Bed den ene makker om at skrive mesterlæreskriftstedshenvisningerne på deres papirstrimler og den anden om at skrive nøglesætningerne på deres sedler. Når de er færdige, burde den ene makker have papirstrimler med hver enkelt skriftstedshenvisning, og den anden makker burde have papirstrimler med de tilhørende nøglesætninger.

Når eleverne har færdiggjort deres papirer, så giv dem følgende instruktioner:

  1. Hold jeres sedler, så I kan se dem, men så jeres makker ikke kan.

  2. Den første makker lægger et stykke papir med en af skriftstedshenvisningerne på bordet.

  3. Den anden makker vil så finde den matchende nøglesætning og lægge den på skrivebordet.

  4. Den anden makker vil så lægge en af nøglesætningerne ned, og den første makker vil lægge den tilhørende skriftstedshenvisning ned.

  5. Gentag processen, indtil I har matchet alle jeres papirer.

Makkerne kan derpå bytte om på, hvem der har henvisningerne og nøglesætningerne, og udføre aktiviteten igen. Eleverne kan tage tid på, hvor hurtigt de kan færdiggøre aktiviteten.

Du kan opfordre eleverne til at bruge appen evangelisk mesterlære til fortsat at lære mesterlæreskriftsteder udenad. En kort gennemgang af mesterlæreskriftstedshenvisninger og nøglesætninger i fremtidige lektioner vil også hjælpe eleverne til at lære dem udenad.

Anvend principper for at opnå åndelig kundskab

Resten af lektionen fokuserer på at hjælpe eleverne til at anvende mesterlæreskriftsteder og principperne for at opnå åndelig kundskab i situationer i det virkelige liv. Før I fortsætter er det måske nyttigt for eleverne at gennemgå disse principper i afsnit 5-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2023. Foreslåede aktiviteter til gennemgang kan findes i tillægget under »Aktiviteter til gennemgang af evangelisk mesterlære«.

Det kan være nyttigt hurtigt at forklare, at midt i de mange forskellige påvirkninger, vi møder, og hverdagens travlhed, kan det være svært at holde vores fokus på vor himmelske Fader og hans plan for os. For at illustrere dette problem kan du dele et af eller begge følgende scenarier. Du kan ændre detaljer i scenarierne, så de bedre passer til dine elevers behov.

  1. Leah har altid haft en masse venner i sit nabolag og i skolen. Hendes jævnaldrende har set hende som populær, og hun har nydt at blive set på denne måde. Sidste år flyttede Leahs familie til en ny by. Hun har haft problemer med at føle, at hun passer ind. Leahs mangel på nære venner i hendes nye område har fået hende til at tvivle på sit selvværd.

  2. Collin var en dygtig fodboldspiller. Hans holdkammerater, trænere og kammerater roste ham ofte for hans sportslige evner og præstationer. Men i år ændrede alt sig, da Collin fik en alvorlig knæskade, inden sæsonen begyndte. Han var knust, da han fandt ud af, at han ville gå glip af den sidste sæson i hans high school. Til at begynde med viste mange mennesker sympati for ham, og hans holdkammerater gjorde en indsats for at inkludere ham i holdaktiviteterne. Men som tiden gik, følte Collin sig stadig mere forbigået. Han begyndte at undre sig over, hvordan hans liv ville ændre sig, nu hvor han ikke længere blev set af andre som en dygtig fodboldspiller.

  • Hvilke problemer eller udfordringer føler I, at der er behov for at tage fat på i disse scenarier?

  • Hvorfor baserer vi sommetider vores selvværd på ydre faktorer som vores talenter eller den måde, folk ser os på?

Forklar, at Frelserens lære og principperne for at opnå åndelig kundskab kan hjælpe i situationer som disse.

For at hjælpe eleverne til at begynde at bruge disse principper kan du overveje at dele klassen op i små grupper. Bed halvdelen af grupperne om at fokusere på princippet om at handle i tro, og den anden halvdel om at fokusere på princippet om at undersøge begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv. Bed eleverne om at drøfte flere måder, hvorpå deres tildelte princip kan hjælpe personerne fra scenarierne.

En måde, de kan gøre det på, er ved at skrive deres tildelte princip midt på et stykke papir. Rundt om princippet kan grupperne skrive specifikke måder, hvorpå personerne kan handle i tro, eller forslag, der kan hjælpe dem til at undersøge deres bekymringer ud fra et evigt perspektiv.

Du kan også vise følgende spørgsmål, som grupperne kan drøfte.

Handl i tro

  • Hvilke trofaste handlinger kan denne person foretage sig, der vil hjælpe dem til at se sig selv, som Gud ser dem?

  • Hvilken forskel kan det gøre i denne persons liv at prioritere deres identitet som Guds barn?

Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv

  • Hvad kan være nyttigt for denne person at huske om Gud og hans plan? Hvordan kunne det være en hjælp i deres hverdag?

  • Hvad vil I gerne have, at denne person forstår om sin identitet og formål?

Guddommeligt anviste kilder

Når eleverne har drøftet færdigt, så bed dem om at dele nogle af deres indsigter med klassen. Mind derpå eleverne om det tredje princip om at opnå åndelig kundskab: Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt angivne kilder. Giv eleverne tid til at finde guddommeligt angivne kilder, der kan hjælpe personerne fra scenarierne. Følgende spørgsmål kan være en hjælp til dette.

  • Hvordan kan lærdommene i et af mesterlæreskriftstederne hjælpe denne person?

  • Hvilke andre skriftsteder eller udtalelser fra Kirkens ledere kan være nyttige?

Hvis der er behov for det, kan du minde eleverne om skriftsteder eller udtalelser fra Kirkens ledere, som de har studeret dette år, der relaterer til vores guddommelige identitet og formål. Eksempler omfatter Moses 1:2-6; Abraham 3:22-23; 1 Mos 1:26-27. Du kan også henvise eleverne til udtalelserne i uddelingsarket med titlen »Jeg er Guds kære barn«, der findes i Lektion 8: »1 Mosebog 1:26-27«.

Når eleverne deler guddommeligt angivne kilder, så bed dem om at drøfte, hvorfor eller hvordan de føler, at disse kilder kan hjælpe personerne fra scenarierne. Du kan også spørge eleverne, hvordan de er blevet velsignet af principperne for at opnå åndelig kundskab, når de står over for udfordringer i forbindelse med deres egen identitet.