Seminar
Moses 1; Abraham 3: Oversigt


»Moses 1; Abraham 3: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»Moses 1; Abraham 3: Oversigt«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

Moses 1; Abraham 3

Moses 1; Abraham 3

Oversigt

Moses 1 og Abraham 3 beretter om profeternes oplevelser med Herren. Herren viste Abraham, at han i forudtilværelsen kaldte herskere til at hjælpe os. Herren lærte Moses, at han var et barn af Gud, at han havde et værk at udføre, og at det var Herrens »gerning og herlighed at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Moses overvandt også Satans fristelser.

ikon, seminar Skab et trygt miljø, hvor alle bliver respekteret og ved, at deres bidrag er værdsat. At give oprigtige komplimenter og rose elevernes bidrag til klassen kan øge deres villighed til at deltage i lektionen. Du kan lære mere i »Elsk dem, du underviser« i Undervisning på Frelserens måde. Et eksempel på, hvordan man gør det, findes i lektionen »Abraham 3«.

Forbered undervisningen

Følgende information giver dig forslag til, hvad du kan forberede på forhånd til hver lektion.

Abraham 3

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå, hvordan kendskab til forudtilværelsen i vor himmelske Faders plan kan hjælpe dem.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at spørge en ven eller et familiemedlem, hvad de ved om forudtilværelsen, og hvordan det kan hjælpe dem at kende til forudtilværelsen.

Moses 1:1-11

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at føle, at de er Guds børn, og at han har en gerning for dem at udføre.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over eller skrive, hvad de tror, deres formål er i livet.

  • Billede: For eksempel et billede af Moses, der deler Det Røde Hav.

  • Videoer: »I Am a Son of God« (6:30) fra tidskode 0:00 til 2:49; »Jeg har en gerning til dig« (10:25) fra tidskode 0:18 til 1:12.

Moses 1:12-26

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at trække på styrke fra Gud til at overvinde deres personlige fristelser.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over en af de fristelser, de personligt står over for, og at møde op forberedt til at lære, hvordan man overvinder den.

  • Video: »I Am a Son of God« (6:30), se fra tidskode 2:50 til 6:30.

Moses 1:27-42

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at føle taknemlighed for vor himmelske Fader og hans værk om at bringe udødelighed og evigt liv til alle sine børn.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over det umådelige ved vor himmelske Faders skaberværk og den kærlighed, vor himmelske Fader har til dem hver især. En måde, de kan gøre det på, er at se på himlen en stjerneklar nat og tænke over, hvad vor himmelske Fader føler for dem, med alle de stjerner, planeter og galakser, han har skabt.

  • Illustration: En lille bøtte med sand og en lille bøtte med vand eller et billede af sand.

  • Videoer: »Dette er min gerning og herlighed« (17:11) fra tidskode 0:53 til 1:31; »I betyder noget for ham« (19:30) fra tidskode 3:56 til 4:46.