»1 Mosebog 5; Moses 6: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026
»1 Mosebog 5; Moses 6: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte
1 Mosebog 5; Moses 6
1 Mosebog 5; Moses 6
Oversigt
Herren kaldte Enok til at forkynde omvendelse for en ugudelig gruppe mennesker. Selvom Enok følte sig utilstrækkelig, styrkede Herren ham. Enok underviste folket om, hvorfor de havde brug for en Frelser, og hvordan de kunne komme til ham og modtage de velsignelser, som kun han kan tilbyde.
Tilskynd eleverne til at fortælle om de sandheder, de lærer. At stille gode spørgsmål til drøftelse kan øge elevernes tillid til at deltage i samtaler om evangeliet. Lær mere i »Frelseren opfordrede andre til at dele de sandheder, de lærte« (Undervisning på Frelserens måde, 2022, s. 26). Et eksempel på, hvordan man opmuntrer andre til at dele, findes i Lektion 13: »Moses 6:1-39«.
Forbered undervisningen
Følgende information giver dig forslag til, hvad du kan forberede på forhånd til hver lektion.
Moses 6:1-39
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at føle tillid til Herren og hans kraft til at hjælpe og styrke dem.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på tidspunkter, hvor folk oplevede Herrens kraft, da han hjalp dem med at overvinde vanskeligheder. Tilskynd dem til at se efter eksempler i skrifterne.
-
Indhold, der kan vises: Udtalelser, der findes under overskriften »Følelser af utilstrækkelighed«
-
Uddelingsark: »Enok oplever Herrens kraft«
-
Video: »Bliv sande borgere i tusindårsriget« (30:29; se fra tidskode 9:05 til 12:29)
Moses 6:47-68
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå, hvordan man kommer til Jesus Kristus og modtager velsignelser, som kun han kan tilbyde.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at spørge et familiemedlem eller en ven om, hvorfor Jesus Kristus er betydningsfuld for dem, og hvad det betyder for dem at komme til ham.
-
Billede: Et billede af Jesus Kristus
-
Indhold, der kan vises: Selvevaluering i afsnittet med titlen »Kom til Kristus«; diagram til studieaktivitet
Øvelse i evangelisk mesterlære 1
Formål med lektionen: At give eleverne mulighed for at lære mesterlæreskriftsteder og deres nøglesætninger udenad, såvel som at lære og anvende guddommelige principper for at opnå åndelig kundskab.
-
Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at vælge et mesterlæreskriftsted og arbejde på at lære skriftstedshenvisningen og nøglesætningen udenad. De kunne derefter overveje værdien af at lære dem udenad.
-
Materialer til eleverne: Papirstrimler til aktivitet om udenadslære
-
Indhold, der kan vises: Mesterlæreskriftsteder og nøglesætninger; instruktioner til aktivitet om udenadslære; spørgsmål til drøftelse i aktivitet om at opnå åndelig kundskab